Artikel

At navigere i det digitale læremiddellandskab

I denne artikel fokuserer Jens Jørgen Hansen på, hvordan der bedst muligt kan navigeres i det digitale læremiddellandskab, så eleverne kan udvikle et beredskab om læremidler. 

Denne artikel giver en oversigt over, hvordan dette læremiddellandskab både er et vilkår, en ressource og en udfordring for elevens måde at lære på.

 

Det digitale læremiddellandskab

Det digitale læremiddellandskab er et billede på et nyt læringsmiljø i skolen. Skolens digitale åbning er karakteriseret ved, at eleverne kan udtrykke sig i nye digitale tekstformer som blogs, wikis, hjemmesider, video- og lydproduktioner.

Nye digitale læremidler ser hele tiden dagens lys. Det kan værefagportaler, robotter og digitale læringsspil samt en bred vifte af digitale programmer til at finde, bearbejde, producere, programmere og samarbejde om information. Endelig kan eleverne få adgang til nye digitale kilder til læring gennem nettets mangfoldige informationshav, digitale leksika- og ordbøger, ligesom de kan få mulighed for at kommunikere med eksperter uden for skolen.

 

Navigation i digitale fagportaler

Digitale fagportaler er en samling af et fags viden i form af emner, faglige forløb, opgaver og digitale værktøjer. En læringsportal svarer for eleverne til at gå ind i et stort rum, hvor der ikke er en bestemt vej at følge, som i den traditionelle lærebog, men en masse døre ind til nye rum. Eleverne skal således lære at orientere sig i fagportalens univers. Når eleverne deltager i et fagligt forløb, skal de orientere sig om forløbets faglige mål, dets emner og arbejdsformer og hvilke opgaver arbejdet skal resultere i. Fagportalens elevvejledning er et godt sted at begynde at orientere sig i.

Eleverne møder forskellige tekstformer

En anden opgave for eleverne er at læse fagportalens digitale fagtekster. Digitale fagtekster udgør for eleverne en særlig udfordring, fordi de kan være multimodale, interaktive og redskabs-koblede.

Den multimodale fagtekst består af en mosaik af informationselementer og udtryksformer: ord, billeder, video, animationer, simulationer og modeller. Elevernes opgave er at skabe forbindelser mellem disse informationselementer og være opmærksomme på, hvordan de kan supplere hinanden i forståelsen af det faglige indhold. Eleverne kan opleve, at en animation giver en anden og dybere forståelse af et fænomen, eksempelvis menneskets blodkredsløb, end den skrevne beskrivelse.

Den interaktive fagtekst er tekster med ”håndtag”. Denne type fagtekst er designet til, at eleverne aktivt skal gøre noget med den: se en video, høre en podcast, manipulere med en simulation, løse en opgave (og få feedback med det samme) eller følge et link for yderligere information.

Den redskabs-koblede fagtekst består i, at en læringsportal tilbyder en række redskaber for eleverne i forbindelse med deres læsning af fagtekstene: Det kan være et noteprogram, et oplæsningsprogram eller et leksikon, som hjælper med at få styr på fagtekstens forskellige begreber.

Eleverne skifter mellem forskellige læseroller

De nye tekstegenskaber gør, at elevernes læseproces bliver anderledes end ved læsning af analoge fagtekster. De skal både kunne skifte mellem en navigatørrolle, der zoomer ud og skaber overblik over tekstens interne og eksterne sammenhænge, og en læserrolle, der zoomer ind, nærlæser og fordyber sig i tekstens mening.

Her kan læreren være opmærksom på, at eleverne tilegner sig forskellige læseforståelsesstrategier som at huske tekstens indhold ved eksempelvis at notere undervejs, at få overblik over tekstens betydning ved at benytte mindmaps og at tænke over sin forståelse ved at stille spørgsmål til teksten og reflektere over, hvad eleven har lært. Disse forståelsesstrategier er kernen i al ny læring, uafhængigt af om informationen er repræsenteret på papir eller skærm.

 

At læse nettets tekster – informationssøgning og kritisk læsning

Fagportalens fagtekster er adapterede tekster, der er produceret til brug i skolen og målrettet skolens elever. I et emne- eller projektarbejde benyttes nettet ofte som læringsressource, og her vil eleverne møde autentiske tekster i form af hjemmesider, blogs, wikis, artikler og rapporter, som ofte ikke er produceret til skolen. Disse tekster er informative, men de kan også være manipulerende og utroværdige.

