Artikel

Elever og lærere er nysgerrige på teknologiforståelse: Nyt valgfag er fyldt op

Begejstringen for teknologiforståelse på Aabybro Skole har været stor efter en afprøvning i 3. klasse, og nu kan 7. klasse få faget som valgfag. Lærer Peter Carlsen fortæller, hvordan TEK-gløden er spredt.

At forstå og anvende digitale artefakter, deres opbygning og koder i programmeringssprog er blevet en fast del af Peter Carlsens hverdag. Indtil sommeren 2019 har han kun undervist 3. klassetrin i teknologiforståelse på Aabybro Skole, hvor det selvstændige fag er blevet afprøvet. Det har været en så stor succes, at skolen har taget næste skridt og for andet år i træk oprettet teknologiforståelse som valgfag i 7. klasse.

”Eleverne elsker faget! Og rygtet spreder sig blandt alle skolens elever. I morges skulle jeg vikariere for en af mine kollegaer i 1. klasse. Det første, eleverne spørger mig om, da jeg kommer ind, er, om ikke vi skal lege med robotter”, fortæller Peter Carlsen, der er den nordjyske skoles ressourceperson inden for teknologiforståelse.

”Jeg har børn i indskolingen, som siger, at teknologiforståelse er deres yndlingsfag. Går de glip af den ene dag om ugen, så er de nærmest grædefærdige. Jeg har forældre, der kommenterer på det og spørger, hvad det lige er, der foregår”, siger læreren.

 

Elever er blevet vant til at give og få feedback

Aabybro Skoles administrative leder bekræfter, at skolen har skabt stor entusiasme om teknologiforståelsen. Hun fortæller, at det nye hold i 7. klasse er ”fyldt til bristepunktet”, og at der var flere elever, der ønskede at være med, end hvad der var plads til på holdet.

”Eleverne er helt pjattede med faget. Det er praktisk anlagt og handler om processen frem for resultatet, og derfor bliver faget meget vedkommende og tiltalende for eleverne”, forklarer Susanne Schrøder Hansen. Hun uddyber, at den feedback-orienterede undervisningsmetode ”nok også er medvirkende til succesen”.

”Selve teknologien optager jo børn. Men eleverne er i forbindelse med faget blevet vant til at stå frem med selvtillid, fortælle om deres projekter og give og modtage feedback. Den feedback skal de bruge aktivt til at forbedre deres prototyper. På den måde handler det ikke nødvendigvis om at nå i mål med projektet – men om at kunne tage imod og lære af processen”.

 

Snakken går: Lærerkollegaer bliver også fanget af teknologiforståelse

Det er ikke kun skolens elever og deres forældre, der har fået øjnene op for teknologiforståelse, forklarer Peter Carlsen, der trækker på en fortid som grafisk designteknolog. Også lærerkollegaer uden for forsøget spørger ind til teknologiforståelse. De vil for eksempel sparre med ham om, hvordan de kan adoptere en mere iterativ og feedback-orienteret tilgang i deres undervisning i andre fag.

”Snakken går og spreder sig via mund-til-mund opad i systemet og endda ud af systemet. Og nu er andre lærere på skolen begyndt at tage teknologiforståelsen til sig med den undervisningsmetode, der hører til”, siger Peter Carlsen.

Læreren peger på, at teknologiforståelsen også er på dagsordenen på to ud af fire årlige kvartalsmøder for alle skolens medarbejdere. Han fortæller, at de af hans kollegaer, der har klasser, som har teknologiforståelse, heller ikke kan undgå at høre om skolens nye satsning. Det sker gennem både elever i timerne og gennem ledelsen for eksempel på forældremøder.

”Jeg har kollegaer, der til stor begejstring har prøvet kræfter med at programmere en børsterobot og opskrifter på tid. Gennem de dedikerede møder gør skolen klart internt, hvad vi satser på som skole, og lærerne får smagt på, hvad teknologiforståelse kan”, siger Peter Carlsen, der mener, at de gode fortællinger om teknologiforståelse på Aabybro Skole både har spredt sig gennem planlagt videndeling og ukontrolleret som følge af begejstring.

 

Fælles forberedelse og opbakning fra ledelsen er nøglen

Men hvilke redskaber er der til at sprede teknologiforståelsen internt på skolen?

Forudsætningen for, at børnene fortæller de gode historier om teknologiforståelse til lærere og forældre, er, at de oplever undervisningen som god, mener Peter Carlsen. Og det gør de kun, hvis lærerne har mulighed for at forberede sig sammen, arbejde med prototyperne og oplever ledelsens opbakning.

Det er dén kombination, der ifølge Peter Carlsen har skabt betingelserne for, at teknologiforståelse er blevet til en god historie. En historie om et spændende, innovativt og fremtidssikret fag, der spreder sig blandt alle skolens aktører: fra elever til lærere, imellem lærere og fra praksis til organisation.

Administrativ leder Susanne Schrøder Hansen er enig i, at de af skolens lærere, som ikke arbejder med teknologiforståelse, har taget godt imod det nye fag og vist stor interesse for det. Hun fortæller, at ledelsen konkret har arrangeret to aftener for hele personalegruppen med henblik på at udbrede STUK’s teknologiforståelsesforsøg med den faglighed og de prototyper, det indebærer.

 

Begejstring er en drivkraft til at sprede teknologiforståelse

Ledelseskonsulent Thomas Kjærgaard er tilknyttet Aabybro Skole i forbindelse med teknologiforståelsesforsøget. Han mener, at hvis skoler skal lykkes med nye projekter som dette forsøg, så bør de facilitere gode interne fortællinger om projektet. Det kan ske, forklarer han, gennem både en organiseret og struktureret spredningsform, og det kan ske mere ukontrolleret.

Organiseret spredning kan eksempelvis være udtryk for, at en handlingsplan bliver fulgt, fordi det er bestemt længere oppe i systemet. Det er et vigtigt fundament at hvile på, mener Thomas Kjærgaard.

Men den uorganiserede spredning er udtryk for en viral deling af gode oplevelser med projektet på tværs af organisationen. Og den er mindst lige så vigtig, forklarer ledelseskonsulenten.

”Den virale spredning er indre motiveret. Den er drevet af en lyst til at få teknologiforståelse til at blive til noget. Det er en anden form for drivkraft, som kan noget andet”, forklarer Thomas Kjærgaard, som peger på, at denne form for spredning af begejstring kan ske fra klasselokalerne til lærerværelset, imellem lærerne og hjem til forældrene.

”Den spreder sig som en virus. Det sker helt uorganiseret, men det hviler også på, at eleverne har gode oplevelser med faget”, forklarer han.

 

Lærer: ”Vi er blevet holdt i en boble, så vi kan blomstre”

Peter Carlsen mener, at et af fundamenterne for succesen med teknologiforståelse på Aabybro Skole er, at ledelsen har håndplukket motiverede lærere til at arbejde innovativt med det nye fag.

”Vi startede i et team på fem personer, og vi er blevet bakket 120% procent op af ledelsen til at varetage opgaven med at få implementeret teknologiforståelsen på vores skole. Vi er blevet holdt i en boble, så vi kan blomstre”, fortæller læreren.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, som er underleverandøren til det konsortium bestående af Københavns Professionshøjskole, University College Nordjylland, VIA University College, Læremiddel.dk (Nationalt videncenter for læremidler), som varetager gennemførelsen af forsøg med teknologiforståelse.

Siden er opdateret 19. marts 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.