Ja-takker, madpakker!

Makrelsalat, spegepølse, fiskefrikadeller, falafel eller en pizzasnegl – alle dele er eksempler på noget, man kan finde i en madkasse. I Danmark har vi en lang madpakketradition, men indholdet af madpakken har ændret sig over tid under påvirkning af kultur og samfund. 

Forløbet her tager udgangspunkt i kompetenceområdet mad og sundhed, men der kan også arbejdes med dele af kompetenceområdet måltider og madkultur. 

Gennem forløbet lærer eleverne om det sunde frokostmåltid ud fra en bred og positiv tilgang til sundhed. Med fokus på æstetiske oplevelser, aktiv deltagelse og dialog skal eleverne undervejs i forløbet samarbejde om at udvikle og tilberede eksempler på sunde madpakker. Eleverne lærer om de officielle anbefalinger for den sunde madpakke, og de bliver bevidste om, hvilke faktorer der påvirker vores sundhed og trivsel.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet forudsætter, at eleverne har et basiskendskab til almindelige grundmetoder inden for at koge, bage og stege, da der ikke vil være direkte fokus på tilegnelse af håndværksmæssige færdigheder i forløbet. Desuden vil det være en fordel, hvis eleverne tidligere har stiftet bekendtskab med de officielle kostråd.

Indholdet centreres omkring den sunde madpakke, hvor der er fokus på madpakkehånden og de officielle kostråd, men også på smag og madpakkens æstetiske udtryk. Igennem forløbet kan læreren i tillæg udvælge andre faglige perspektiver at supplere med. Det kan være:

• Madpakkens indhold i forskellige tidsperioder
• Madpakker i andre lande
• Energien i min madpakke
• Skolens madpakkekultur
• Den bæredygtige madpakke
• Når madpakken købes i skolens bod
• Convenience-madpakken

I forløbet veksles mellem dialogbaseret klasseundervisning og gruppearbejde. Til at planlægge forløbet kan læreren gøre brug af modellen for virksomhedsformer. Modellen kan ses i artiklen Virksomhedsformer som didaktisk redskab. 

Der kan skabes variation og fordybelse i undervisningen ved at veksle mellem analytiske, æstetiske, kommunikative og håndværksmæssige måder at være virksom på med undervisningens indhold.

Under afsnittet Forløbets opbygning gives eksempler på, hvordan virksomhedsformerne konkret kan indtænkes i forløbet.

Tilrettelæggelse

I forløbet lægges der op til, at eleverne samarbejder i grupper om at afprøve forskellige opskrifter på frokostmåltider. Når læreren skal vælge de opskrifter, eleverne skal afprøve, kan sværhedsgraden overvejes. Det kan desuden være en idé at afstemme med elevernes forudsætninger og den tid, der er til rådighed i undervisningen. På den måde er der tillige gode muligheder for at differentiere.

Forløbet lægger op til en høj grad af elevmedbestemmelse, når grupperne skal planlægge og fremstille deres eget frokostmåltid med udgangspunkt i madpakkehånden. Læreren kan overveje, om eleverne skal have bestemte kogebøger eller hæfter til rådighed som inspiration, hvor lang tid en opskrift må tage at udføre, hvilket budget de har mv.

I forløbets anden fase kan eleverne fremstille en indkøbsseddel med varer, som skal købes ind til fase tre.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Skal der stilles specifikke krav til gruppernes egne frokostmåltider for at stilladsere eleverne i planlægningen?
• Skal eleverne have et planlægningsdokument til at notere deres valg og begrundelser?
• Er eleverne vant til at udforme indkøbslister, eller skal de have en skabelon?
• Hvordan skal grupperne præsentere deres egen madpakke, og hvilke kriterier skal de vurdere dem ud fra?
• Skal klassens madpakkeopskrifter laves til et inspirationskatalog til hjemmet?

