Praksisfaglighed i naturfag

Casen introducerer en overordnet fremgangsmåde, som er udledt af samarbejdserfaringer mellem grundskoler og erhvervsskoler om praksisfaglighed i fagene. Efterfølgende kobles fremgangsmåden til erfaringer fra gennemførslen af et undervisningsforløb i et samarbejde mellem Skovvangskolen og Aarhus Tech. Samarbejdet var en del af udviklingsprojektet ”Praksisfaglighed i skolen”, og både medarbejdere fra grundskolen og erhvervsskolen deltog. Afslutningsvis præsenteres tegn på praksisfaglighed hos eleverne i samarbejdet.

Overordnet fremgangsmåde

I forbindelse med arbejdet med praksisfaglighed i fagene i et samarbejde mellem en grundskole og en erhvervsskole har projektet ”Praksisfaglighed i skolen” udledt en overordnet fremgangsmåde:

Udvælg og inddrag relevante lærere og medarbejdere fra erhvervsskolen og grundskolen tidligt i forløbet.
Bliv enige om forløbets formål – hvad skal grundskoleeleverne have ud af undervisningen?
Formulér de faglige mål og afklar, hvilke tegn på praksisfaglighed I gerne vil opnå. Beslut, hvordan I vil følge op.
Udvælg aktiviteter, der kan understøtte de faglige mål og ønskede tegn på praksisfaglighed.
Planlæg aktiviteter, og sørg for tydelig rollefordeling mellem grundskole- og erhvervsskolelærere.
Gennemfør aktiviteterne med eleverne på grundskolen og erhvervsskolen.
Evaluér elevernes praksisfaglige udbytte af aktiviteterne.

Om forløbet

Skovvangskolen og Aarhus Tech samarbejdede om praksisfaglighed i naturfag. Konkret støbte grundskoleeleverne fuglebade og udsmykkede dem med mosaik. Det faglige omdrejningspunkt var kemiske processer knyttet til arbejde med cement, beton og kalk. Der var undervisning på Skovangskolen og værkstedsbesøg på Aarhus Tech.

En lærer fra Skovangskolen har tre gode råd til at komme i gang med at arbejde med praksisfaglighed i naturfag:

Tag fat i den nærmeste leder
Find ressourcer til materialer
Få frie hænder til koordinering med erhvervsskolen

Det gjorde han, da han planlagde opgaver i forbindelse med projektet og sikrede forventningsafstemning med Aarhus Tech før og under besøget. Aarhus Tech deltog med en leder, som var tovholder og sørgede for at formidle kontakten til den relevante faglærer, der skulle undervise grundskoleeleverne på Aarhus Tech.

Formål og aktiviteter

Læreren fra Skovvangskolen ønskede at udvikle et valgfag til elever, der ikke er interesserede i sprog, filosofi og teater. Han ønskede, at eleverne skulle have mulighed for at blive præsenteret for praktiske opgaver og håndværksfag med anvendelse af naturfag, særligt fysik og kemi.

På opstartsmødet mellem lærerne fra Skovvangskolen og Aarhus Tech blev formålet med besøget fastlagt. Eleverne skulle have indblik i, hvordan man arbejder med beton og cement. Konkret kom de til at lave et fuglebad. Et sekundært formål var at træne elevernes samarbejdskompetencer. Eleverne skulle blandt andet fordele opgaverne og blive enige om, hvilket mosaikmønster og -design de skulle vælge til udsmykning af fuglebadet.

Fagligt skulle eleverne forstå de kemiske processer, der sker, når der arbejdes med beton, cement og kalk. Gennem læskning, hærdning og brænding skulle eleverne særligt forstå, hvordan man kan køre den samme kemiske proces igen og igen og blive ved med at vende tilbage til ren kalk. Eleverne skulle samarbejde i grupper af tre, mens de lavede fuglebadene.

Eksempler på elevaktiviteter

Forberedelse af eleverne: Inden besøget på Aarhus Tech modtog eleverne fra Skovvangskolen undervisning i naturfag - fysik og kemi - og også matematik. Her blev eleverne forberedt på den opgave, de skulle løse på Aarhus Tech og introduceret til relevant teori og de kemiske processer, der finder sted, når cement og beton blandes og hærdes.
Værkstedsopgaver til eleverne: Eleverne skulle lave fuglebade i grupper af tre. Første dag skulle de lave en form, blande cement og støbe fuglebadet. På andendagen skulle de designe et mosaikmønster og udsmykke deres fuglebad.
Opfølgning på værkstedsbesøg: Efter besøget på Aarhus Tech blev undervisningen fulgt op i en klassedialog. Her evaluerede eleverne aktiviteterne med deres lærer og lavede blandt andet forsøg med kalk.

Samarbejde

Under besøgene på Aarhus Tech stod erhvervsskolelæreren for elevernes undervisning. Han præsenterede deres opgave og sørgede for, at de kom i gang, og at de havde de materialer, de havde brug for. Læreren fra Skovvangskolen havde et særligt pædagogisk fokus, og når der var lidt uro, fik han eleverne til igen at fokusere på den igangværende opgave.

Eleverne modtog forberedende undervisning på Skovvangskolen inden besøgene på Aarhus Tech. Her blev der fokuseret på den opgave, som eleverne skulle løse samt hvilke kemiske processer, der finder sted, når cement blandes og hærdes mv. Eleverne havde to dage på Aarhus Tech. Første dag skulle de lave formen og støbe fuglebadet. På andendagen skulle de designe et mosaikmønster og lave det med knuste kakler i fuglebadet.

Evaluering

Eleverne prøvede at arbejde i to forskellige værksteder og fik derudover en rundtur på Aarhus Tech. Eleverne tog godt imod undervisningen. De blev udfordret, da de skulle lave formen til deres fuglebad, men de oplevede det som en stor succes, da det lykkedes. Flere af eleverne mente derudover, at de havde fået større forståelse for kemiske processer knyttet til arbejde med cement og kalk. For eksempel kunne en elev fortælle præcis, hvad der sker, når cement hærder og bliver varmt.

Læreren fra Skovvangskolen oplevede, at eleverne blev bevidste om, at vedholdenhed kan betale sig. Særligt to elever italesatte efterfølgende, at de ikke kunne lide deres produkt før til allersidst. De to elever valgte et udfordrende mosaikdesign, og efter første forsøg ville de ikke have deres fuglebad. Efter sidste forsøg kæmpede de om at få fuglebadet med hjem.

Tegn på praksisfaglighed

Læreren fra Skovvangskolen oplevede, at eleverne fik en større forståelse for det teoretiske, når teori kobles til praktisk handling. Konkret fik eleverne større forståelse for kemiske processer ved at arbejde med cement og beton. Derudover lærte eleverne at skære i vinkler og lave støbeforme, hvilket, de selv mente, er relevant fremadrettet.

Efterfølgende har læreren erfaret, at eleverne bruger oplevelsen med fuglebadet som referenceramme i nye aktiviteter. Eksempelvis har en af eleverne været med til et nyt forløb, hvor der er arbejdet med cement og beton. Eleven kunne her forklare flere af de kemiske processer til sine klassekammerater.

Refleksionsmodel

I forbindelse med projektet er der udviklet en praksisfaglig refleksionsmodel, der kan anvendes i arbejdet med praksisfaglighed i fagene og tværfagligt.

Kreditering

Casen er udviklet i forbindelse med udviklingsprojektet "Praksisfaglighed i skolen". Projektet er gennemført af Pluss og Aalborg Universitet.

Læs mere om projektet og find vejledninger og flere eksempler fra praksis her: Praksisfaglighed

Eksempel fra praksis