Merete Cornet Sørensen og Bennyé D. Austring: Æstetiske læreprocesser i skolen

Æstetiske læreprocesser er begreb for arbejde med kreative og skabende undervisningsformer i skolen. De kan med fordel anvendes både i de praktisk-musiske fag, i understøttende undervisning, i tværfaglige forløb og i den fagfaglige undervisning. I denne artikel giver forfatterne et indblik i teorien bag æstetiske læreprocesser og et konkret bud på en æstetik-didaktisk arbejdsmodel.

Når børn og unge leger og producerer musik, sang, tegning, teater, dans, maleri, film, historiefortælling, rollespil med mere i digital eller analog form, bruger de én eller flere kunstneriske udtryksformer til at spejle sig i og udtrykke sig igennem. Som en fælles betegnelse kaldes de kunstneriske udtryksformer æstetiske, og elevernes skabende og fortolkende arbejde med disse udgør en æstetisk læreproces.

 

1. Hvad forstår vi ved æstetik i skolesammenhænge?

De æstetiske udtryksformer kan med udgangspunkt i Dewey og Vygotskij ses som særlige sprog, som mennesker i lighed med andre sprog bruger til at fastholde, bearbejde og udtrykke oplevelser med. Til æstetiske sprog knytter sig både en indholdsside, en udtryksform og en kommunikationshensigt.

Som alle sprog er også de æstetiske sprog kulturelt betingede. De refererer til en bestemt kulturkontekst og læres i et interaktivt samspil med andre, som mestrer dem. Disse kan i skolesammenhæng både være lærere, pædagoger og andre elever. I dialog med den omgivende kultur bruges disse sprog til at fortolke og udtrykke oplevelser og indtryk. Derved påvirkes vi af og påvirker selv kulturen. Dette sker livet igennem, men særligt børn og unge har stort udbytte og glæde af at deltage i æstetiske processer, der både støtter dannelse, læring, identitetsdannelse og - ikke at forglemme - deres glæde ved at gå i skole.

 

2. Æstetiske læreprocesser er kollektive

Æstetiske læreprocesser er kerneelementet i de kunstbaserede fag, men kan også med fordel indgå som et læringsredskab i alle skolens fag og i tværgående temaer. Kort fortalt handler det om, at eleverne bruger deres fantasi, kreativitet og formsproglige kompetencer til at skabe udtryk af faglig, personlig eller dannelsesmæssig art.

Det, der sætter en æstetisk læreproces i gang, er en impuls, der kan motivere klassen til det skabende arbejde i en dynamisk proces, hvor indtryk omformes til udtryk. I arbejdet med at skabe de æstetiske udtryk trækker eleverne både på den fælles mængde af viden, de har om de berørte temaer, og på den fælles mængde af formsproglige udtryksfærdigheder, som de aktuelt er i besiddelse af. De lærer altså i samspil med hinanden. Læreren indgår her som en vigtig inspirator og formidler af både det faglige stof og de æstetiske metoder.

 

3. Læringsmæssige potentialer

En række nationale og internationale forskningsprojekter, eksempelvis Tatiana Chemis studie i danske folkeskoler og Bamford & Winners internationale metastudie, peger på, at kunstnerisk skabende arbejde og æstetiske læreprocesser kan rumme et stort dannelses- og læringspotentiale. Det gælder både i forhold til klassen som helhed og som alternative læringsveje for de børn, der har sproglige eller andre læringsmæssige udfordringer.

Selve den skabende proces, hvor eleverne omformer indtryk til æstetiske udtryk, giver eleverne mulighed for både at udvikle generelle kompetencer inden for kreative processer, specifikke færdigheder inden for de anvendte kunstneriske udtryksformer, materialekendskab og indblik i relevante kulturelle traditioner og konventioner. På indholdssiden rummer de æstetiske udtryk et emne, en følelse eller en tematik, der udforskes, bearbejdes og kommunikeres via udtrykket. Der vil derfor også altid være indholdsmæssig læring knyttet til den æstetiske læreproces. Endelig peger forskningen på, at æstetiske læreprocesser kan styrke selvtillid, sociale kompetencer og elevernes livsglæde og lyst til at lære.

I forhold til fagene peger internationale undersøgelser ved eksempelvis The College Board (2012) på, at læring i ét fagområde kan have effekt i et andet (transfer-effekten). Undersøgelsen viser eksempelvis, at børn og unges skabende arbejde med drama og teater kan styrke deres kognition og sproglige literacy. På samme måde peger den danske hjerneforsker Kjeld Fredens (2012) på, at musikudøvelse kan gavne elevernes faglige læring og styrke deres arbejdshukommelse.

