Anbragte børns og unges skolegang er livsvigtig for deres fremtid

Hvorfor er der så store problemer omkring anbragte børn og unges skolegang? Skyldes det deres familiære og sociale baggrund? Har fagpersoner omkring børnene og de unge for lave forventninger til deres formåen? Kan der hentes forklaringer i visitationsprocesserne og i forløbet omkring selve anbringelsen? I artiklen belyses forskningen på disse områder.

Den absolut vigtigste faktor i forhold til, at socialt udsatte børn og unge får et godt voksenliv, er, at de har haft en god skolegang med faglig udvikling og trivsel. Det er konklusionen som Bo Vinnerljung drager på baggrund af flere internationale studier (Vinnerljung et al. 2010; 15; Vinnerljung 2010).

Næsten halvdelen af danske anbragte børn og unge i Danmark gennemfører ikke folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse, og når det sker, er deres karakterer betydelig lavere end deres jævnaldrendes (KL 2020). Folkeskolens 9. klasseprøver er adgangsbillet til at få en ungdomsuddannelse og dermed på sigt at blive selvforsørgende. Forskning viser, at de unge selv ønsker at få en ungdomsuddannelse og at blive selvforsørgende. Men alligevel er det kun for en lille andel på 20-40 % af de tidligere anbragte, der gennemfører en ungdomsuddannelse. (KL 2020, Bryderup & Trentel 2012, Andersen et al. 2010, 2013, 2016)

I de følgende afsnit ser vi nærmere på de bagvedliggende årsager, som forskningen peger på.

Kommer fra en socialt udsat baggrund

Forskning viser, at de anbragte børn og unge generelt er normalbegavede, men at de oftest kommer fra en social udsat baggrund, hvor forældrene også har haft problemer i forhold til at gå i skole, og hvor de færreste har erhvervet en uddannelse. Forældrene kan derfor have store vanskeligheder med at give støtte til deres børns skolegang som fx lektielæsning og generel opbakning i forhold til læring og skole (Bryderup & Andsager 2006, Bryderup & Trentel 2012, Bryderup et al. 2017).

Desuden har socialt udsatte børn og unge et meget spinkelt netværk både forud for deres anbringelser og efterfølgende. De har således ringere betingelser i forhold til at hente hjælp og støtte til skolegang og læring i deres familier og sociale netværk, end det er tilfældet for deres jævnaldrende (Bryderup et al. 2017, Lausten et al. 2020).

Lave forventninger og skift i anbringelser  

Forskning viser, at mange fagpersoner omkring børnene og de unge har lave forventninger til de anbragtes skolegang og læring. Det kan få alvorlige konsekvenser for de anbragte børn og unges motivation og for opfyldelsen af deres behov for særlig støtte og opbakning (Bryderup et a. 2002, Bryderup & Trentel 2012).

I forbindelse med selve anbringelsen fokuseres på, at børnene og de unge skal falde til og modtage behandling på anbringelsesstedet. Det at finde det rette skoletilbud og modtage læring bliver sekundært i visitationsprocessen (Bryderup et a. 2002, Bryderup & Trentel 2012).

En stor andel af anbragte børn og unge oplever sammenbrud og skift i anbringelser. Det gælder næsten 40 % af alle anbragte. En femtedel af alle anbragte oplever et skift, en tiendedel oplever to skift, og en tiendel oplever tre eller flere anbringelser i deres barndom (Andersen et al. 2010). Forskning viser, at det er de børn og unge, der kommer fra de mest belastede familier, der oplever flest skift i anbringelser (Fallesen 2014).

Skoleskift og store ”huller” i skolegangen

Når et barn eller en ung skifter anbringelsessted, følger der ofte et skoleskift med, og der er også ofte lange ”huller”, hvor barnet eller den unge ikke har et skoletilbud. Blandt anbragte børn og unge er det en tredjedel, der skifter skole en gang, mens det er tilfældet for 17 % af deres jævnaldrende. Blandt anbragte børn og unge er der 15 %, der skifter skole to eller flere gange, og det er tilfældet for 2 % af deres jævnaldrende (Lausten et al. 2020). Forskning viser også, at en fjerdedel af alle anbragte har perioder i deres barndom, hvor de ikke går i skole, og for næsten halvdelen af dem er der tale om perioder på mere end et halvt år (Bryderup et al. 2017).

Både skoleskift og perioder med et manglende skoletilbud har afgørende indflydelse på anbragte børn og unges præstationer i skolen og muligheder for at bestå folkeskolens 9. klasseprøver.

Desuden har disse brud afgørende indflydelse på børnene og de unges muligheder for at fastholde stabile netværk både blandt voksne og jævnaldrende, hvilket også har betydning for deres læringsbetingelser.

En god skolegang er livsvigtig

Forskningen kan således medvirke til at uddybe sammenhænge og opmærksomhedspunkter, der kan danne udgangspunkt for forbedringer af skoleforholdene for anbragte børn og unge. Det gælder for eksempel om i visitationen at minimere risikoen for skift i anbringelser og om at sikre relevante skoletilbud fra start. Udgangspunktet skal være, at anbragte børn er normalbegavede, og at der kan stilles samme faglige krav til dem som til deres jævnaldrende, velvidende at de måske i en periode skal have ekstra støtte.

Dette er vigtigt – ikke blot for at medvirke til, at anbragte børn får en god barndom med de rette udviklingsbetingelser socialt og fagligt – men også for at sikre dem et godt liv som voksne.

Kreditering

Af Inge M. Bryderup, adjungeret professor, Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg Universitet

Referencer

Andersen, Signe Hald et al. (2010) Når man anbringer et barn. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.

Andersen, Signe Hald et al. (2013) Når man anbringer et barn II. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.

Andersen, Signe Hald og Jensen, Bent (2016). Anbringelser. – Historik, omfang, årsager og virkemidler. København: Gyldendal

Bryderup, Inge M., Bent Madsen og Anette Sejer Perthou (2001). Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud. København: Danmarks Pædagogiske Institut

Bryderup, Inge M., Bent Madsen og Anette Sejer Perthou (2002). Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud – En undersøgelse af pædagogiske processer og samarbejdsformer. København: Danmarks Pædagogiske Universitet

Bryderup, Inge M. og Gry Andsager (2006). Skolegang for anbragte børn og unge. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

Bryderup, Inge M. & Trentel, Marlene Q. (2012). Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus: Forlaget Klim

Bryderup, Engen og Kring (2017). Familiepleje i Danmark. Forlaget Klim

Fallesen, Peter (2014). Identifying divergent foster care careers for Danish children. Child Abuse & Neglect 38 (2014)

KL (2020) Udsatte børn – nøgletal 2020. København: KL

Lausten, M., Frederiksen, S. & Olsen, R. F. (2020). Tidligere anbragte unge – 18 år og på vej mod voksenlivet. København: VIVE.

Vinnerljung, Bo, Marie Berlin & Anders Hjern (2010). Skolbetyg, utbildning och risker för ogynnsam utveckling hos barn i ”Socialstyrelsen Socialrapport 2010” kap. 7.

 Vinnerljung, Bo (2010). Dåliga skolresultat – en tung riskfaktor för fosterbarns utveckling

http://www.grkom.se

Vinnerljung, Bo et al. (2015). Barn kan inte vänte. Översikt av kunskapsläget och eksempel på genomförbara förbättringar. Nordens Välfärdscenter. Stockholm.