Eksempel fra praksis

Fra nysgerrighed til faglig problemstilling

Eleverne vil ofte gerne beskæftige sig med temaer som ungdomskultur, terrorisme, velfærdsstaten eller feminisme. Hvordan kan deres nysgerrighed kobles med fagets begreber og blive til en faglig problemstilling?

Hvis en interesse i et tema skal blive en faglig problemstilling, skal eleverne kunne stille et fagligt spørgsmål, der giver dem mulighed for at anvende faglig viden.  Læreren kan for at understøtte eleverne i arbejdet med at formulere en faglig problemstilling tage udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Hvilket tema?
  • Hvad er den faglige problemstilling?
  • Hvilket spørgsmål (problemformulering)?
  • Hvilke faglige begreber vil du bruge?
  • Hvilke kilder?

Nedenfor findes tre eksempler på hvordan eleverne kan komme fra nysgerrighed til en faglig problemstilling inden for temaerne Ungdomskultur og identitet, Økonomi og bæredygtighed og Terrorisme og dansk udenrigspolitik.

 

Eksempel: Ungdomskultur og identitet

Når eleverne arbejder med ungdomskulturer og identitet, er det ofte nærliggende at arbejde deskriptivt med forskellige ungdomskulturer men hvordan kommer eleverne fra beskrivelsen af et fænomen til en faglig problemstilling?

I en 8. klasse havde eleverne arbejdet med at beskrive forskellige ungdomskulturer, efter at læreren havde introduceret til begreber som socialisering og identitet. Nogle elever beskrev DIY-grupper på nettet (grupper hvor YouTubere kommer med gode ideer til gør-det-selv projekter), og andre arbejdede med ungdomskulturer omkring tøj eller musik.

Socialisering er et eksempel på et fagbegreb, der handler om, hvordan man kan blive en del af et fællesskab ved at tilegne sig vaner og værdier. Ungdomskulturerne kan ses som eksempler på, hvordan unge siden 1950’erne i grupper har udvekslet og udviklet værdier, der indgår i deres socialisering og identitetsdannelse. Identitet bliver også til et fagbegreb, når eleverne kan se, hvordan gruppen og det omgivende samfund er med til at påvirke, hvordan man opfatter sig selv og sin egen identitet.

For at kunne se de faglige perspektiver i arbejdet med en ungdomskultur kan denne ses i forhold til andre områder, for eksempel: Familien er en central faktor i socialiseringen, og begreber om dobbeltsocialisering kan derfor inddrages. Eleverne kan både trække på egne erfaringer, teori og undersøgelser af socialiseringen i det (sen-)moderne samfund.

Socialisering inden for enkelte ungdomskulturer kan også ses i sammenhæng med sociale forhold. Hvis en teenager følger en DIY-blogger på nettet eller en YouTuber, der er optaget af make-up, har det så betydning om vedkommende bor i Ishøj, Rungsted eller Frederikshavn? Betyder globalisering, at populærkulturen er den samme alle steder, eller har den forskellig betydning lokalt?

Som kilder til ungdomskulturer kan eleverne ofte bruge kilder, de kender fra hverdagslivet, men når der skal perspektiveres med faglige metoder og begreber, må de bruge fagtekster og andre undersøgelser.

Eksempler på faglige problemstillinger til temaet:

  • Hvilken betydning har ungdomskulturer for socialisering og identitetsdannelse i dag – med eksempler fra YouTubere?
  • Hvilken betydning har forskellige familieformer for socialisering og identitetsdannelse i dag?

 

Eksempel: Økonomi og bæredygtighed

I en 9. klasse vil en gruppe elever i forlængelse af et økonomiforløb gerne arbejde med, hvordan et mere bæredygtigt forbrug kan fremmes. Sammen med læreren bliver de enige om at se på spørgsmålet både fra et individsynspunkt og et samfundsmæssigt synspunkt. Deres faglige problemstilling bliver så: Hvordan kan man som individuel forbruger og som samfund fremme bæredygtigt forbrug?

På det individuelle plan tager eleverne udgangspunkt i deres eget forbrug. Først undersøger de deres forbrugsvaner i forhold til tøj og forskellige forbrugsgoder som elektronik og andet. For at vurdere, hvad der er bæredygtigt, må de arbejde med, hvad miljøbelastning kan bestå i, eksempelvis energiforbrug, brug af ressourcer og forurening.

