Artikel
Da Danmark købte Thule
Grønland har en dramatisk nyere historie. Hvad er sammenhængen mellem den internationale domstol i Haag, ildkamp mellem en slædepatrulje og tyske soldater, Dagmar Rasmussen og det Grønland vi kender i dag?
Dagmar Rasmussen solgte Kap York Station i Thule til den danske stat i 1937. Her ses hun 24 år tidligere med manden Knud og døtrene Hanne og Inge.
Med Donald Trumps forslag i 2019 om at købe Grønland af Danmark blev der for alvor sat fokus på rigsfællesskabet og ikke mindst den sikkerhedspolitiske situation. Det er imidlertid ikke mere end knapt 100 år siden, at den danske stat købte Kap York stationen (Thule-distriktet), og at Grønland blev et samlet land, som vi kender det i dag.
I begyndelsen af 1900-tallet var Nordøstgrønland stadig ukendt land. Først med Danmark-Ekspeditionen i 1906-08 kortlagdes området. Den danske stat var imidlertid ikke sikker på, om man ville sætte sig på de øde områder i nordøst og det fjerneste nordvestligste Grønland, Thule-distriktet, hvor Knud Rasmussen i 1910 havde anlagt en handelsstation.
Suverænitet højt mod nord
Først med oprettelsen af Østgrønlandsk Kompagni i 1919 (senere Østgrønlandsk Fangstkompagni Nanok) begyndte der at komme interesse for mulighederne for fangst i Nordøstgrønland til pels- og skindhandel. Fangstmænd fra Danmark og Norge slog sig i perioder ned i fangsthytter langs den nordøstgrønlandske kyst. I 1930’erne brugte Norge deres fangstmænd og stationer som argument for, at Norge skulle havde overhøjhed - suverænitet - over Nordøstgrønland. Sagen endte i 1933 ved den internationale domstol i Haag, som tilkendte Danmark overhøjhed. Et vigtigt argument var, at området havde en grønlandsk befolkning - som danskerne havde flyttet til Scoresbysund [i dag Ittoqqortoormiit] fra Ammassalik [i dag Tasiilaq], længere nede ad kysten. Et andet argument var, at Landsrådene på vestkysten udtalte sin støtte til Danmark som kolonimagt.
Slædepatrulje og hemmelig tysk vejrstation
Under Anden Verdenskrig (1941) oprettede Grønlands Administration to slædepatruljer bestående af nogle af de danske fangstmænd og grønlandske slædekørere. De skulle patruljere i Nordøstgrønland for at opretholde Danmarks suverænitet. Året efter, i 1942, anlagde tyskerne en hemmelig vejrstation i Nordøstgrønland. Formålet var, at ved forudsige vejret i Grønland kunne man også forudsige vejrsituationen i Europa. I 1943 opdagede en af slædepatruljerne tyskernes vejrstation. Dette medførte kamp og den danske fangstmand Eli Knudsen blev skudt og dræbt på Sandodden/Eskimonæs. Slædepatruljen opretholder stadig suveræniteten i Nordøstgrønland, siden 1950 som en del af det danske forsvar under navnet Siriuspatruljen.
Et samlet Grønland i 1937
I mellemtiden havde Knud Rasmussen opbygget sig en forretning i Thule. Her kunne han købe skind og pels. Og fangerne fra Inughuit-stammen kunne købe geværer og ammunition. På den måde tjente Knud Rasmussen penge til at gennemføre sine mange ekspeditioner. Man havde i øvrigt endda sin egen møntfod, Thulemønterne.
Med Knud Rasmussens død i 1933 arvede enken, Dagmar Rasmussen, Kap York Stationen, Thule. Hun havde ikke interesse i at drive handelsstationen videre. Dagmar Rasmussen solgte Kap York Stationen med personale og en stor del af distriktets bygninger til den danske stat, med statsminister Stauning i spidsen, i 1937. Overdragelsesdokumentet ligger i dag på Arktisk Institut. Først i 1937 blev Grønland et samlet land under dansk overhøjhed.
Kreditering
Artiklen er skrevet af cand. mag i grønlandske og arktiske studier Lisbeth Valgreen.
Teksten er skrevet i forbindelse med konferencen GREENLAND – DENMARK 1721-2021, der afholdes af Aalborg Universitet.
Læs mere om om GREENLAND – DENMARK 1721-2021 på auu.dk
Forskere
Sikkerheds- og geopolitik: Ulrik Pram Gad og Marc Jakobsen
Ekspeditionshistorie: Peter Toft, Nationalmuseet
Vejrstationer og arkæologi: Jens Fog, Nationalmuseet, og Tilo Krause
Thule Air Base og suveræniteten over Grønland: Ulrik Pram Gad, DIIS
Grønlands politiske udvikling: Jens Heinrich, Grønlands Repræsentation
Bjørnsson, Iben, The Arctic Journal, April 6, 2017: “The Sledge Patrol” https://arktiskinstitut.dk/fileadmin/files/arktiskinstitut/pdf/09_The_Sledge_Patrol___The_Arctic_Journal.pdf
Fog, Jens og Tilo Krause: “Slagmarksarkæologi i Nordøstgrønland. Rapport over projektet “Kampen om Klimaet” - en arkæologisk - historisk undersøgelse af allierede og tyske vejrstationer fra Anden Verdenskrig.” SILA - Arktisk Center ved Etnografisk Samling Nationalmuseet, 2009. https://www.researchgate.net/publication/269102173_Slagmarksarkaeologi_i_Nordostgronland_Rapport_over_projektet_%27Kampen_om_Klimaet%27_-_en_arkaeologisk-historisk_undersogelse_af_allierede_og_tyske_vejrstationer_fra_Anden_Verdenskrig_SILA_-_The_Arctic_Ce
Gad UP (2017b) 'Pituffik i Praksis: Nationale reskaleringer i Avanersuaq' Tidsskriftet Grønland 65(2):151-169
Gad UP (2017c) 'Sex, Løgn og Landingsbaner: Thule set relationelt' Tidsskriftet Grønland 65(3):216-241
Mikkelsen, Astrid Duus, Tidsskriftet Grønland, 2001, 7: “Fangstmændene i Nordøstgrønland 1908-1960 http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/2001-7-Artikel03.pdf#page=8
Mikkelsen, Peter Schmidt: Nordøstgrønland 1908-60. Fangstmandsperioden. Dansk Polarcenter, 1994.
Olsen, Kurt: Dagbog, Arktisk Institut
Vanggaard, Leif: “Slædepatruljen Sirius”, Tidsskriftet Grønland, 1973, 2. http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1973-2-Artikel08.pdf#page=1
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.