Evaluering og feedback i samfundsfag

Hvordan kan evaluering og formativ feedback tænkes ind i undervisningen i samfundsfag? Denne artikel sætter fokus på det, læreren skal være særligt opmærksom på i faget, og giver konkret inspiration til, hvordan evaluering og feedback kan gribes an i samfundsfag.

I samfundsfag skal undervisningen tilrettelægges, så der arbejdes med samfundsrelevante udviklinger og problemstillinger, der understøtter, at eleverne tilegner sig viden og bliver i stand til at tage stilling, reflektere og tænke kritisk.

Når lærere evaluerer og giver feedback, bevæger de sig derfor på to niveauer; nemlig elevernes vidensniveau samt hvordan eleverne anvender denne viden i forhold til fagets mål.  
 

Formativ og summativ feedback

Formativ feedback er de løbende tilbagemeldinger undervejs i et forløb, som har til formål, at eleverne og læreren i fællesskab finder vejen frem til at nå målet for undervisningen. Det kræver:

  • Tydelige mål: at eleverne forstår, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem.
  • Klare kriterier: at eleverne får feedback på kvaliteten af deres arbejde og vejledning i, hvordan de kan forbedre sig.
  • Fokuseret feedback: at eleverne involveres i egen læring, blandt andet ved at vurdere deres egen læring og proces. 

Den summative feedback gives til sidst i et forløb og er en samlet vurdering af, om målene er nået. Den summative feedback bliver formativ i længden, da enhver form for feedback kun giver mening, hvis den har betydning for elevenes læring fremover.
 

Opmærksomhedspunkter i samfundsfagsundervisningen

I samfundsfag er det vigtigt at være opmærksom på, at der skal være plads til forskellige holdninger.  Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at forholde sig kritisk og tage stilling til forskellige værdier, ideologier og normer og selv udvikle deres egne på baggrund af viden. Det fordrer et læringsmiljø, hvor eleverne kan afprøve forskelligheder. I mødet med forskellighederne danner eleverne deres egne værdier og oplever, hvordan de påvirker og påvirkes af andre. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det ikke er det enkelte menneske og dets holdninger, der gives feedback eller evalueres på, men på elevernes evne til at reflektere, undersøge og tænke kritisk.

Vurdering og feedback skal derfor relateres til elevernes evne til reflekteret stillingtagen og kritisk tænkning samt til deres undersøgelseskompetencer og formidling i forhold til det vidensgrundlag, der arbejdes ud fra.

Der kan gives feedback i forhold til opgaveniveau, procesniveau, selvreguleringsniveau og det personlige niveau. Niveauerne beskrives nærmere nedenfor.

Formativ evaluering i samfundsfag

Formålet med formativ evaluering er at reducere afstanden mellem elevens aktuelle ståsted og målet. Effektiv formativ evaluering besvarer tre spørgsmål:

  • Feed-up - hvor skal jeg hen?
  • Feedback - hvordan klarer jeg mig?
  • Feed forward - hvor skal jeg hen herfra?

De tre spørgsmål kan stilles i forhold til forskellige niveauer. Spørgsmålene kan stilles til:

  • Opgaveniveauet - hvor godt er opgaven forstået? Responsen skal på dette niveau fokusere på opgavens løsning og vejlede om form og indhold. Det er en forudsætning, at opgaven er helt tydelig for eleverne, hvis læreren skal give feedback på opgaveniveauet.
  • Procesniveauet – på dette niveau kan respons tage afsæt i spørgsmål som: Hvordan kan eleverne gribe opgaven an? Hvilken proces kan understøtte det?
  • Selvreguleringsniveauet – respons gives på dette niveau i forhold til lærings- og opgaveløsningsprocessen.
  • Det personlige niveau – her gives respons i forhold til eleverne selv. Det vil sige ros og ris, der ikke er knyttet til opgaven.

I samfundsfag skal eleverne tage stilling og anvende samfundsfaglig viden. De didaktiske rammer skal derfor tænkes, så eleverne ikke blot ytrer deres ”synsninger”, men bliver udfordrede i forhold til de stillede opgaver, så ”synsningerne” bliver modsagt eller underbygget med faglig viden i processen. Det fokus skal indgå i den formative evaluering.

Eksempler på feedback og evaluering

Feedback må ikke blive en mekanisk størrelse, der passes ind i et mål og et skema. Omvendt er det vigtigt, at eleverne ved, hvad der gives feedback på, hvilket gør dialogen central i udviklingen af et metasprog om læringsprocessen. Eksemplet herunder tager derfor udgangspunkt i, at eleverne er med til at tydeliggøre, hvad der skal læres og hvordan.

