Artikel

Henrik Levinsen: Undervisning med Flipped Learning

Mange forbinder Flipped Learning med at udskifte de sædvanlige læremidler med videoer. Men metoden kan måske bedst beskrives som en teknologiunderstøttet tilgang til undervisning, hvor elevers aktive læring står i centrum - noget de fleste lærere allerede har fokus på. Du får i denne artikel viden om, hvilke særlige muligheder Flipped Learning rummer.

Begreberne Flipped Learning og Flipped Classroom bliver i praksis anvendt lidt i flæng. Begge begreber dækker over undervisning og læring, der gør brug af korte videoer til at formidle det faglige indhold og de instruktioner, eleverne normalt får i klassen. Når videoerne ses, og de understøttende spørgsmål besvares inden undervisningen, kan klasserummet bruges til elevcentrerede læringsaktiviteter.

Når det lykkes at flippe undervisningen, er den kendetegnet ved aktive elever, der er tunede ind på, hvad der skal ske, og en lærer, der mest fungerer som vejleder. På Københavns Professionshøjskole har vi gennem en årrække beskæftiget os med Flipped Learning. Herunder afspejles de erfaringer, vi har gjort os

Et af dogmerne for Flipped Learning er, at det svære arbejde skal foregå i timerne, hvor læreren kan støtte og hjælpe (se figuren herunder).

Denne model viser et af dogmerne for Flipped Learning, som er, at det svære arbejde skal foregå i timerne, hvor læreren kan støtte og hjælpe.
© Model af Flipped Learning ifølge Henrik Levinsen.

Når du producerer korte videoer, skal du være skarp på det faglige indhold

Det mest udfordrende ved at producere videoer er at kondensere det faglige indhold, så kun det vigtigste bliver præsenteret, eksempelvis begreber og sammenhænge i en danskfaglig model eller handleforskrifter og sikkerhedsaspekter til en undersøgelse i et af naturfagene. I en video ”fanger bordet”! Du bliver med andre ord tvunget til nøje at overveje videoens mål og indhold i forhold til de aktiviteter, du har tænkt dig, skal foregå i undervisningen. Disse aktiviteter bygger som i al anden undervisning videre på elevernes forberedelse. I Flipped Learning er der blot særlig opmærksomhed på, at det svære primært skal foregå i klassen, hvor eleverne kan få hjælp og vejledning af dig og klassekammeraterne.

 

Du kan få indblik i elevernes forforståelse og læring inden undervisningen ved hjælp af online spørgeskemaer

Du kan skærpe elevernes blik for videoens væsentligste indhold ved hjælp af spørgsmål. Hvis du bruger et online-program som for eksempel Google Forms, kan du bruge spørgsmålene som et formativt evalueringsværktøj og få indblik i elevernes læring:

  • Er der generelle forståelsesproblemer i klassen?
  • Er der enkelte elever, du skal være særligt opmærksom på?

Hvis det skal være nemt at anvende svarene, kan du vælge primært at anvende lukkede spørgsmål. Helt i tråd med tænkningen i Flipped Learning beskæftiger video og spørgeskemaer sig ofte med den grundlæggende del af det faglige indhold, hvor det netop er forholdsvis let at stille spørgsmål med lukkede svarkategorier. Så længe der er videns- og forståelsesspørgsmål, er det dog en god ide at supplere disse spørgsmålstyper med forundrings- og holdningsspørgsmål, der kan pirre elevernes nysgerrighed og lægge op til refleksion. Et spørgsmål af sidstnævnte type kunne lyde:

  • Hvordan kan du være mere miljøvenlig i din dagligdag?

Dette spørgsmål giver eleverne mulighed for at koble deres egen livsverden med videoens faglige indhold og det forestående arbejde i klassen. Tilmed kan det også træne elevernes skriftlige fremstillingsevne.

 

I videoen kan du skabe tydelige forventninger til og rammer for eleverne

En god Flipped Learning-video med understøttende spørgsmål sætter en tydelig dagsorden og forbereder eleverne i forhold til de læringsaktiviteter, der skal foregå i undervisningen. I videoen har du også mulighed for at formidle, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen med den øvrige undervisning i forløbet. Det giver eleverne perspektiv på det, de skal i gang med at lave - hvis eleverne altså ser videoen!

