Forløb

Nyhedsjournalistik midt i orkanens øje med Kim Bildsøe Lassen

Udskoling: I dette forløb fortæller journalist Kim Bildsøe Lassen om mediernes rolle i forbindelse med formidling af blandt andet Covid-19. Eleverne udarbejder en nyhed og undersøger, hvad der er objektivt.
 

Forløbet er udviklet til samfundsfag og kan kobles tværfagligt til dansk og historie.
Forløbet er målrettet elever i 9. klasse og kan tilpasses til 8. og 10. klasse.

 

Hele forløbet kan gennemføres online eller ved fysisk fremmøde på fire lektioner.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Gæstelærerforløbet med journalist og nyhedsvært Kim Bildsøe Lassen stiller skarpt på mediernes nyhedskriterier og nyhedsdækning. Noget, eleverne ud fra forløbet selv kan undersøge med særligt fokus på Covid-19 pandemien. I forbindelse med pandemien har medierne blandt andet formidlet den politiske debat om regeringens håndtering af pandemien. I forløbet får eleverne mulighed for selv at udarbejde nyhedsindslag om dette.

Forløbet retter sig mod kompetenceområdet politik og har fokus på politik og medier. Forløbet har blandt andet til formål at gøre eleverne i stand til at tage stilling til politiske problemstillinger, forholde sig kritisk til nyhedsjournalistik ved at undersøge, hvordan og hvorfor medierne vinkler nyhederne, og overveje forholdet mellem medier og politik.

Forløbets formål er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en faglig kapacitet som Kim Bildsøe Lassen.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet er bygget op om fire videoer med Kim Bildsøe Lassen, der hver især understøttes med undervisningsaktiviteter. Inden forløbet påbegyndes, kan læreren give eleverne relevant baggrundsviden og aktivere deres nysgerrighed og forforståelse. 

Relevant baggrundsviden kan for eksempel hentes i filmen ’Politik og medier’ fra Folketingets undervisningsfilm. Det er især vigtigt, at eleverne bider mærke i de fem nyhedskriterier og i begreberne ’politisk nyhed’ og ’politisk dagsorden’. 

Elevernes nysgerrighed og forforståelse kan aktiveres ved, at de skriver en kort beretning til egen logbog om, hvordan de har oplevet nyhedsformidlingen om Covid-19 pandemien. Beskrivelsen til logbogen kan understøttes af disse spørgsmål:

  • Hvilke nyhedsmedier eller kilder til nyheder har I anvendt (tv, aviser, sociale medier, m.m.)?
  • Hvordan har I brugt nyhedsmedierne?
  • Hvilken rolle har nyhedsmedierne spillet i forhold til jeres egen adfærd og opfattelse af Covid-19 pandemien?  

 

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet her på emu.dk via dette link - brug linket, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Forløbets fire undervisningsaktiviteter kan gennemføres enten fysisk på skolen eller online. I begge tilfælde og som en væsentlig del af tilrettelæggelsen kan læreren overveje en eventuel tværfaglig sammenhæng - eksempelvis med faget dansk om at skrive debatindlæg eller med faget historie om myndighedernes håndtering af tidligere kritiske samfundssituationer.

Det er desuden oplagt, at læreren som led i undervisningsforløbets tilrettelæggelse overvejer differentiering og elevstyring. Eksempelvis kan eleverne udarbejde et nyhedsindslag meget forskelligt alt efter forudsætninger og teknisk-praktiske muligheder. Eleverne kan gives medbestemmelse i forhold til at beslutte nyhedsindslagets udformning som artikel, video, opslag på sociale medier eller andet.

Den uddybende lærervejledning rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer - både fysisk på skolen og som led i online undervisning.

 

Forløbets opbygning

Forløbet består af fire faser understøttet af hver sin video.

Video 1: Nyhedsjournalistik midt i orkanens øje

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video fortæller Kim Bildsøe Lassen om sit syn på mediernes rolle i at formidle om verden og samfundet. Han fortæller om sin egen interesse i at være midt i orkanens øje og være med til at udvælge, hvad der er vigtigt i dagens nyheder. Han giver også udtryk for, at nyhedsjournalistik er vigtigt for samfundet og for den enkelte borger.

Læreren kan undervise ud fra videoen ved at inddrage elevernes beskrivelse i deres logbog fra optakten til forløbet af nyhedsformidlingen om Covid-19-pandemien. Læreren kan eksempelvis inddrage eleverne i en klassesamtale og spørge:

Hvor vigtig mener I, at nyhedsjournalistikken er for samfundet? Hvorfor?

Efter drøftelsen i klassen kan eleverne igen anvende logbogen og nedskrive yderligere refleksioner - denne gang om, hvordan nyhedsmedierne har omtalt unges situation og adfærd under Covid-19-pandemien.

