Artikel

Skoleledere: Vi skal danne og fremtidssikre elever med teknologiforståelse

Skoleledere skal formidle, at teknologiforståelse bidrager til almen dannelse og til den fremtidssikring, folkeskolen skal give eleverne. Det fortæller to skoleledere, der deltager i teknologi forståelsesforsøget.

Skoleleder René Arnold Knudsen beskriver sig selv som ”teknologiforskrækket”. Alligevel har han sammen med den øvrige ledelse på Sofiendalskolen i Aalborg stillet sig i spidsen for at afprøve teknologiforståelse i undervisningen som led i Børne- og Undervisningsministeriets Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. Skolen gennemfører forsøget på tredje år som selvstændigt fag på mellemtrinnet.

Ifølge René Arnold Knudsen handler det at formidle teknologi til skolens elever ikke bare om robotter, designprocesser og computerspil. Der er et højere formål. ”Dannelsesperspektivet er helt afgørende for mig i det her projekt. Teknologiforståelse er ikke bare hardcore teknik”, siger han.

 

Skolelederen behøver ikke være teknologiekspert

Ifølge René Arnold Knudsen skal ledelsen i forbindelse med teknologiforståelse holde fokus rettet mod at klæde eleverne på til fremtiden. Det kræver, at man som leder kan lede og involvere sig - men ikke nødvendigvis at man er teknologiekspert, forklarer han.

”Jeg har en ressourceperson og nogle nøglepersoner i det her projekt, som giver mig den viden, jeg skal bruge for at træffe beslutninger”, siger René Arnold Knudsen og fortsætter: ”Jeg er overhovedet ikke nørd i teknologi. Men det er uvæsentligt. Viden, information og sparring er det, jeg kan bruges til. Og det er helt afgørende”.

 

Elever bør forholde sig fagligt til teknologi

Mark Krogh Holler, som er ressourceperson og underviser i teknologiforståelse på Sofiendalskolen, er enig med sin skoleleder i, at dannelse er et centralt formål.

”Eleverne har brug for en forståelse for det digitale samfund, vi lever i. Så vi er helt oppe i folkeskolens formålsparagraf. Vi er ude i noget dannelse”, siger Mark Krogh Holler, der oplever, at elevernes generelt høje forbrug af teknologier ikke har medført en tilsvarende høj faglighed i teknologiforståelse. Derfor er det nye fag også ”ekstremt spændende” at undervise i, mener han.

”Der er behov for, at eleverne forstår teknologien og kan forholde sig kritisk og konstruktivt til den. For teknologier er noget, de alle sammen allerede beskæftiger sig med”.

Hør mere om ledelsens rolle i arbejdet med teknologiforståelse på Sofiendalskolen i Aalborg i videoen: 

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

Vi fremtidssikrer elever gennem teknologiforståelse

På Bylderup Skole underviser Søren Lund 6. klasses elever i matematik til daglig. Skolen har de seneste tre år arbejdet med at afprøve teknologiforståelse som en integreret del af undervisningen i matematik, dansk, natur/teknologi samt håndværk og design på mellemtrinnet.

Med sine 205 elever er den sønderjyske skole en lille af slagsen. Her er Søren Lund i øvrigt også skoleleder, og han har rigeligt med opgaver. Men han fortæller, at ledelsen prioriterer at udvise synligt engagement og motivation i undervisningen i teknologiforståelse, fordi det betyder meget for lærere og elever.

”Som skoleleder skal jeg jo være med til at føre skolen ind i fremtiden. Så kan jeg ikke bare se bort fra digitalisering og teknologier”, forklarer Søren Lund. Han peger for eksempel på, at både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser fokuserer på at udklække kandidater, som kender til digitale designprocesser.

”Så nytter det ikke noget, at vi som folkeskole halter langt bagefter ungdomsuddannelserne, når erhvervslivet råber på den slags kandidater. Vi er stolte af, at vi både indadtil og udadtil kan sige, at vi er med til at fremtidssikre elever gennem teknologiforståelse”, siger skolelederen og bemærker, at ”teknologiforståelse er kommet for at blive”.

