Scenariebaseret undervisning - hvad, hvorfor og hvordan gør du?

Scenariebaseret undervisning er forløb, hvor eleverne sammen simulerer en meningsfuld praksis fra verden uden for skolen, hvor faglighed anvendes i en proces frem mod et produkt. Det kan være ved at producere en avis, designe fremtidens by eller producere en dansevideo til YouTube. Fordi det foregår i skolen, er det væsentligt at balancere læring og produktion. Der skal sorteres fra. Ikke alt i scenariet er relevant i skolen, og magt og roller kan ikke bare overføres – en chefredaktør på en avis har reel magt, mens en elev som redaktør kun har magt på papiret. Derfor er nøglen i scenariebaseret undervisning planlægning.

I det lys udlægger artiklen ni karakteristika (udledt af læringsteorier fra Dewey og Vygotsky til eksempelvis Shaffer og Saywer), som læreren med fordel kan medtænke i arbejdet med metoden. Afslutningsvis peger artiklen på planlægning af strukturerede, faseopdelte undervisningsforløb og giver henvisninger til eksempler på færdige undervisningsforløb og til planlægsværktøjer for lærere med mod på selv at udvikle egne forløb.

Det sociale

Udgangspunktet er, at læring er social. Mennesket er et socialt væsen, vi løser opgaven bedre sammen med andre, vi lærer bedre sammen med andre. Det skal skolen understøtte. Derfor understøtter scenariebaseret undervisning det sociale – at eleverne gør noget sammen.

Meningsfuld praksis

Næste fokus er meningsfuld praksis. Det er isoleret set meningsløst at skære gulerødder i julienne, men meningsfuldt, hvis du laver suppe. Det er meningsløst at træne staveord, men meningsfuldt for en journalist at stave korrekt. Derfor tager scenariebaseret undervisning udgangspunkt i meningsfulde praksisser. Elever lærer ganske enkelt mere, når de forstår, hvorfor en given opgave skal løses.

Verden uden for skolen

Næste skridt er bevidsthed om verden uden for skolen. Den faglighed, eleverne skal tilegne sig i skolen, skal de have, fordi det er er en vigtig del af det at agere i verden uden for skolen, og ikke kun fordi det står i Fælles Mål. Når elever i dansk skal lave kildekritiske, multimodale analyser, skal de ikke først og fremmest laves, fordi det står i Fælles Mål. De skal laves, fordi det er en væsentlig kompetence at have i verden i dag. Derfor bør skolens undervisning konstant relatere sig til det omgivende samfund.

Faglighed er noget, man gør

Faglighed er noget, man gør, ikke noget man har eller ved. En journalist, som ved hvad åbne og lukkede spørgsmål er, men som ikke kan handle på denne viden og anvende dem hensigtsmæssigt i et interview, er en dårlig journalist. En læge, som ved noget om anatomi og fysiologi, men som ikke kan handle på denne viden, eksempelvis give en indsprøjtning korrekt, er ligeledes en dårlig læge. En elev, der ved, hvad en metafor er, men som ikke ved, hvad denne viden skal bruges til, er også ilde stedt. Faglighed er handling, baseret på viden. Derfor må undervisning give eleverne mulighed for at handle med deres viden i meningsfulde scenarier. Det kan være ved at skrive en avis til reelle modtagere.

Processen skal struktureres

Processer kan struktureres gennem en faseopdelt tilgang, der følger scenariets logikker. En ingeniør starter ikke med at støbe broen, og en filmproducent starter ikke med at filme. Der skal blandt andet laves beregninger eller udarbejdes et manuskript først. Det er afgørende, at det faglige indhold i de enkelte faser er på plads, før man går videre til næste fase. Derfor er scenariedidaktisk undervisning struktureret og opdelt i faser med hver sine faglige mål.

