Praksisfaglighed i håndværk og design

Casen introducerer en overordnet fremgangsmåde, som er udledt af samarbejdserfaringer mellem grundskoler og erhvervsskoler om praksisfaglighed i fagene. Efterfølgende kobles fremgangsmåden til erfaringer fra gennemførelsen af et undervisningsforløb i et samarbejde mellem Fælleshåbsskolen og Campus Vejle. Samarbejdet var en del af udviklingsprojektet ”Praksisfaglighed i skolen”, og både medarbejdere fra grundskolen og erhvervsskolen deltog. Afslutningsvis præsenteres tegn på praksisfaglighed hos eleverne i samarbejdet.

Overordnet fremgangsmåde

I forbindelse med arbejdet med praksisfaglighed i fagene i et samarbejde mellem en grundskole og en erhvervsskole har projektet ”Praksisfaglighed i skolen” udledt en overordnet fremgangsmåde:

Udvælg og inddrag relevante lærere og medarbejdere fra erhvervsskolen og grundskolen tidligt i forløbet.
Bliv enige om forløbets formål – hvad skal grundskoleeleverne have ud af undervisningen?
Formulér de faglige mål og afklar, hvilke tegn på praksisfaglighed I gerne vil opnå. Beslut, hvordan I vil følge op.
Udvælg aktiviteter, der kan understøtte de faglige mål og ønskede tegn på praksisfaglighed.
Planlæg aktiviteter, og sørg for tydelig rollefordeling mellem grundskole- og erhvervsskolelærere.
Gennemfør aktiviteterne med eleverne på grundskolen og erhvervsskolen.
Evaluér elevernes praksisfaglige udbytte af aktiviteterne.

Om forløbet

Fælleshåbsskolen og Campus Vejle samarbejdede om praksisfaglighed i håndværk og design målrettet 7. klassetrin. Grundskoleeleverne besøgte Campus Vejle fire gange, hvor de fik undervisning i salg, afsætning og markedsføring samt sparring og feedback på egne produkter fra erhvervsskoleelever.

Medarbejdere fra både Fælleshåbsskolen og Campus Vejle deltog i samarbejdet. Fælleshåbsskolen havde sammensat et praksisfagligt team bestående af lærere med forskellige fagligheder. På Campus Vejle var teamet sammensat af en studievejleder og en underviser i dansk, innovation og iværksætteri. Forud for forløbet udarbejdede medarbejderne fra begge skoler i fællesskab en detaljeret lektionsplan. Begge parter satte stor pris på denne plan, da den skabte transparens hele vejen gennem forløbet.

Formål og aktiviteter

Forløbets formål var at træne grundskoleeleverne i 21st Century Skills. Derudover skulle projektet styrke eleverne i at arbejde projekt- og helhedsorienteret. Eleverne skulle selv skabe et produkt, der kunne sælges, hvorfor de skulle indtænke både salg og markedsføring i udarbejdelsen af deres produkt.

De faglige mål for forløbet var, at grundskoleeleverne skulle styrke den innovative arbejdsproces i håndværk og design. De skulle skabe et produkt, og det skulle kobles med viden om afsætning og markedsføring. Dernæst skulle eleverne selv pitche deres produkt og dermed styrke deres kommunikative færdigheder. Helt konkret skulle grundskoleeleverne på Campus Vejle lære at arbejde med Excel, hvilket de ikke havde prøvet før.

Eksempler på elevaktiviteter

Forberedelse af eleverne: Fælleshåbsskolen har et Fab Lab, hvor værktøjer og teknologier er tilgængelige for eleverne. Gennem introduktion til, og undervisning i, Fab Lab fik eleverne en ekstra dimension på Håndværk og Design. Eleverne blev bedt om at begynde deres idéudvikling til et produkt, inden forløbet startede officielt. Formålet var at gøre grundskoleeleverne klar til mødet med erhvervsskoleeleverne.
Værkstedsopgaver til eleverne: Udover de fysiske produktioner fik eleverne sparring og feedback på deres produktidéer og hjælp til, hvordan de skulle pitche deres produkt i løbet af processen. Derudover modtog de undervisning i salg/afsætning og markedsføring.
Opfølgning på værkstedsbesøg: Eleverne skulle hjemme på Fælleshåbsskolen arbejde videre med deres produkter ud fra den feedback, de havde fået på Campus Vejle. På den måde blev produktudviklingen en iterativ proces for eleverne.