På det samfundsmæssige plan undersøger eleverne, hvordan de forskellige politiske partier definerer bæredygtighed, og hvilke tiltag de foreslår. Her må eleverne også skelne mellem offentligt forbrug og privatforbrug. Nogle partier ønsker at ændre det offentlige forbrug, for eksempelmed kødfri dage i institutioner. Eleverne kan også undersøge, hvad der gøres i deres egen kommune, idet de fleste kommuner har en bæredygtighedsstrategi. Så hvad betyder bæredygtighed lokalt? Andre partier har mere fokus på, hvordan det private forbrug kan ændres for eksempel ved hjælp af afgifter på plastikposer, afgifter på kød med mere. Dermed kan der også perspektiveres til politiske ideologier.

Eksempler på faglige problemstillinger til temaet:

  • Hvordan er sammenhængen mellem den enkeltes forbrug, livsstil og bæredygtighed?
  • Hvilke forskellige politiske tiltag har de politiske partier for at fremme bæredygtigt forbrug, og hvordan hænger deres forslag sammen med deres politiske ideologi og deres vælgergrundlag?

 

Eksempel: Terrorisme og dansk udenrigspolitik

I en 9. klasse har en gruppe arbejdet med at beskrive terrorhandlinger i Danmark, men hvordan kommer de fra beskrivelsen af det enkelte fænomen til en faglig problemstilling?

Angrebet på World Trade Center i 2001 blev indledningen til det, der er blevet kaldt krigen mod terror, hvor Danmark og andre NATO-lande har brugt sikkerhedspolitikken til at bekæmpe terrorisme. Det er blandt andet sket ved at sende soldater til Afghanistan og andre militære og civile bidrag til at bekæmpe ISIL (Islamisk Stat) i Irak og Syrien.

Danmarks sikkerhedspolitik er vedtaget af politikerne i folketinget, men rammerne for, hvad politikerne kan gøre, er bestemt af den globale sikkerhedspolitiske situation. Under den kolde krig var det Øst-Vestkonflikten, der satte rammerne. Efter murens fald og Sovjetunionens sammenbrud er der én militær supermagt, flere stormagter og mange småstater. Danmark må nødvendigvis agere som en småstat, der først og fremmest forholder sig til USA og NATO som de vigtige allierede.

Danmarks udenrigspolitik under Anders Fogh Rasmussen blev beskrevet som aktivistisk, fordi Danmark var hurtige til at støtte USA, også med soldater. Modstandere af denne politiske linje beskrev det som en tilpasning til supermagten. Den politiske højre-venstre skillelinje i dansk politik har også været en skillelinje i sikkerhedspolitikken, hvor højrefløjen har lagt sig tæt op ad USA, og venstrefløjen hellere ville satse på FN.

Væsentlige overordnede spørgsmål kan dermed handle om, hvordan Danmark handler i udenrigs- og sikkerhedspolitikken som led i kampen mod terror, hvilke forskellige politiske holdninger der er til dette, og hvilken betydning de globale forhold har.

Eksempler på faglige problemstillinger til temaet:

  • Hvordan handler Danmark udenrigspolitisk for at bekæmpe terror?
  • Hvordan arbejder Danmark sammen med andre lande i NATO for at bekæmpe terror?
  • Hvad betyder den internationale magtfordeling for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik?

 

Opsamling og inspiration

Gennem vejledning kan læreren hjælpe eleverne til at formulere faglige problemstillinger, der holder fast i deres nysgerrighed og åbner op for, at de kan bruge faglige begreber og metoder til at analysere og forholde sig til væsentlige samfundsmæssige problemstillinger. Det kræver, at arbejdet med problemstillinger trænes løbende i undervisningen, og det skal differentieres efter elevernes interesser og forudsætninger.

Læs mere om arbejdet med problemstillinger i artiklen: Problemstillinger er ikke kun fagets, men også samfundets problemstillinger.

Læs mere i faghæftet for samfundsfag.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Anders Stig Christensen, Lektor ved læreruddannelsen, UCL.

Siden er opdateret 25. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.