Frem mod et produkt

Undervisningen skal lede frem til et produkt, for eksempel ved at fremstille en avis eller udarbejde en byplan. Produktet er vigtigt, både fordi det er sådan, menneskelig ageren i verden uden for skolen er – arkitekten tegner et hus med henblik på, at det bliver bygget, og filmproducenten laver en film for, at nogen skal se den. Men også – og især – fordi det didaktisk er smart: Ved at producere, anvender eleverne den faglighed, man har som læringsmål, og man kan vise eleverne, hvorfor det er meningsfuldt at lære det. Forskellen på åbne og lukkede spørgsmål giver først reelt mening, når man interviewer nogen. Derfor sigter scenariebaseret undervisning mod produktion.

Balancen mellem læring og produkt

Elever går i skole for at lære, og det står i modsætning til scenariernes fokus på produktion. En elev i skolen laver avis for at lære at skrive, mens en journalist laver avis for at afdække sandheden, og at finde balancen mellem disse to poler er en udfordring. Læring tager tid, og læring er en forstyrrelse i produktionsprocessen. For eleven som lærende er det nødvendigt at lære om åbne og lukkede spørgsmål, mens det for eleven som journalist (producent) er en forstyrrelse. Det er velkendt i undervisning, at fokus i stigende grad rettes mod produktet, desto tættere forløbet kommer på deadline – på bekostning af læring. Derfor fokuserer scenariebaseret undervisning på balancen mellem læring og produkt gennem planlægning.

Sorter fra

Og så skal læreren sortere fra. Ikke alt i scenariet uden for skolen er relevant for skolens læringskontekst. Der er – og skal være – tale om kompleksitetsreducerede scenarier, fordi scenariets faglighed er mere kompleks, end det er relevant for skoleelever. Derfor fokuserer scenariebaseret undervisning på elevernes læring ved at tage udgangspunkt i få, faglige læringsmål.

Magt og roller

Et sidste aspekt er manglende magt. Når man overfører et scenarie fra verden uden for skolen ind i skolen, følger magten ikke med. Eksempelvis vil en filminstruktør kunne fyre en skuespiller, der ikke gør som instrueret. Det kan eleven som instruktør ikke. Dette aspekt skal mødes didaktisk gennem lærerens bevidsthed herom, og derfor skelner scenariebaseret undervisning mellem eleven som elev (som lærende) og eleven som producent.

Her er der hjælp at hente

Scenariebaseret undervisning er udfordrende og tidsmæssigt krævende at planlægge, gennemføre og evaluere. Heldigvis er der hjælp at hente:

For læreren, der gerne vil selv, kan der på kortlink.dk/qzrw hentes en planlægningsguide til scenariebaseret undervisning, der understøtter en faseopdelt tilgang med faglige delmål frem mod det afsluttende produkt.

For lærere, der gerne vil afprøve scenariebaseret undervisning, findes på listen herunder en række forslag til undervisningsforløb til forskellige fag og klassetrin, som kan inspirere eller anvendes direkte.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Simon Skov Fougt, ph.d., cand. pæd. og lærer, lektor i literacy på Aarhus Universitet, DPU, forsker i literacy, scenariedidaktik, it og lærerkompetenceudvikling, læremiddelforfatter.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.

Inspiration

Newsdesk: Eleverne producerer deres egen avis og får den trykt på rigtigt avispapir i 500 eksemplarer. Fra 5.klasse.

U-landskalenderen: Den årlige Børnenes U-landskalender har udarbejdet et forløb, hvor elever i indskolingen og på mellemtrinnet online kan producere deres egen digitale lågekalender og distribuere kalenderen for eksempel til venner eller familie.

9. april 1940: Kontrafaktisk dilemmaspil til historieundervisningen i udskolingen om Danmarks Besættelse 9. april 1940. Eleverne agerer landets statsminister og skal tage stilling til en række dilemmaer.

Kaliber: Det scenariebaserede bogsystem Kaliber til danskundervisning i 7.-9. klasse. Hver bog består af otte scenariebaserede undervisningsforløb.