Problemstillinger er ikke kun fagets, men også samfundets problemstillinger

Hvilke problemstillinger?

Problemstillinger er sager, der kan være uenighed om, eller som kan ’løses’. En problemstilling kan være, hvordan samfundet skal udvikle sig i fremtiden – det er der forskellige holdninger til, som kan diskuteres i samfundsfag. I de fleste problemstillinger, som er relevante i samfundsfag, kan der både være uenighed om definitionen af, hvad der udgør et problem, og hvordan det skal løses eller håndteres.

I samfundsfag møder eleverne mange typer af problemstillinger på forskellige niveauer. I første omgang kan der skelnes mellem samfundsmæssige problemstillinger og faglige problemstillinger. I samfundsfag i folkeskolen er målet, at eleverne skal bruge deres faglighed til at forholde sig til samfundsmæssige problemstillinger. For at det kan lade sig gøre, må de samfundsmæssige forhold ’oversættes’ til noget, der kan behandles fagligt.

I Fælles Mål skelnes mellem politiske problemstillinger, økonomiske problemstillinger samt sociale og kulturelle forhold og problemstillinger. I sidste ende er der som oftest en sammenhæng mellem disse, men det er ikke altid, at de kan behandles i sammenhæng.

Politiske problemstillinger

Politiske problemstillinger er forhold, der er politisk uenighed omkring. Det er naturligvis hverken praktisk muligt eller ønskeligt at behandle alle politiske konfliktområder i undervisningen. Et kriterie for, om en problemstilling skal indgå i undervisningen, er, om den også (potentielt) opleves som en konflikt for eleverne. Et andet kriterie kan være, om problemstillingen er aktuelt relevant i samfundet: Er der nogle, der diskuterer det? Hvis begge disse kriterier er opfyldt, er der større chance for, at eleverne vil engagere sig i problemstilingen. Et tredje kriterie kan være, om problemstilingen er eksemplarisk for et mere grundlæggende samfundsproblem. At vurdere dette kræver dog en afvejning af, hvad der er væsentlige problemer, hvilket i sig selv kan være relevant at diskutere i undervisningen.

Økonomiske problemstillinger

Økonomiske problemstillinger er i Faghæftet for samfundsfag beskrevet som både privatøkonomiske og samfundsmæssige problemstillinger. En privatøkonomisk problemstilling kan være at få indtægter og udgifter til at stemme overens. Det er ikke en samfundsfaglig problemstilling, men det kan godt være relevant at arbejde med, hvordan man lægger et budget, hvis eleverne skal forstå, hvordan privat- og samfundsøkonomi hænger sammen. En anden privatøkonomisk problemstilling er: Hvordan kan jeg tilrettelægge mit forbrug, så det er mere bæredygtigt? Det er til gengæld også en samfundsfaglig problemstilling.

Samfundsøkonomiske problemstillinger er forbundet med de økonomiske mål i samfundet. Indenfor ’mainstream-økonomi’ er der nogle ret faste kriterier for en god økonomi, nemlig høj BNP, stabil vækst, høj beskæftigelse, hvortil kommer balance på de traditionelle balancestørrelser (statens budget, handelsbalance, lav inflation) og kriterierne om en ligelig fordeling af velstand og en miljømæssig bæredygtig udvikling. Især de to sidste er omdiskuterede, så det kan også være en økonomisk problemstilling at definere, hvad der anses for en ’god’ økonomi.

Sociale og kulturelle forhold og problemstillinger

Problemstillinger inden for det sociale og kulturelle område er ikke nødvendigvis samfundsmæssige problemstillinger. Det kan være en faglig relevant problemstilling at undersøge, hvordan individer udvikler identitet gennem socialisering, eller hvordan subkulturer udtrykker deres identitet gennem forskellige kulturelle udtryk. Andre problemstillinger er i høj grad samfundsmæssige problemstillinger, eksempelvis: Hvordan sikres en hensigtsmæssig integration af personer med forskellig kulturel baggrund i et multikulturelt samfund?

Fra samfundsmæssige problemstillinger til faglige problemstillinger

Hvis elevernes egne faglige problemstillinger tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling, skal disse ’oversættes’ til en faglighed, som eleverne kan håndtere. En faglig problemstilling skal:

• være relevant for eleverne (subjektiv relevans)
• kunne undersøges med faglige metoder/begreber
• kunne belyses med tilgængelige kilder
• kunne besvares inden for de rammer, eleverne har at arbejde med

Eksempel: Fra en samfundsmæssig til en faglig problemstilling

Menneskeskabte klimaforandringer er et dominerende tema i den offentlige debat. I en 9. klasse er to grupper af elever optagede af disse problemstillinger, men hvordan omsættes det til en faglig problemstilling?

Efter at have snakket med deres lærer bliver den ene gruppe enige om, at de vil se på, både hvordan man kan omlægge sit eget forbrug i en mere bæredygtig retning, mens den anden gruppe vil arbejde med, hvad der gøres politisk i Danmark. Det lykkes ikke læreren at overbevise nogen af grupperne om, at de skal arbejde med EU og FN.

Læreren beder eleverne om at formulere en problemformulere og aflevere en liste over faglige begreber, de bruger, samt hvilke kilder de vil inddrage.

Den første gruppe når frem til følgende problemformulering: Hvad kan man gøre som forbruger, hvis man vil forbruge mere bæredygtigt? Det giver mulighed for at arbejde med begreber som bæredygtighed og forbrug.

Den anden gruppe formulerer denne problemformulering: Hvad gør de danske politikere for, at Danmark kommer til at udlede mindre CO2? For at belyse dette må eleverne arbejde med, hvad politik er, og hvilke muligheder der er for at agere politisk samt de forskellige politiske holdninger til miljøpolitik.

Opsamling og inspiration

Problemstillinger i samfundsfag er samfundsmæssige problemstillinger, der bearbejdes fagligt af eleverne, så de bliver faglige problemstillinger, eleverne kan besvare. Arbejdet med faglige problemstillinger er en del af den demokratiske dannelse, der ligger i at blive i stand til at tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger, og som er en del af fagets mål og formål.

Bliv inspireret til, hvordan der kan arbejdes med problemstillinger, i dette eksempel fra praksis: Fra nysgerrighed til faglig problemstilling.

Læs mere i faghæftet for samfundsfag.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Anders Stig Christensen, Lektor ved læreruddannelsen UCL