Rigsfællesskabet og Holocaust tilføjes til folkeskolens historiekanon

Når eleverne vender tilbage i skole efter sommerferien, er det til en udvidet kanonliste i historie. Det betyder, at eleverne nu også skal undervises i rigsfællesskabet og Holocaust. Det er nemlig obligatorisk at undervise i kanonpunkterne i historiefaget. Ændringen træder i kraft fra skoleåret 2023/2024.

To faglige kanonudvalg har givet anbefalinger til, at folkeskolens historiekanon får et nyt punkt med titlen ”Nordatlanten og rigsfællesskabet”, og at Holocaust integreres i punktet om Augustoprøret og jødeaktionen 1943 med den nye titel ”Holocaust, jødeaktionen og augustoprøret i 1943”.

Læs mere om de to faglige kanonudvalg og de nye kanonpunkter på uvm.dk

Hvad er historiekanon?

Efter de nye ændringer, indeholder historiekanon nu i alt 30 kanonpunkter. Kanonpunkterne er historiske nedslag, der markerer brud, forandring eller begivenheder, der er tillagt symbolsk betydning for et bredere historisk fænomen.

Elever skal stifte bekendtskab med alle kanonpunkterne i løbet af 3. til 9. klasse og derigennem udvikle deres kronologiske overblik og historiske sammenhængsforståelse. Punkterne behøver ikke indgå i undervisningen med lige stor fylde.

Se hele den opdaterede kanonliste i faghæftet på emu.dk

Hvorfor nye kanonpunkter?

Det nye kanonpunkt om rigsfællesskabet udspringer af en aftale om justering af folkeskolen (uvm.dk) fra 2019. I aftalen fremgår det, at den eksisterende historiekanon skulle udvides med et kanonpunkt om Grønland og Færøerne i rigsfællesskabet.

Tilføjelsen af Holocaust til det eksisterende kanonpunkt om augustoprøret og jødeaktionen 1943, udspringer af den handlingsplan mod antisemitisme (PDF), som den tidligere regering præsenterede i januar 2022.

Hvad siger ministeren?

”Rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne er en væsentlig del af vores fælles historie, nutid og fremtid, og er med til at definere, hvem vi er. Det skal man selvfølgelig lære om i folkeskolen. Tilføjelsen af Holocaust til historiekanon er med til at understrege vigtigheden af, at alle børn og unge kender til de uhyrlige forbrydelser, der prægede Europa op til og under 2. Verdenskrig. Det er helt centralt, at alle børn og unge rustes til at sige fra over for antisemitisme og alle andre former for intolerance”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.