Forløbets opbygning

Forløbet er opdelt i tre faser, hvor der skabes variation i undervisningen ved at veksle mellem og kombinere såvel praktiske som teoretiske opgaver.
 

Fase 1 - Introduktion til madpakker
Første fase kan indledes med en dialog i klassen, hvor eleverne fortæller om, hvad de kan lide at have med i madkassen. Herefter kan læreren reintroducere de officielle kostråd og præsentere madpakkehånden som en god rettesnor for, hvad frokostmåltidet kan indeholde. Virksomhedsformerne ’kommunikativ deltagelse’ og ’analytisk forståelse’ er i fokus. 

Dernæst kan eleverne i grupper arbejde håndværksmæssigt og æstetisk med at fremstille forskellige typer af frokostmåltider, som kan medbringes i madpakken. Retterne kan udstilles på et fælles bord. Grupperne kan præsentere deres retter for hinanden, og læreren kan facilitere en samtale om, hvordan de enkelte måltider lever op til madpakkehånden og kostrådene. Lektionen kan afsluttes ved bordene, hvor eleverne smager på retterne og vurderer deres æstetiske udtryk.

Fase 2 - Design din egen madpakke
Med udgangspunkt i madpakkehånden kan grupperne designe deres egen madpakke. Læreren kan indlede med en klassesamtale, hvor eleverne overvejer følgende spørgsmål:

• Hvad er en god madpakke for dig?
• Hvad gør en madpakke sund og lækker?
• Hvilken betydning har madpakkens indpakning?
• Hvilken betydning har omgivelserne, du spiser madpakken i?
• Er der kulturelle forskelle i, hvad vi har med i madpakken?
• Hvem og hvad har indflydelse på, hvad du har med i madpakken?

Spørgsmålene folder madpakken ud i et bredt og trivselsorienteret sundhedsperspektiv. Gennem kommunikativ deltagelse i klassedialogen kan eleverne blive opmærksomme på, at der er mange faktorer, der har betydning for, hvordan madpakker ser ud. Dialogspørgsmålene kan støtte eleverne, når de skal begrunde deres valg i forhold til madpakken.

Mens grupperne planlægger deres fælles madpakke, kan læreren støtte dem i at finde opskrifter, lave indkøbsliste og stille spørgsmål til deres valg. Grupperne kan fremstille en planche eller en digital præsentation, hvor de begrunder, hvordan deres madpakke lever op til madpakkehånden, og hvilke øvrige kriterier de har vurderet som betydningsfulde i deres valg. Der er fokus på analytisk og kommunikativ virksomhed.

Fase to kan afsluttes ved, at grupperne afleverer deres planlægningsark og indkøbsseddel.

Fase 3 – Madpakkeudstilling
I denne fase kan grupperne arbejde håndværksmæssigt og æstetisk med at tilberede og præsentere deres madpakke til en fælles buffet. Inden eleverne smager på og vurderer hinandens madpakker, kan grupperne fremvise deres præsentation og begrundelser for deres valg. Læreren kan overveje at aftale nogle fælles vurderingskriterier med eleverne. Der arbejdes med kommunikativ og analytisk virksomhed. Forløbet kan afsluttes ved at samle elevernes opskrifter i et inspirationskatalog for madpakker.

Evaluering

I forløbet indgår klassedialoger og fremlæggelser, hvor elevernes viden og færdigheder kan observeres som en del af den formative evaluering. Gennem fremlæggelserne kan læreren være særlig opmærksom på, om eleverne er i stand til at begrunde deres valg af madpakke ud fra den tilegnede viden om sundhed og kostråd.

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan kan forløbet danne grundlag for klassens videre arbejde med mad og sundhed?
• Hvordan fungerede samarbejdet i grupperne?
• Hvordan var graden af stilladsering i forløbet?
• I hvilken grad kan eleverne koble deres viden om sundhed og kostråd til deres hverdagspraksis med madpakken?

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg