Projekt Læsesucces: Mentorordning til elever med ordblindhed

Hvorfor er der brug for en mentor til dobbeltudfordrede elever med ordblindhed, når der allerede er både læsevejledere, og ordblindelærere og andre ressourcepersoner på skolerne? Med dobbeltudfordret menes, at forældrene er udfordrede i at støtte eleverne med skolearbejde derhjemme.

Forskellen på en mentor og på de ressourcepersoner, der allerede er på skolerne er mentorens særlige opgave: at være elevens advokat. Mentoren er derfor ikke en elev eller en udefrakommende voksen, men en voksen på skolen. Fx en lærer eller en skolepædagog, der har fået en faglig opkvalificering til at varetage opgaven. Mentoren kender til skolens hverdag og indgår i samarbejde der.

Mentorerne, der har deltaget i projektet, fremhæver netop mentorrollen som noget særligt. De fremhæver fx, at de ikke har en præcist defineret opgave, som læsevejlederen ofte har med testning eller vejledning, men at de som mentorer kan gå i dialog med eleverne om, hvad de oplever af problemstillinger og dernæst handle på dem.

Hvordan blev mentorerne klædt på til opgaven?

For at kunne varetage mentoropgaven blev mentorerne uddannet gennem faglig opkvalificering og sparring. Der var tre fokuspunkter i centrum for opkvalificeringen af mentorerne.

LST (Læse- og skriveteknologi)

For det første blev mentorerne klædt på til at anvende læse- og skriveteknologi (LST). De fik indføring i at vejlede mentoreleverne i at udvikle en række teknologibaserede læsestrategier, ligesom de blev introduceret til et afdækningsværktøj, som de brugte, når de observerede mentorelevens LST-brug.

Ordblindhed og mestringsforventning

For det andet blev mentorerne klædt på gennem viden om ordblindhed og sammenhængen mellem ordblindhed og lav mestringsforventning. De fik redskaber til at tale med eleverne om mestringsforventning og havde i deres samtaler med eleverne fokus på at styrke elevernes selvbillede og mindset. Ligesom i samarbejdet med kolleger og forældre havde de fokus på, at mentoreleven blev stilladseret, så han eller hun ikke oplevede læringsmæssige nederlag, men oplevede at mestre at blive set og imødekommet.

Styrkelse af læseudvikling med LST

For det tredje havde mentorerne fokus på at styrke mentorelevernes læseudvikling med LST. De blev præsenteret for viden om læseforståelse og lyttelæsning og var i dialog om, hvordan denne viden kunne anvendes i samtaler med forældrene.

Mentorens opgave

Mentoren er elevens advokat, som med ægte nysgerrighed og interesse indgår i et samarbejde med mentoreleven om at forstå, hvordan han eller hun trives, og hvordan ordblindheden spiller ind på det. Sammen forsøger de at finde måder at gøre tingene på, som kan støtte elevens læseudvikling, både i skolen og derhjemme.

Mentorens opgave er altså at være bindeleddet mellem eleven og de relationer, han eller hun indgår i på skolen. Fx relationen til faglærerne eller klasselæreren, men også klassekammeraterne.

Konkret har mentorerne mødtes med mentoreleverne løbende igennem skoleåret. Det har både været korte pausemøder med uformelle trivselssnakke om, hvordan det går og om løst og fast. Det har også været lidt længere møder med fokus på at se, hvordan mentoreleven bruger sin LST for at kunne guide hen imod, at han eller hun udviklede sin læsning med LST.

Det væsentligste er at mentorerne har mødt hinanden løbende med mentoreleverne, så de har oplevet at blive set, og at der er en voksen, de kan tale med.

Mentorens redskaber

Ordblindhed, selvbillede, mestringsforventning, trivsel og læseudvikling med LST hænger sammen. Hvis mentoreleven gentagne gange oplever ikke at slå til i skolesammenhæng, kan det få stor betydning for elevens generelle trivsel i skolen. Derfor er mentorens vigtigste redskab at være åben, nysgerrig og autentisk lyttende til mentoreleven og at bringe den viden i spil, de har om denne sammenhæng. Dette gælder både i samtalerne med eleven og i samarbejdet med forældre og med kolleger.

Konkrete redskaber brugt i forløbet

Derudover anvendte mentorerne en række konkrete redskaber, som blev udviklet af UC-konsulenter, men evalueret og forbedret i et tæt samarbejde med mentorer og læsevejledere. Disse redskaber ligger frit tilgængeligt på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside under Projekt Læsesucces. Alle redskaberne er på forskellig vis anvendt af mentorerne i projektet. Nogle redskaber henvender sig til skolen og mentorens arbejde med mentorelever og kolleger, andre er udviklet til, at mentoren kan bruge dem som omdrejningspunkt for samarbejdet med forældrene.

De kan ses i oversigtform her: