Artikel

Udfordringer og løsninger ved tidlig identifikation af risiko for ordblindhed

Tidlig opsporing af risiko for ordblindhed er vigtig af hensyn til forebyggelse. Men det er kompliceret at forudsige ordblindhed, som ikke har vist sig endnu. Denne problemstilling uddyber Mads Poulsen her. 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Det er komplekst at forudsige ordblindhed på de tidlige klassetrin. Mads Poulsen, som er lektor på Center for læseforskning, fortæller om udfordringer ved tidlig identifikation af risiko for ordblindhed

Tidlig opsporing af risiko for ordblindhed er som sagt vigtigt i hensyn til forebyggelse. Men ordblindhed kan ikke forudsiges med 100% nøjagtighed. Det kan man vælge forskellige strategier til at håndtere.

Vi vil gerne opdage mulig ordblindhed, inden en elev sakker fagligt bagud, så vi kan tilbyde målrettet støtte, inden vanskelighederne med at læse bliver for store. Udfordringen er, at vi vil forudsige et problem, som ikke har vist sig endnu.

 

Bogstavkendskab og lydopmærksomhed

Forskningen har vist, at der findes risikotegn, som kan forudsige senere læsevanskeligheder. Elever, der i slutningen af børnehaveklasse har svagt bogstavkendskab og lydopmærksomhed, har forhøjet risiko for senere at have svært ved at læse. Test af bogstavkendskab og lydopmærksomhed kan derfor bruges som risikoindikatorer, men de er ikke perfekte (fx Catts et al., 2009; Gellert & Elbro, 2016; Poulsen et al. 2017; Sittner-Bridges & Catts, 2011). Nogle børn har svært ved bogstaver og lydopmærksomhed i børnehaveklasse, men kommer fint efter det og lærer at læse uden påfaldende problemer.

En forudsigelse kan dog sagtens være nyttig uden at være perfekt. Men det er godt at vide, hvor præcis forudsigelsen er, så man kan tage fornuftige forholdsregler mod de uheldige konsekvenser af manglende præcision. Der er tre nyttige præcisionsspørgsmål, som der findes statistikker, der giver svar på:

Tre nyttige præcisionsspørgsmål

Hvor mange elever, der har brug for særlig støtte, finder vi? 
En tests sensitivitet er procentandelen af elever, som får læsevanskeligheder, og som testen faktisk også finder.

Hvor mange elever rejser vi unødig bekymring om? 
Falsk positiv-raten er procentandelen af elever, som ikke får vanskeligheder, men som testen fejlagtigt udpeger som i risiko.

Hvor mange skal vi tilbyde hjælp? 
Positivraten er procentandelen af alle eleverne, som testen udpeger som i risiko. Tallet er væsentligt: Man kan nok ikke tilbyde intensive, individuelle forløb til halvdelen af en årgang.

Bred niveaudeling

Man kan beslutte, hvor sensitiv en test skal være, men omkostningen er, at hvis man sætter den højt, får man også mange falske positiver. Fx kan man med Risikotesten for Ordblindhed i slutningen af børnehaveklasse forvente, at hvis man vil udpege 90% af dem, som senere får læsevanskeligheder, så skal man regne med 35% falske positiver, og at 39% af alle elever bliver udpeget som i risiko (Gellert og Elbro, 2016, tabel 23). Det er nok svært at tilbyde intensive, individuelt rettede forløb til så mange elever. Men en strategi med bred niveaudeling af klassen kan måske være realistisk at gennemføre.

 

Fokuseret indsats

Man kunne i stedet have en strategi om at fokusere indsatsen på dem i størst risiko. Så kunne man sænke tærsklen til 70% sensitivitet og få anslået ca. 11% samlet positive. Så er det måske realistisk med individuelt rettede intensivforløb, som nok vil gøre den største forskel. Men omkostningen er altså, at man overser en del elever, som får læsevanskeligheder.

 

En mellemstrategi

Risikotesten for Ordblindhed vælger en mellemstrategi, der slår halv skade mellem fordele og ulemper: forventet 80% sensitivitet og 17% af alle elever udpeget som i risiko. Der er måske for mange til individuelt rettede intensivforløb, men undervisning i små grupper kan være overkommeligt.

 

Overvejelser i forbindelse med strategierne

Ingen af de tre muligheder er videnskabeligt set ”den rigtige”. De er forskellige strategier, der tilpasser indsatsen til realiteterne. Og så skal man være opmærksom på, at når eleverne har modtaget direkte undervisning i læsning i løbet af 1. klasse, så bliver enkle test af faktiske læsefærdigheder hurtigt ret præcise til at forudsige senere vanskeligheder: Når eleverne har haft en ærlig chance for at lære, er det sigende, hvis de ikke kan (Catts et al., 2009; Gellert & Elbro, 2016; Poulsen et al. 2017). Øget præcision i forudsigelse giver et bedre forhold mellem sensitivitet og falske positiver.

Man kan derfor kompensere for de uheldige konsekvenser ved de forskellige strategier: Man kan tidligt lave den brede indsats, for så i midten eller slutningen af første klasse bruge forbedret forudsigelse til at udpege elever til fokuseret indsats. Eller man kan fastholde en fokuseret indsats, men løbende revurdere, hvem der har brug for den. Man kan således ved alle strategier velovervejet handle tidligt og senere justere indsatsen, hvis man kender testens forudsigelsespræcision og er opmærksom på begrænsningerne ved tidlig identifikation.

 

Kreditering

Artiklen er skrevet af Mads Poulsen, lektor, Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.


Nielsen, A.-M. V., & Poulsen, M. (2012). Hvad kan man bruge læsescreening til - og hvornår? Læsepædagogen(4), 4-8.

Poulsen, M. (2018). The Challenge of Early Identification of Later Reading Difficulties. Perspectives on Language and Literacy, 44(3), 11-14.


Catts, H. W., Petscher, Y., Schatschneider, C., Sittner Bridges, M., & Mendoza, K. (2009). Floor effects associated with universal screening and their impact on the early identification of reading disabilities [Research Support, N.I.H., Extramural]. Journal of Learning Disabilities, 42(2), 163-176. https://doi.org/10.1177/0022219408326219

Gellert, A. S., & Elbro, C. (2016). Rapport om projekt vedrørende tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed). København: Center for Læseforskning, Københavns Universitet.

Poulsen, M., Nielsen, A.-M. V., Juul, H., & Elbro, C. (2017). Early identification of reading difficulties: A screening strategy that adjusts the sensitivity to the level of prediction accuracy. Dyslexia, 23(3), 251-267. https://doi.org/10.1002/dys.1560

Sittner Bridges, M., & Catts, H. W. (2011). The Use of a Dynamic Screening of Phonological Awareness to Predict Risk for Reading Disabilities in Kindergarten Children. Journal of Learning Disabilities, 44(4), 330-338. https://doi.org/10.1177/0022219411407863


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.