 

Video 2: Formidling af komplekse emner

© Børne- og Undervisningsministeriet

Nyheder handler ofte om komplekse emner som pandemier eller global politik. I denne video fortæller Kim Bildsøe Lassen om at formidle, så selv komplekse nyheder rammer hele Danmarks befolkning. Han fortæller om udfordringen ved at repræsentere forskellige holdninger i nyhederne og om at lægge sig så tæt på ”sandheden” som muligt.

Som forberedelse til videoen kan eleverne læse teksten ’Pandemiens konsekvenser’ fra faktalink.dk om Covid-19 pandemiens samfundskonsekvenser. Herefter kan læreren inspirere eleverne til deres egen undersøgelse af nyhedsjournalistik med afsæt i videoen.

Læreren kan i forlængelse af filmen give et kort oplæg om, at de fleste medier er virksomheder, som tjener penge ved at købe og sælge nyheder. Det er et vigtigt samfundsfagligt perspektiv, som kan betyde, at mediernes brug af nyhedskriterier og til- og fravalg af indhold også kan handle om efterspørgsel og om, hvor værdifuld en nyhed er.

Eleverne kan herefter tage deres viden, indtryk og lærerens oplæg med sig som afsæt for et gruppearbejde, hvor de undersøger mediernes behandling af forskellige problemstillinger knyttet til Covid-19 pandemiens konsekvenser for samfundet.

Som afslutning på aktiviteten kan grupperne give et oplæg for deres klassekammerater om deres undersøgelse.

 

Video 3: Sådan bliver nyheder til

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video fortæller Kim Bildsøe Lassen om, hvordan nyheder bliver til fra redaktionsmøde om morgenen, gennem interviews af relevante kilder til redigering og endelig udsendelse af indslag i TV Avisen om aftenen. Derudover fortæller han om vinkling af dagens historier, og om det pres, der er, for ikke at lave fejl i en travl nyhedsdag.

Indledningsvist kan eleverne gå sammen i grupper og beskrive de trin, som ifølge Kim Bildsøe Lassen er centrale for tilblivelsen af et nyhedsindslag. Eleverne kan eksempelvis komme ind på journalisternes brug af kilder, vinkling og afgrænsning. Grupperne kan undervejs drøfte, hvor det kan gå galt og give en skæv nyhedsdækning.

Tilbage i plenum kan læreren give eleverne et vidensoplæg med fokus på, hvordan Covid-19 pandemien har påvirket international økonomi, og hvilke samfundsgrupper og erhverv, der er særligt negativt berørt. Eleverne kan derefter i grupper producere en nyhed. Som afslutning på aktiviteten præsenterer eleverne deres nyhedsindslag for klassen med efterfølgende diskussion.

 

Video 4: Samfundsinteresse er vigtig for journalistik

© Børne- og Undervisningsministeriet

”Du skal turde stille de dumme spørgsmål. Og så skal du være nysgerrig og optaget af verden og det samfund, vi lever i”. Sådan siger Kim Bildsøe Lassen i videoen, hvor der også er fokus på hans rejse frem mod at blive nyhedsvært på Danmarks Radio. 

Læreren kan ud fra videoen afrunde forløbet og inddrage eleverne i en fælles drøftelse. I afrundingen kan læreren også støtte eleverne i at koble deres indsigter fra forløbet til egen situation, for eksempel ud fra spørgsmål som disse:

  • Hvordan, tror du, Covid-19 pandemien vil påvirke din hverdag om en måned, seks måneder og om to år? Hvordan vil du håndtere den påvirkning fremover?

Diskussionen i klassen kan bygges op i tre faser: Først en individuel refleksion, dernæst udveksling i makkerpar, inden der samles op med en afsluttende fælles dialog i klassen.

Denne aktivitet kan føre naturligt videre til evalueringen.

 

Evaluering

Evalueringen kan rette fokus på elevernes oplevede læringsudbytte, eksempelvis med spørgsmålet: Hvad tager du med dig fra dette forløb?

Evalueringen kan også rette fokus på at få feedback fra eleverne på undervisningen til brug for læreren til kommende undervisningsforløb. Det kan i den forbindelse være relevant at spørge eleverne, hvor og hvordan undervisningen var motiverende, samt hvor og hvordan eleverne oplevede gode muligheder for at deltage i aktiviteterne.

 

Links til yderligere inspiration

Find inspiration om borgernes frihedsrettigheder i filmen ’Politik og medier’ fra Folketingets undervisningsfilm.

Find information om konsekvenserne af coronavirusudbruddetb for samfundsudviklingen i teksten ’Pandemiens konsekvenser’ fra faktalink.dk

Find inspiration om hjælpepakker på Erhvervsministeriets hjemmeside.

Læs artikler fra Dansk Industri om mediernes rolle.

Læs artikler fra Dansk Erhverv om beskæftigelsens udvikling under Covid-19.

Kreditering

Det digitale gæstelærerforløb er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Operate og Heartbeats for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.