Tværfaglige projektforløb

Formål og aktiviteter

Formålet var,at eleverne skulle blive mere kreative og innovative i deres problemløsning. Skolens hypotese var, at eleverne ville opnåen større forståelse for fagene, hvis de kom til at arbejde både teoretisk og praktisk med dem. Derudover skulle eleverne opleve, hvordan fagene kan overlappe hinanden og spille sammen, både teoretisk og praktisk.

Lærerne formulerede de faglige mål, som eleverne skulle opnå gennem projektforløbet. Eleverne skulle få forståelse for, hvordan de forskellige fag kan arbejde sammen, og hvordan de selv kan arbejde mere praksisorienteret, kreativt og innovativt i opgaveløsning, herunder praksisnært med konkrete produktioner. Derudover skulle projektet styrke elevernes samarbejdsevner.

Eksempler på elevaktiviteter

• Forberedelse af eleverne: Inden hver projektuge var der tre fagfletteuger, hvor eleverne blev præsenteret for det tema, de skulle arbejde med. Derudover fik eleverne inspiration til, hvordan de kunne anvende de forskellige fag i deres projekter. Det var op til den enkelte faglærer at inspirere eleverne til at arbejde med fagene.
   
• Værkstedsopgaver til eleverne: Eleverne fik temaet ”Det Dyrebare Liv”. Herefter var det op til eleverne at vælge et emne, de kunne arbejde med. De skulle lave en skriftlig opgave og en kreativ produktion. Skolen havde lavet et ”Krea-lab” til formålet. Her kunne de finde materialer og få vejledning fra relevante faglærere i løbet af ugen.
   
• Opfølgning på værkstedopgaver: Efter projektugen stoppede elevernes arbejde med emnet, men projekterne blev brugt som referenceramme i den efterfølgende undervisning.

Forløbet bestod af fire projektuger med tre fagfletteuger inden hver enkelt projektuge. I de tre fagfletteuger blev eleverne præsenteret for emner, problematikker og basisviden inden for det overordnede tema for projektugen. Dermed var der afsat 12 uger til praksisfaglig undervisning et år frem. I praksis udarbejdede lærerne en ”guide”, så eleverne havde en køreplan med milepæle for at hjælpe dem til at komme i mål med deres projekt.

Evaluering

Lærerne oplevede, at eleverne var meget motiverede og engagerede i undervisningen. Flere elever ville gerne blive i pauser og efter skole for at færdiggøre deres opgaver. Lærerne påpeger, at enkelte elever havde det svært med, at der var mindre struktur i undervisningen, men der blev taget individuelle hensyn i forløbene.

Eleverne gav udtryk for,at de slet ikke havde tænkt over,hvor meget de forskellige fag hænger sammen, men det stod klart efter forløbene. Én elev udtalte, at: ”Man er nødt til at tænke og arbejde tværfagligt og praksisfagligt for ikke at skabe barrierer for innovation og kreativitet”.

Kilden gennemførte en evaluering efter hver projektuge. Forløbeneblev evalueret gennem en spørgeskemaundersøgelse og interviews. Her udtrykker eleverne tydeligt, at de lærer mere - og husker bedre - i tvær- og praksisfaglige forløb sammenlignet med mere klassiske undervisningssituationer. For eksempel nævner en elev, at det er nemmere at forstå, hvad en ret vinkel er, når den skal laves i træ frem for blot at se en ret vinkel på et stykke papir.

Ikke alle elever vurderer, at gruppeinddeling på tværs af klassetrin er hensigtsmæssig, men lærerne ønsker at fortsætte dette for at styrke elevernes samarbejdsevner.

Tegn på praksisfaglighed

Lærere og elever oplevede et større fagligt udbytte ved at arbejde praksisfagligt, fordi de skulle indtænke flere perspektiver og arbejdsmetoder i det samme projekt. Derudover oplevede eleverne større motivation og glæde i undervisningen, når de fik større medbestemmelse. Det skabte refleksion, motivation og engagement.

Eleverne udtrykte, at de bedre kunnekoncentrere sig og oplevede en god energi i undervisningen, når der var et praktisk perspektiv og en kreativ produktion. Flere elever oplevede derudover, at deres evner til at samarbejde blev styrket i arbejdet både med yngre og ældre børn.

Refleksionsmodel

I forbindelse med projektet er der udviklet en praksisfaglig refleksionsmodel, der kan anvendes i arbejdet med praksisfaglighed i fagene og tværfagligt.

Kreditering

Casen er udviklet i forbindelse med udviklingsprojektet "Praksisfaglighed i skolen". Projektet er gennemført af Pluss og Aalborg Universitet.

Læs mere om projektet og find vejledninger og flere eksempler fra praksis her: Praksisfaglighed