Flow i undervisningen – hvorfor, hvornår og hvordan?

Flow er en særlig tilstand af fordybelse, engagement og fokuseret opmærksomhed. Selve flowoplevelsen er præget af en fornemmelse af mestring og ”opslugthed”, og samtidig ændres tids- og selvfornemmelsen.

Flowtilstanden

Flowtilstanden giver muligheder for forbedret læring og trivsel hos eleven – og også hos læreren. Som noget nyt viser forskningen, at det også er sundt, både mentalt og fysisk, at være i flow – og at flow kan være et kollektivt fænomen, et såkaldt ”team-flow”. Det beskrives senere i artiklen.

Flow-tilstanden minder desuden om det, der i motivationsteori kaldes ”indre motivation”. Her er eleven helt opslugt af en aktivitet og primært motiveret af selve processen. Motivationen stammer altså ikke fra ydre forhold som ros, karakterer eller pligt. Typiske flow-aktiviteter er spil, leg, dans, drama, håndværk, musikudøvelse og sport, men også dyb læsning af ”yndlingstekster” er et eksempel på flow, som mange har oplevet. Forskningen viser i øvrigt også, at innovative og kreative læreprocesser typisk er karakteriseret af mange flow-oplevelser.

En definition af flow

Den præcise videnskabelige definition har kun ændret sig lidt siden 1975, hvor begrebet første gang så dagens lys. Lad os se på en flowdefinition:

Flow er en fornemmelse af, at ens færdigheder står i passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet handlingssystem, som afgiver tydelige signaler om, hvor godt man klarer sig. Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed til overs til at tænke på noget uvedkommende eller til at bekymre sig over problemer. Bevidstheden og tidsfornemmelsen ændres (Ørsted Andersen & Hanssen, 2013).

Vi er altså i flow, når vi oplever, at:

1. vi ved at koncentrere os, kan klare udfordringen (”det kører”, ”mestring”).
2. vores normale tids- og selvfornemmelse forandres (”tiden flyver afsted” og ”jeg var forkølet, hostede og havde stoppet næse, men det glemte jeg helt”).
3. vi føler, at der ikke er andet end aktiviteten ”inde på lystavlen” (”vi bliver helt opslugt”).

”Flow-triggers”

Hvis vi vil fremme muligheden for, at eleverne får flowoplevelser i skolens undervisning, kan vi se på de såkaldte flow-triggers. Det er forhold, der fremmer flow. Men det er ikke nemt, for flow-tilstanden er på mange måder en modsætning til den dominerende stressede, urolige, præstationskultur, som vi finder mange steder i dag. Samtidig er der paradoksalt nok også mange elever, der keder sig i skolen. Flow-tilstanden befinder sig midt mellem kedsomhed og stress og minder om det, der også kaldes ”zonen for den nærmeste udvikling”. Man kan dermed også sige, at forsøg på at skabe flow i undervisningen er en vej til undervisningsdifferentiering.

Herunder ses en liste over de typiske flow-triggers:

1. Klare mål (eleven kender til klare og forståelige mål med aktiviteten).
2. Noget er på spil (aktiviteten opleves som meningsfuld; den betyder noget, der er en pointe, den er vigtig).
3. Høj grad af indre motivation (eleven kan lide det, hun gør, og er engageret i processen).
4. Feedback (eleven får på en eller anden måde løbende feedback om, hvordan det går).
5. Balance mellem kapacitet og udfordring (eleven kan klare udfordringen ved at koncentrere sig og gøre sit bedste).
6. Fravær af distraherende faktorer (eleven bliver for eksempel ikke afbrudt af andre elever, sms’er og lyde fra diverse gadgets
7. Håndterbare, forståelige og præcise rammer og regler (eleven ved, hvad hun skal gøre, og hvordan det skal gøres).

Helt afgørende for arbejdet med flow i pædagogisk sammenhæng er den femte flow-trigger i listen ovenfor. Den handler om, at eleven har mulighed for at beskæftige sig med noget, der hverken er for svært eller for let, men lige nøjagtig kan klares, hvis eleven koncentrerer sig og anstrenger sig. Det kan for eksempel være en opgave, der ligger i den såkaldte flow-zone.