På skolen har naturfagslærer og ressourceperson Lotte Kreß sammen med sin leder taget ansvar for at styre forsøget. Og hun får det økonomiske råderum og den sparring, hun skal bruge, fortæller hun. Ifølge hende er det afgørende for, at Bylderup Skole har haft succes med forsøget - sammen med skolelederens involvering i, åbenhed for og nysgerrighed på teknologiforståelse.

”På vores skole er skolelederen rigtig meget med. Han skal jo selv arbejde med prototyper og gøre sig tanker om, hvordan han skal bruge dem i sin matematikundervisning”, siger Lotte Kreß.

 

Det er okay at lære sammen med eleverne

Når lærerne ikke er eksperter i hverken programmering eller virtual reality, kan de godt komme på usikker grund, forklarer skoleleder Søren Lund.

”Vi oplever pludselig at skulle lære sammen med eleverne. Det er en stor omvæltning. Og for mig som leder er det vigtigt at bakke op omkring, at det er okay”, slår skolelederen fast. Han fortæller, at han i sin matematikundervisning har italesat over for eleverne, at han ikke er ”en alvidende lærer”. Det skabte lettelse hos ham selv.

”Så længe jeg har en grundlæggende forståelse, kan jeg sagtens få eleverne til at forklare, hvordan de har kodet et spændende produkt. Det behøver jeg ikke have 10.000 timers træning for”, siger Søren Lund.

Hør mere om ledelsens rolle i arbejdet med teknologiforståelse på Bylderup Skole i videoen.

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

Hvordan kan ledelsen inddrage teknologiforståelse på skolerne?

Fem råd inspireret af ledelseskonsulent Roland Hachmann:

  • Bliv klogere på teknologiforståelse
    En ledelse kan skabe rammer for, at lærerne kan arbejde med teknologiforståelse på skolen, men det er en god idé, at ledelsen også selv involverer sig ved at sætte sig ind i fagligheden og genstandsfeltet frem for blot at tænke organisatorisk. Det er okay ikke at vide alt på forhånd, og det er endnu bedre at lære noget nyt.
     
  • Afklar roller i projektet
    I et projekt med mange aktører (forvaltning, skoleledelse, ressourcepersoner, lærere, forældre og elever) er det vigtigt tydeligt at italesætte, hvem der har hvilke roller, hvilke interesser man har, og hvilket blik man kommer med.
     
  • Kend skolens styrker og svagheder
    Det er en god idé at analysere, hvad skolen er rustet til, inden man går i gang. Reflektér for eksempel over disse spørgsmål: Hvilke erfaringer har vi med skoleudvikling, som vi kan trække ind i projektet? Hvad har vi allerede kapacitet til? Og hvad er vi nødt til at kapacitetsopbygge?
     
  • Giv lærerne ro til fordybelse
    Lærere kan godt blive bekymrede for, at nye projekter tager meget tid uden at give tilsvarende store afkast. Skoleledelsen kan prioritere enkelte projekter ad gangen og derved give lærerne tid til at prioritere og fordybe sig, så de - og skolen - får mest muligt ud af hver enkelt projekt.
     
  • Husk at teknologiforståelse er dannelse
    Teknologiforståelse er ikke bare et punkt, der skal krydses af på en liste. Det er en del af den kerneopgave, folkeskolen har i forvejen: nemlig at danne eleverne og skabe alsidige unge mennesker, der skal ud i et samfund, der mere og mere præges af teknologi.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, som er underleverandøren til det konsortium bestående af Københavns Professionshøjskole, University College Nordjylland, VIA University College, Læremiddel.dk (Nationalt videncenter for læremidler), som varetager gennemførelsen af forsøg med teknologiforståelse.

Siden er opdateret 18. januar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.