Praksisfaglighed i 10. klasse

Formål og aktiviteter

Formålet med projektet var, at eleverne skulle blive afklaret omkring deres uddannelsesvalg. De skulle søge information om, hvad der skal til for at få drømmejobbet og afprøve nogle af de opgaver og teknikker, som vil være en del af at få drømmejobbet og tage uddannelsen på vej til det.

Læreren besluttede i planlægningen af forløbet, at der ikke skulle formuleres fagfaglige mål. Eleverne skulle have skarpt fokus på uddannelsesvalg og opgaver knyttet til drømmejobbet. Konkret var målene, at eleverne skulle afprøve et fag og blive sikre i deres uddannelsesvalg.

Læreren ønskede, at eleverne skulle koble deres faglige forståelse af et professionelt fag sammen med konkret opgaveløsning i forløbet. I selve opgavebeskrivelsen fremgik en rammesætning og en opgavebeskrivelse knyttet til en produktion eller et produkt, som eleverne skulle lave og lade indgå som del af deres præsentation. Eleverne blev anbefalet at kontakte lokale virksomheder og erhvervsskoler som del af deres informationssøgning og for at få sparring. Det skulle være op til eleverne selv at kontakte eksterne, men læreren kunne hjælpe med at tage kontakt, når eleverne havde fundet ud af, hvad de ville arbejde med, og besluttet hvem, de gerne ville have sparring fra.

Eleverne skrev en opgave med udgangspunkt i deres uddannelsesplan. Opgaven skulle vise, hvilken uddannelsesvej, de vil gå for at få drømmejobbet. Derudover udarbejdede eleverne et produkt og en præsentation. Nogle elever lavede en middag, en forlængerledning eller en trækasse, og som præsentation blev der lavet plancher. Eleverne afprøvede gennem deres produktion en praksis, knyttet til drømmejobbet og blev dermed klogere på egne evner og ønsker. Som afrunding fremlagde eleverne deres uddannelsesplan og præsenterede produktet.

Eksempler på elevaktiviteter

• Forberedelse af eleverne: Eleverne blev introduceret til rammerne for og indholdet i OSOopgaven. De skulle arbejde med deres uddannelsesplan og kortlægge vejen til drømmejobbet. Konkret skulle eleverne lave en skriftlig opgave og et produkt, for eksempel en trækasse, en middag, eller en professionel bordopdækning.
   
• Praktiske opgaver til eleverne: Eleverne arbejdede på skolen. Nogle elever kontaktede relevante virksomheder og erhvervsskoler for at få sparring og rådgivning om deres produkt og uddannelsesvalg.
   
• Opfølgning på praktiske opgaver: OSO-opgaven blev afsluttet med en fremlæggelse for læreren, hvor eleverne præsenterede deres uddannelsesplan og reflekterede over deres produkt og de erfaringer, de havde gjort sig.

Samarbejde

På TI’EREN udarbejder lærerne ofte deres eget undervisningsmateriale, hvilket også skete i dette forløb. Lærerens rolle blev vejledende, og han samarbejdede med skolens UU-vejleder for at hjælpe eleverne med afklaring af uddannelsesvalg.

Projektet blev igangsat af TI’IEREN’s leder og faciliteret af en lærer uden at indlede et direkte samarbejde med en erhvervsskole. Lederen og læreren planlagde forløbet sammen og formulerede selve OSO-opgaven. Fremover ønsker TI’EREN at etablere eksterne samarbejdsrelationer, herunder med en erhvervsskole, så eleverne kan få mulighed for at prøve at stå i et værksted eller i en virksomhed for at komme så tæt på praksis som muligt. Flere elever har imidlertid haft kontakt med og fået sparring fra virksomheder og erhvervsskoler i forløbet.

Evaluering

Lærerens oplevelse var, at størstedelen af eleverne blev afklaret om deres uddannelsesvalg efter OSOforløbet. For eksempel blev en elev, der havde arbejdet med madlavning og ernæring afklaret om at vælge gastronomiuddannelsen.

Eleverne oplevede OSO-forløbet som relevant. De oplevede at få mulighed og tid til at undersøge deres uddannelsesønsker og få sparring fra deres lærer og skolens UU-vejleder. Det førte til stort medejerskab under processen, hvilket gjorde det lettere for læreren at drive projektet og udfylde en vejledende rolle frem for en mere klassisk lærer/elev-relation.

Læreren vurderer, at det har fungeret rigtig godt, at eleverne skulle lave et produkt som en del af opgaven. Det gav en ekstra dimension til præsentationerne. Læreren vurderer imidlertid, at der ved det næste OSO-forløb skal være mere tydelighed omkring, hvad eleverne skal. Det vil bidrage til yderligere at fastholde elevernes fokus på deres uddannelsesvalg.

Tegn på praksisfaglighed

Gennem de forskellige produktioner, som eleverne lavede i forbindelse med deres OSO-forløb forholdt de sig til den praksis, de gerne vil uddanne sig til. De kom dermed til at kombinere deres forståelse for et fag med en fysisk produktion og herefter reflektere over egne erfaringer ved en præsentation. På den baggrund blev størstedelen af eleverne afklaret om deres uddannelsesvalg.

Refleksionsmodel

I forbindelse med projektet er der udviklet en praksisfaglig refleksionsmodel, der kan anvendes i arbejdet med praksisfaglighed i fagene og tværfagligt.

Kreditering

Casen er udviklet i forbindelse med udviklingsprojektet "Praksisfaglighed i skolen". Projektet er gennemført af Pluss og Aalborg Universitet.

Læs mere om projektet og find vejledninger og flere eksempler fra praksis her: Praksisfaglighed