Artikel

Om: QIMMEQ

Slædehunden er noget helt særligt. Den kan klare kulde og hårdt arbejde, og er en af de ældste hundetyper i verden. Slædehunden er for mange et symbol på Grønland på linje med isbjørn, kajak og indlandsis.

Hundene og hundeslæden har været en vigtig del af Grønlands kultur og historie og spiller stadig en vigtig rolle.

 

Kort om materialet

Bogen QIMMEQ Kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund kan både læses som almindelig børnefagbog og bruges som grundlag for undervisning i skolen ved hjælp af det tilhørende undervisningsmateriale. Materialet er dobbeltsproget grønlandsk og dansk og er udarbejdet med henblik på undervisning i den grønlandske grundskoles mellem- og ældstetrin. Materialet kan imidlertid også indgå i undervisningen i den danske grundskole.

Både bog og undervisningsmateriale er inddelt i 25 temaer om den grønlandske slædehund og hundeslædekultur. Som lærer kan du frit vælge, hvilke opgaver eleverne skal lave og i hvilken rækkefølge. Der er en lærervejledning til alle opgaver med en beskrivelse af elevopgavens formål, hvad eleverne kan lære samt en vejledning til hvordan elevopgaven rent praktisk skal gennemføres. Vær opmærksom på, at følgende temaer er slået sammen i lærervejledning/elevopgavehæfte: ’Slædehundens betydning’/’Polarekspeditioner’ og ’Forandringer og udfordringer’/’Slædehunde i dag’.

Hent fagbogen QIMMEQ Kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund på emu.dk

 

Fem videoer om at være slædehundekusk i dag

© Statens Naturhistoriske Museum

I forbindelse med forskningsprojektet QIMMEQ er der blevet produceret 5 korte videoer om hundeslædekuske i Grønland. Filmene beskriver forskellige måder at leve som hundeslædekusk på i dag. Filmene varer mellem 7 og 10 minutter.

Se videoerne på emu.dk

 

Forskningsprojektet QIMMEQ

QIMMEQ Kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udgivet som en del af forsknings- og formidingsprojektet QIMMEQ – den grønlandske slædehund i samarbejde mellem forskere på Ilisimatusarfik og Københavns Universitet. I projektet har forskerne undersøgt den grønlandske slædehunds genetik, oprindelse og sundhed, og hundeslædekulturen som både historisk og levende kulturarv.

Læs mere om forskningsprojektet Qimmeq på ku.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.