Det varierer selvsagt, hvor udfordrende det er at skabe en kultur i klassen, der understøtter elevernes videoforberedelse. Det kan håndteres forskelligt. For nogle er det et kardinalpunkt ikke at genfortælle videoen i klassen. Disse lærere siger: instruér i stedet med det samme eleverne i at gå i gang med de aktiviteter, videoen lægger op til. Det skal være kedeligt ikke at have set videoen hjemmefra, fordi man så ikke kan deltage i aktiviteterne. I disse læreres timer skal videoen ses og spørgsmålene besvares i klassen, før man kan deltage i de planlagte aktiviteter med de andre.

 

Du får bedre muligheder for at lave motiverende undervisning

Nogle lærere overraskes over hvor megen tid, de får til vejledning og dialog med eleverne, når de flipper deres undervisning. Den ”ekstra” tid opstår, fordi de i mindre grad bruger tid på at forklare teori, undersøgelser og eksempler i timen. Den “ekstra” tid kan med fordel anvendes på undersøgelsesbaserede aktiviteter, som har en motiverende effekt på eleverne – i hvert fald når man kigger på naturfagene og matematik.

Udgangspunktet er, at video og spørgsmål bør sætte eleverne i stand til selv at arbejde med det, der introduceres til i videoen. Hvis du som lærer lægger op til en elevcentreret arbejdsform, hvor eleverne kan anvende nye informationer, ny viden samt deres nysgerrighed, kan undervisningen blive præget af mere åbne opgaver og problembaserede aktiviteter. Derved får eleverne mulighed for at tilegne sig konkrete kompetencer og erkendelser på et højere kognitivt niveau, der er drevet af deres egen indre motivation.

 

Du kan bedre differentiere din undervisning

Når du som lærer på samme tid kan være til stede både virtuelt i videoen og fysisk i klassen, får du flere muligheder. Du kan for eksempel henvise til videoen, når eleverne har spørgsmål, der besvares i videoen. Det giver mere tid til vejledning af alle elever, og ideelt set kan du koncentrere dig om både at hjælpe de elever, som er reelt udfordrede af de stillede opgaver og de elever, der trænger til yderligere udfordringer.

Videomediet understøtter i sagens natur særligt svage læsere og dyslektikere, men alle elever kan se videoen igen, hvis de er i tvivl om noget. Man kan sige, at eleverne er dobbelt stilladserede: video og spørgsmål udgør én form for hård stilladsering. Blød stilladsering foregår i klassen gennem sociale interaktioner med klassekammerater og læreren, der i dialog med eleverne kan diagnosticere og justere videostilladseringen.

 

Du kan kvalificere besøg på museer og virksomheder

Flipped Learning kan også bruges som inspiration til Åben Skole-tilbud, hvor dele af undervisningen flyttes ud i det omgivende samfund. Video og spørgsmål kan bruges som bindeled mellem skole og eksternt læringsmiljø og som startsted i forhold til et skolebesøg. Som startsted kan en video skabe identifikation i forhold til et ukendt læringsmiljø og sætte en narrativ ramme, som eleverne kan tænke ind i og videre med, når de besøger det eksterne læringsmiljø.

Videoen kan eksempelvis præsentere det lokale rensningsanlæg eller en udstilling på et museum. Den kan også hjælpe læreren med at rammesætte mere målrettede læringsaktiviteter, der er meningsfulde for undervisningen, for eksempel:

  • Hvilke typer filtre findes der på rensningsanlægget?
  • Hvilken rolle spiller bakterier? Hvordan iltes vandet?

Videointroduktionen får således en central betydning i forhold til at skabe sammenhæng i undervisningsforløbet samt spore eleverne ind på besøgets aktiviteter. Nogle af de steder, som ofte besøges af skoleklasser, eksempelvis Experimentarium, København Zoo og Planetariet bruger allerede Flipped Learning i en del af deres undervisningstilbud.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Henrik Levinsen, Lektor på Københavns Professionshøjskole. Forfatteren ønsker at takke Lektor Morten Philipps for konstruktive kommentarer til første udkast af artiklen.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.

 

Inspiration

unpublished


Bergmann J & Sams A (2015). Flipped Learning - vejen til engageret læring. Turbine

Hachmann R & Holmboe P (2014). Flipped Learning - mere end bare video. Praxis - Nyt Teknisk Forlag

Schunk A. (red.) (2016). Flip din undervisning - en antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning. Turbine