I mødet med nettets tekster skal eleverne kunne finde, vurdere, sortere og anvende de relevante tekster, som passer til deres projekt. Elevens skal derfor også benytte læsestrategier som informationssøgning og kritisk læsning. Informationssøgning handler om at identificere et søgeformål, indkredse emne, opstille søgeord, læse overskrifter og kunne afgøre relevans. Kritisk læsning handler om at kunne vurdere teksternes troværdighed og kunne anvende teksterne selvstændigt og kritisk ind i et konkret projekt.

 

Elevens digitale værktøjskasse – at lære med digitale læremidler

Nutidens elever har en række funktionelle læremidler, som støtter dem i at løse opgaver og håndtere arbejdsprocesser i forskellige situationer: når de skal læse tekster, når de skal undersøge problemer, når de skal producere multimodale produkter, og når de skal samarbejde og kommunikere om deres projekter. Den arbejdsproces, det er at skrive en rapport, understøttes af forskellige typer digitale programmer.

Eleverne kan i skrivningens idefase benytte sig af forskellige mindmap-programmer, bogmærketjenester og citeringsværktøjer. I skrivefasen kan de benytte forskellige skriveprogrammer, der giver mulighed for på traditionel vis at producere skrift, men også lave animationer, tidslinjer, modeller, tegneserier og video. I revisionsfasen kan eleverne integrere stave- og grammatik-programmer og få hurtig adgang til lærere eller andres elevers respons på deres skriveudkast. I præsentationsfasen kan eleverne formidle gennem medieformer som prezis, blogs, wikis, hjemmesider, podcasts og videoer.

De funktionelle læremidler kan hjælpe eleverne med at gøre ting hurtigere og lettere og støtter kendte arbejdsprocesser. De kan også gøre ting mulige. Elever med læse- og skrivevanskeligheder kan eksempelvis ved hjælp af oplæsnings- og staveprogrammer i meget højere grad inkluderes i klasserummets fællesskaber.

 

Elevers digitale læremiddelkompetencer – at lære at omgås læremidler

Selv om eleverne generelt har stor erfaring med it og digitale læremidler fra deres hverdag, så er udvikling af læremiddelkompetencer en undervisningsopgave. Digitale læremiddelkompetencer handler både om at kende forskellige typer læremidler, at kunne bruge læremidlerne som redskaber i forhold til opgaver og arbejdsprocesser og refleksivt at kunne evaluere og forholde sig til deres brug.

Lærerens opgave er at tage udgangspunkt i, hvor eleverne er i deres digitale udvikling. Nogle elever er digitale passagerer, der foretrækkerat arbejde med analoge tekster og har en begrænset digital værktøjskasse. Andre er digitale navigatører. De kan sagtens udnytte digitale ressourcer fra nettet, men de kopierer ofte for ukritisk. Endelig har de digitale pionerer en bred digital værktøjskasse og er gode til at kombinere informationssøgning og kritisk læsning. Denne type elever kan ofte fungere som ressource-personer for læreren og de øvrige elever.

Næste skridt er at udvikle elevernes læremiddelkompetencer. Det kan for eksempel ske gennem kurser, gennem stilladserende værktøjer eller ved at gøre elevernes læremiddelbrug til et tema i deres opgaver. Jens Jørgen Hansen lektor og ph.d. ved Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet Ressourcer SøgSmart.dk: Bibliotekernes og CFU’s digitale værktøj til elever i grundskolen, hvor de lærer om informationssøgning og kildekritik.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Jens Jørgen Hansen, lektor og ph.d. ved Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.


Carlsen, D. & Hansen, J.J. (red.) (2015). Digital læsedidaktik. København: Akademisk Forlag.

Hansen, J.J. (2018). Digital skrivning og elevens skrivekompetence. I Hansen, J.J. (red). Digital skrivedidaktik. København: Akademisk Forlag

Hansen, J.J. (2010). Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. København: Akademisk Forlag

National Videncenter for Læsning (2018). Læsning på digitale enheder. Inspirationsmateriale. Styrelsen for IT og Læring, Børne- og Undervisningsministeriet.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.