Bliv klog på et spansktalende land

En central forudsætning for at kunne forstå hinanden er at vide noget om hinanden. Det er udgangspunktet for dette forløb. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområderne kultur og samfund samt mundtlig kommunikation.

Eleverne kan i forløbet arbejde med et spansktalende land og finde forskelle og ligheder mellem Danmark og det pågældende land. De kan desuden finde faktuelle oplysninger, som kan åbne op for viden om den spansktalende del af verden. Forløbet leder frem mod, at eleverne laver en præsentation for holdet, hvor de deler deres viden. Eleverne bliver igennem forløbet også klogere på deres egen kultur, da de skal gennemtænke forhold, som for dem er naturlige, men for andre skal forklares. 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet kræver ingen forudgående viden om spansktalende lande, men det vil være en fordel, hvis eleverne i historieundervisningen har haft om den spanske kolonisering af Latinamerika. Kender nogle elever en person fra det pågældende land, vil det også være oplagt at finde information hos vedkommende, ligesom elever, der har været ude at rejse, kan de inddrage viden herfra.

Forløbet består af tre faser: En indledning, som overvejende vil være lærerstyret, en bearbejdningsfase, hvor eleverne arbejder mere selvstændigt samt en mundtlig præsentation af deres arbejde og viden. De tre faser kan afsluttes med en fælles evaluering, som både kan være mundtlig og skriftlig.

Forløbet er praksisnært, da det lægger vægt på viden og spørgsmål, eleverne vil kunne bruge på rejser til spansktalende lande eller i deres (elektroniske) kontakt med spansktalende.

Der vil igennem forløbet  kunne differentieres, hvilket vil fremgå i beskrivelsen af forløbets opbygning, fase 2.

Tilrettelæggelse

Der kan til elevernes indsamling af information bruges bøger fra skolebiblioteket eller det kommunale bibliotek, og internettet vil kunne give aktuelle faktuelle oplysninger. Hvis nogle af grupperne har mulighed for at krydre fremlæggelserne med souvenirs/artefakter fra rejser/bekendtskaber, vil det helt sikkert være spændende at få fremlagt. Hvis eleverne ikke har erfaringer fra rejser eller bekendte, kan det være en idé at kontakte en organisation, en ambassade eller et rejsebureau for at finde viden.

Grupperne kan sammensættes á 2-3 elever, så der ikke er flere i gruppen, end at der er arbejde til alle.

En idé kan være at starte forløbet med at få elevernes viden om diverse spansktalende lande op på tavlen eller delt mundtligt med holdkammeraterne. For at få dem til at tale så meget spansk som muligt, kan du her give dem chunks, som de kan bruge, når de fortæller om landet, eksempelvis ”X está en Suramérica/Europa, se habla español y …, las atracciones turísticas son cataratas y …, hay x habitantes, el país limita con X y X …”

I forbindelse med elevernes fremlæggelser, kan det overvejes, om fremlæggelsen skal være digital ud fra et præsentationsprogram, eller måske filmes som et ”dokumentarprogram” om landet (i så fald skal tidsforbruget sandsynligvis forøges). Fremlæggelsen kan også være analog i form af en planche, en turistfolder eller en rejsebeskrivelse, der fremlægges mundtligt.

Spørgsmål der kan overvejes inden forløbet:

• Skal der være frit valg af alle spansktalende lande, eller skal nogle vælges ud?
• Må flere grupper arbejde med det samme land?
• Hvilke emner skal eleverne som minimum beskæftige sig med? Det kan være faktuelle oplysninger som indbyggerantal, sprog, klima, skoledagen, religion med mere. Det kan også være emner som hvilken musik, der er populær i landet, hvilke traditioner de har, hvordan de fester, mobilvaner, typiske fritidsinteresser, kendte mennesker (sangere, fodboldspillere, historiske personer osv.) og traditionelle retter.
• Hvor skal eleverne finde information om landet?
• Vil du selv lave et eksempel på en fremlæggelse som stilladsering, eller skal eleverne have lov at gøre det frit?
• Hvordan skal fremlæggelserne organiseres?
• Skal gruppen afslutte med en quiz for at inddrage resten af holdet?
• Hvordan skal kulturdelen vægtes i forhold til sproget?

Forløbets opbygning

Forløbets længde er anslået til fem lektioner inklusive fremlæggelser, men alt efter hvilken fremlægningsform du vælger, skal bearbejdningsfasen muligvis forlænges. Fremlæggelsernes længde skal også tages med i tidsbetragtningen.

1. Ideer til indledningsfasen
I denne fase kan målet med aktiviteten tydeliggøres. Du kan tage udgangspunkt i kompetencemålet: ”Eleven kan indgå i et spansktalende fællesskab med forståelse for kultur og samfund.” De vejledende mål uddyber her, hvad det i praksis vil sige: Eleven kan fortælle om faktuelle forhold i spansksprogede lande og områder; eleven kan sammenligne egen hverdag med jævnaldrenes i spansksprogede lande og områder; eleven kan beskrive kulturer i spansksprogede lande og områder.

Ligeledes kan du gøre brug af de vejledende mål indenfor mundtlig kommunikation: "Eleven kan i et enkelt sprog præsentere et nært emne” og ”eleven kan formulere enkle, forståelige sætninger.” Der kan også tales om, hvordan eleverne når hen til dette mål (bearbejdningsfasen), samt hvad der forventes af fremlæggelserne.