Faglige begreber
Dette eksempel tager udgangspunkt i kendskab til og anvendelse af faglige begreber. Begrebsforståelse er centralt for at få et fagsprog, og desuden er det et af de parametre, som eleverne vurderes på i den afsluttende prøve. Udgangspunktet for dette eksempel er, at klassen skal i gang med at arbejde med et nyt forløb.  Det kunne være et forløb om lovgivningsprocessen i Danmark med fokus på fagbegreber som: lovforslag, ændringsforslag, interesseorganisationer, ordfører, korridorpolitik og uformel forhandling.

Der lægges i eksemplet vægt på, hvordan eleverne kan bruge hinanden til at give og modtage feedback, og hvordan de kan udvikle deres forståelse og brug af fagbegreber:

  • Lærerne og eleverne kan med udgangspunkt i mål finde begreber, som er væsentlige for forståelsen, i det forløb, der skal arbejdes med.
  • Begreberne kan skrives ned, og hver elev kan starte med at beskrive/tegne, hvad begrebet betyder (viden).
  • Derefter kan eleverne gå rundt imellem hinanden og præsentere deres forklaringer på begreberne (anvendelse), stille uddybende spørgsmål og give hinanden feedback.
  • Undervejs kan eleverne notere, hvad klassekammeraterne kan bidrage med til elevernes egen begrebsforståelse, eller hvad de gerne vil arbejde videre med.
  • Eleverne kan til sidst få en oversigt over begreber. Den skal være dynamisk og kunne udvides undervejs.

Oversigten over begreber kan så bruges til at vurdere elevernes arbejde med og brug af begreberne i selve forløbet, eksempelvis det omtalte forløb om lovgivningsprocessen i Danmark. Det kan være et kriterie, at eleverne skal bruge begreberne. Arbejdet med kriterier udfoldes i næste afsnit.

 

At argumentere

Dette eksempel tager udgangspunkt i at arbejde med kriterier i forhold til spørgsmålet: Hvordan laves en god argumenterende tekst? 

Eleverne kan være med til at sætte kriterierne for, hvornår målet er nået. Lad gerne kriterierne være dynamiske. Det kan være kriterier som disse, her sat i et skema, som eleverne kan bruge, når de får og giver feedback:

Kriterier

Prøves igen fordi…

Godt på vej fordi…

På plads

Jeg kan begrunde og forklare det, jeg påstår

 

 

 

Der er belæg for mine påstande (fordi…)

 

 

 

Der er sammenhæng mellem påstand og belæg (hjemmel)

 

 

 

Brug eventuelt forskellige argumenterende tekster som modeltekster, når der på klassen udarbejdes kriterier. Modelteksterne kan anvendes som en skabelon, som eleverne kan benytte til at skrive en god tekst ud fra. Teksterne kan også hjælpe med at identificere, hvad der ikke virker i en tekst. Kriterierne kan bruges som rettesnor for eleverne i deres arbejde. Eksempler på kriterier:

  • Står budskabet tydeligt i begyndelsen af teksten?
  • Er der belæg for de påstande, der fremføres?
  • Er det ”synsninger”, eller er der underbyggede argumenter med troværdige kilder?
  • Er kildevalget brugbart?  

Kriterierne kan efterfølgende bruges løbende til elev-elev, lærer-elev feedback og refleksion over egen målopnåelse.

 

Hvad har jeg lært?

Dette eksempel skal vise forskellige tilgange til hurtige tilbagemeldinger fra eleverne til læreren. Elevernes egen vurdering af, hvad de har lært, kan laves på forskellig vis. De kan løbende tilkendegive med tegn, hvor langt de er i forhold til mål og kriterier. Der kan bruges forskellige tegn, eksempelvis smileys eller håndtegn.

Vurderingen kan også rammesættes, så eleverne skal udtrykke, hvad de har lært i undervisningen. Det kan ske gennem korte øvelser, der kan give et fint blik for, hvor eleverne er:

  • I slutningen af timen kan eleverne få til opgave at opsummere dagens tema ved at skrive et ”tweet” på et stykke papir.  Eleverne skal bruge akkurat 140 tegn. Tweeten kan hænges op på en plakat i klasseværelset, som læreren har lavet på forhånd.
  • Hver elev kan få udleveret et ark, hvorpå de skal skrive en avisoverskrift, der kunne rumme det mest essentielle, de har lært. Her gælder det om, at eleverne fanger hovedbudskabet i temaet.
     

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Astrid Danielsen, pædagogisk konsulent ved CFU, UCL.

unpublished


Dysthe, Olga (2010). Læringssyn og vurderingspraksis. I J. Frost et al. (red.). Evaluering i et dialogisk perspektiv (s. 39-57). Dansk Psykologisk Forlag.

Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn: Dafolo.

Slemmen, Trude (2012). Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo


Siden er opdateret 29. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.