Redskab
Inspirationskatalog: Modtagelse og undervisning af nyankomne elever
Inspirationskataloget henvender sig til forvaltninger, skoleledelser og ressourcepersoner og giver inspiration til en vellykket modtagelse af nyankomne elever i skolen.
Inspirationskataloget formidler viden og eksempler fra praksis om modtagelse og undervisning og modtagelse af nyankomne elever. Der er også formuleret refleksionsspørgsmål., der kan bruges i dialog mellem for eksempel skole og forvaltning.
Om inspirationskataloget
Kataloget sætter fokus på otte temaer, der er centrale for modtagelse og undervisning af nyankomne elever:
- Organisering af modtagelsestilbuddet
- Visitation og afdækning af kompetencer
- Basisundervisningens rammer
- Modtagelse og undervisning af børn og unge fordrevet fra Ukraine
- Sammenhæng og overgange i nyankomne elevers skoleforløb
- Medarbejderkompetencer
- Samarbejdet med nyankomne forældre
- Elever og familier med traumer
Læs også inspirationskatalog om nyankomnes deltagelse i fag og prøver.
5 centrale pointer
Vigtige pointer kort fortalt:
-
Tilbuddets placering og trivsel: Når modtagelsestilbuddet er fysisk placeret sammen med almentilbuddet, fremmes nyankomne elevers trivsel og følelse af tilhørsforhold. Dette styrker deres udvikling.
-
Kompetenceafdækning: En systematisk afdækning af elevernes kompetencer er afgørende for at skabe et undervisningstilbud, der matcher deres individuelle behov.
-
Fagligt fokus i undervisningen: Sprogindlæring bør integreres i tematisk eller faglig undervisning, så både faglige og sproglige fremskridt understøttes.
-
Samarbejde mellem personalegrupper: Tæt samarbejde mellem medarbejdere i modtagelsestilbud og almentilbud sikrer bedre undervisningskvalitet. Især når sprogundervisere og andet personale har indsigt i sprogbaseret fagundervisning.
-
Forældreinddragelse og støtte: Det er vigtigt at informere forældre grundigt om deres barns skoleforløb, især ved overgange. Ro, tryghed og stabilitet er afgørende, især for elever med traumatiske oplevelser – her kan STROF-modellen (Struktur, Tale og Tid, Ritualer) være en hjælp.
Børn og unge fra Ukraine
Bemærk, at kataloget nu også indeholder et tema om modtagelse og undervisning af børn og unge fordrevet fra Ukraine. I temaet beskrives en række af de nye særlige regler, som gælder for børn og unge med ophold efter særloven.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.