Det vil være en god stilladsering for nogle elever, hvis du på forhånd selv har lavet en præsentation af et land. På den måde, har de en bedre forestilling om, hvad der forventes af fremlæggelsen. Du kan bruge de chunks, I gennemgår fælles, og give eksempler på tekst til de forskellige emner. Hvis der er andre chunks eller vendinger, eleverne allerede nu kan sige, de får brug for, kan I gennemgå dem sammen. For andre, der vil fremlægge mere frit, vil det muligvis være en hæmsko, da de kan se din fremlæggelse som en ”bås”. Her kan du være tydelig omkring, hvor frit du synes, de kan tolke opgaven.

Eleverne kan også i denne fase få præsenteret, hvilke emner de skal fremlægge om. Det kan være fakta (indbyggertal, geografisk placering, sprog osv), (koloni-)historie, unges hverdag, musik, film, ligheder og forskelle mellem landet og Danmark, skolegang, turistattraktioner med mere.

Angående kilder til viden, vil det være relevant at tale om, hvor eleverne skal søge deres viden:

• Skal biblioteksbøger inddrages?
• Må de bruge Wikipedia?
• Skal de tale med folk fra landet?
• Hvad er der af fordele og ulemper ved de forskellige kilder?

2. Ideer til bearbejdningsfasen
Hvis eleverne må bruge internettet, vil det være en fordel for dem, hvis du på forhånd har valgt nogle sider ud, hvor de kan søge inspiration og information. Skal der bruges bøger, skal disse ligge klar, når fase 2 starter, enten ved at du har fremskaffet bøgerne, eller ved at eleverne selv har besøgt biblioteket.

For at alle udfordres på deres niveau, kan der differentieres på antallet af emner, der skal indgå i fremlæggelsen og/eller hvor meget af fremlæggelsen, der skal være på spansk. Du kan eksempelvis kræve, at for nogle grupper skal ”faktaord” som poblacion, kilómetros cuadrados, atracciones turísticas og deres tilhørende sætninger være på spansk, og de ”blødere” emner være på dansk, mens andre grupper overvejende skal fremlægge på spansk. Du kan stille krav om, at de dygtigste grupper skal fremlægge på spansk ca 3 minutter, mens det for andre måske er nok med 1 eller 2 minutter. Hertil kan igen differentieres, så nogle får chunks af dig på forhånd. Der kan også stilles krav om en lydside som musik, indtaling med mere.

Eleverne kan herefter udarbejde deres fremlæggelser ud fra de krav, der er opstillet. Efterhånden som eleverne bliver færdige, kan de fremlægge for dig, inden de skal fremlægge for hele holdet.

3. Ideer til fremlæggelserne
Grupperne kan fremlægge deres præsentation for resten af holdet. Aftal eventuelt, hvem der holder øje med tiden, og om de andre må bryde ind med spørgsmål undervejs, eller om de skal vente til sidst.

Hvis grupperne har lavet en afsluttende quiz, kan de ogs¨å afholde den. Den eventuelle quiz skal ikke være det primære ved fremlæggelsen, men mere en ”tjekliste” for at se, om gruppen har formidlet deres viden ud, så de andre på holdet har forstået de faglige pointer og opsamlet relevante ord og chuncks.. Quizzen kan altså foregå på spansk. Gennem quizzen får I også repeteret spørgeord. Efterfølgende kan holdet på dansk give gruppen respons på, hvad der fungerede, og hvad der kan forbedres.

Afslutningsvis kan I sammenligne nogle af landets kultur- og samfundsmæssige forhold med de andre fremlagte landes. I kan også diskutere, hvorvidt der kan drages nogle konklusioner om en fælles ”spansktalende kultur”? 

Evaluering

Forløbet kan evalueres sammen på holdet, enten mundtligt eller skriftligt. Eleverne kan eksempelvis forholde sig til kompetencemålene – er de opnået?

Der kan også evalueres med bevægelse:

1. Skriv forskellige oplysninger op på tavlen om de lande, grupperne har fremlagt om. Det kan være et lands hovedstad, indbyggertal, en turistattraktion, en sanger fra landet eller andet, der er kommet frem i løbet af fremlæggelserne. Der må kun være ét svar til hver oplysning, og de skal have været med i fremlæggelserne.
2. Stil så eleverne op i to rækker med et kridt/en tusch i hver sin farve. Sig nu svaret på en af oplysningerne på tavlen, eksempelvis Colombia. Den første i hver række løber nu op til tavlen og cirkler den oplysning ind, der passer til Colombia. Det kunne være ”Fernando Botero”, fordi en gruppe havde fortalt om den colombianske maler.
3. Når alle oplysninger er rammet ind, tæller I sammen, hvor mange cirkler, der er af hver farve. Det hold med flest cirkler har naturligvis vundet.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan var vægtningen af kulturdelen i forhold til at lære nye, spanske ord?
• Blev alle udfordret på deres niveau?
• Blev tiden brugt optimalt?
• Kan undervisningsformen bruges på andre aktiviteter/forløb?
• Lykkedes det eleverne at blive klogere på et spansktalende land?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet og praksisafprøvet af Rikke Engbo Andersen, spansklærer i folkeskolen og medforfatter til undervisningsmaterialet ”Mucho más”.