 

4. Om at lede æstetiske læreprocesser

Når du som lærer eller pædagog skal arbejde med æstetiske læreprocesser, kan du med fordel anvende en didaktisk model, der rummer et samspil mellem impulser, kollektivt skabende arbejde og feedback.

Vi har udviklet denne 6-trinsmodel:

  1. Impuls
  2. Gruppearbejde
  3. Visning og ny impuls
  4. Gruppearbejde
  5. Afsluttende visning
  6. Evaluering

Uddybning af modellen:

  1. Her iscenesætter læreren en oplevelse, som kan inspirere til en efterfølgende bearbejdning. Hvis faget eksempelvis er historie, kan oplevelsen være en tur på et museum, en film eller en fortælling om gamle dage.
  2. Eleverne arbejder i grupper med at udtrykke deres fortolkning af tema og impuls gennem billedkunst, musik, dans, fortælling, film eller diverse blandingsformer.
  3. Eleverne viser deres arbejdsskitser eller foreløbige produkter for hinanden og får feedback og hermed nye ideer til indhold og form.
  4. Eleverne arbejder videre med deres udtryk med inspiration fra den kollektive feedback.
  5. Eleverne viser deres færdige æstetiske produkter frem, internt i klassen eller for et inviteret publikum.
  6. Eleverne evaluerer visningen og hele processen frem mod deres endelige produkt.

 

5. Et eksempel: Fortællinger i lokalsamfundet

Dette eksempel på brug af 6-trinsmodellen på mellemtrinnet handler om lokalhistorie og identitet. Projektet tager afsæt i et besøg på skolen af både en professionel og en lokal historiefortæller, der fortæller historier fra gamle dage for elever, lærere og pædagoger. Gennem historierne får børn og voksne en fælles impuls, der efterfølgende i et to uger langt forløb bliver udfoldet på forskellige måder. Eleverne tegner storyboards og skriver deres egne små fortællinger om oplevelser, der har sat sig spor. Disse fortællinger samles så i grupper til kollektive fortællinger, der fremføres for klassen. Her får grupperne feedback og nye impulser fra både børn og voksne og arbejder videre med at give deres fælles fortællinger indhold og dramatisk form. Til sidst samles alle fortællingerne og præsenteres ved en fælles fortællefestival med deltagelse af et inviteret publikum. Efterfølgende evaluerer lærerne med klassen og samler her et stort fælles storyboard over hele processen.

Igennem arbejdet og den proces, der er beskrevet ovenfor, kan eleverne lære noget om lokalhistorie og om forskellige måder at leve på, som de kan leve sig ind i og parallelisere til deres eget liv. Samtidig kan de på eget læringsniveau lære noget om det narrative, om at udtrykke sig på forskellige måder om at samarbejde og skabe noget sammen. Endelig har de nogle gode, lystbetonede og selvtillidsskabende oplevelser sammen, som giver glæde og motivation til at være og lære sammen i klassen.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Ph.d. Merete C. Sørensen, lektor og projektleder v. PH Absalon Cand. Mag. Bennyé D. Austring, projektleder v. PH Absalon.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.

 

Inspiration

Æstetiske læreprocesser forbindes også med en høj grad af flow. Læs mere om dette i artiklen om flow i temaet om undervisningsformer: Frans Ørsted Andersen: Flow i undervisningen

unpublished


Austring, B. & Sørensen, M. (2006). Æstetik og Læring. København: Hans Reitzels Forlag.

Austring, B. D (2013). En barndom rig på kunst giver samfundsøkonomisk bonus. I, Kompetente voksne skaber kompetente børn (s.10 -13)København : Slots og Kulturstyrelsen . Hentet den 18.02.2019 på https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SLKS/Dokumenter/Boern_og_unge/Publikationer/4__kap._3__2_.pdf

Bamford, A. & Wimmer, M. (2012) The Role of Arts Education in Enhancing School Attractiveness. EENC Paper, February 2012. Hentet 18.02.2019 fra http://archive.interarts.net/descargas/interarts2548.pdf

Chemi, T. (2017). Partnerskaber blandt kunstnere, kulturinstitutioner og skoler. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Dewey, J. (1980). Art as experience. New York: Perigee Book.

Fredens, K( 2012). Fremtiden tilhører det musikalske menneske. Hentet 18.02.2019 på https://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Musikkonference-artikel%20Musikundervisningens%20vigtige%20betydning.pdf

The College Board (2012) , Child Development and Arts Education: A Review of Recent Research and Best Practices, New York, N.Y., January 2012. Hentet 18.02.2019 på   https://www.nationalartsstandards.org/sites/default/files/College%20Board%20Research%20-%20Child%20Development%20Report.pdfVygotskij, L. S. (2010). Fantasi og kreativitet i Barndommen. Göteborg: Daidalos.


Siden er opdateret 14. august 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.