Fælleshåbsskolen og Campus Vejle arbejdede tæt sammen om en detaljeret lektionsplan, og i fællesskab blev det afklaret, at lærerne fra Campus Vejle skulle være meget bevidste om at tilpasse undervisningen, da eleverne fra Fælleshåbsskolen kom fra 7. klassetrin og derfor en del yngre end de elever, lærerne fra Campus Vejle er vant til at undervise. Derudover skulle en stor del af samarbejdet ske i mentorforløb, hvor grundskoleeleverne fik erhvervsskoleelever som læringsmakkere. Erhvervsskoleeleverne skulle hjælpe grundskoleeleverne med deres produkt og pitch. På den måde skulle eleverne blive mere bevidste om at videreudvikle og optimere deres produkt samt med at give og modtage feedback.

Eleverne skulle præsentere deres produkt og vurderes på en række kriterier som:

At arbejde seriøst
At bruge fagudtryk
Det fysiske produkts kvalitet

Samarbejde

Der var en tydelig rollefordeling mellem grundskolelærere og erhvervsskolelærere, hvilket var sikret gennem lektionsplanen. Det var tydeligt, hvad der skulle ske, og hvem der havde ansvaret under besøgene på Campus Vejle. Grundskolelærerne havde et særligt pædagogisk fokus, mens erhvervsskolelærerne var ansvarlige for det indholdsmæssige.

Evaluering

Eleverne tog godt imod de forskellige opgaver og den feedback, de fik fra erhvervsskoleeleverne. Det at arbejde med et konkret produkt virkede godt i forhold til at forstå det teoretiske.

Der blev foretaget løbende evalueringer og en slutevaluering. Evalueringerne viser, at eleverne blev mere motiverede i undervisningen. De blev bedre til at samarbejde, arbejde problemløsende og idégenerere. Derudover lærte de om feedbackkultur. Mere konkret blev de skarpere på innovationsprocessen knyttet til produktudvikling og den efterfølgende markedsføring.

Lærerne på erhvervsskolen og grundskolen erfarede, at der er forskel på, hvordan de hver især bedømmer fysiske produktioner. Grundskolelærerne havde stærkt fokus på kvaliteten af det fysiske produkt, og erhvervsskolelærerne havde stærkt fokus på innovationsprocessen og markedsføring af produktet. Begge parter fik meget ud af at sparre med hinanden og på den måde skabe en fælles forståelsesramme. De ønsker at fortsætte samarbejdet, men måske i lidt mindre skala.

Tegn på praksisfaglighed

Lærere fra Fælleshåbsskolen vurderer, at eleverne har fået en bedre forståelse af, hvordan man arbejder innovativt med et produkt, når det sker virkelighedsnært. Det gør en forskel, når eleverne selv vælger og skaber et produkt fra bunden i sammenhæng med undervisning i salg og markedsføring. Lærerne oplevede, at eleverne blev mere motiverede i undervisningen - både fagligt stærke og fagligt svage elever.

Eleverne har fået konkrete erfaringer med at idégenerere og lave konkrete produkter. Lærerne oplever, at flere af eleverne på den måde har fået øjnene op for, at de er mere kreative, end de selv tror.

Refleksionsmodel

I forbindelse med projektet er der udviklet en praksisfaglig refleksionsmodel, der kan anvendes i arbejdet med praksisfaglighed i fagene og tværfagligt.

Kreditering

Casen er udviklet i forbindelse med udviklingsprojektet "Praksisfaglighed i skolen". Projektet er gennemført af Pluss og Aalborg Universitet.

Læs mere om projektet og find vejledninger og flere eksempler fra praksis her: Praksisfaglighed

Eksempel fra praksis