Cooperative learning: Giv eleverne ordet - de vil elske dig for det - Pædagogik og didaktik - GRUNDSKOLE

Cooperative Learning (CL) er ikke svaret på alle læreres bønner, men det er et greb, der er god grund til at kende, og som kan udgøre et supplement til andre gode didaktiske greb, som lærere anvender i de danske klasseværelser. CL er udviklet af psykologiprofessor Spencer Kagan og er inspiration til at organisere arbejdet i klassen - ofte kaldet ”CL-strukturer”. Strukturen, som er beskrevet ovenfor, hedder ”Svar-Bazar”.

Tabellen herunder viser, hvordan et arbejdsark til strukturen ”Svar-Bazar" kan se ud:

Spørgsmål	Svar	Navn
Hvad taler for demokrati som styreform i modsætning til autoritært styre?	At folket - det vil sige alle - har indflydelse på de beslutninger, der træffes.	Louise H.
Hvad er forskellen på direkte og repræsentativt demokrati?	I Danmark har vi repræsentativt demokrati, og vi vælger partier og politikere til at beslutte. I direkte demokrati er alle med i alle beslutninger (ret svært).	Sulejma
Hvilke demokratiske fora findes på vores skole?
Giv et eksempel på et land, som ikke er demokratisk?

Lad eleverne gøre arbejdet

I undervisning baseret på CL kan man sige, at læreren lægger dialogen over til eleverne. Derfor høres sjældent udsagn som ”ti nu stille” og ”sid nu stille” eller ”gentag hvad jeg lige sagde”. Eleverne opfordres tværtimod til at tale sammen og ofte også til at bevæge sig rundt blandt hinanden. På den måde får man positivt udnyttet lysten til at tale, lysten til at være sammen og lysten til at bevæge sig.

Eleverne er måske bare usikre

I Danmark er der i mange år praktiseret gruppearbejde, blandt andet for at aktivere eleverne. Desværre sker det alt for ofte sker i disse sammenhænge, at der er:

usikkerhed om, hvordan man kommer i gang
usikkerhed om, hvem der skal hvad
manglende styring, som betyder, at elever trækker sig fra at deltage
manglende synlig konsekvens af, at ikke alle deltager ansvarligt
tale om, at det er de få – og sædvanligvis de samme – der laver arbejdet

Hvad gør CL-strukturerne?

Der er nogle helt særlige forhold, der gør sig gældende i en CL-struktur, og som kan forklare, hvorfor de ofte virker godt:

Eleverne bliver støttet gennem arbejdet med stoffet, fordi de formulerede spørgsmål er udleveret. I alle strukturer er der en fast plan for samarbejdets enkeltdele, og ingen efterlades i tvivl om, hvad der forventes af dem. I eksemplet ovenfor ved alle, at de skal udveksle med én makker ad gangen.
Samarbejde er en forudsætning for et resultat. Hvis nogen trækker sig, så mangler makkeren simpelthen input for at komme videre, og på den måde vil eleverne oplagt opfordre hinanden til deltagelse. Strukturerne træner til samarbejde og altså ikke til konkurrence eller individuel indsats.
Det motiverer eleverne, at der er dialog og samvær med kammeraterne. Den enkelte bestræber sig i højere grad på at opnå resultater, fordi det både kommer dem selv og de andre i gruppen til gode. Det ligger i strukturarbejdet, at der hele tiden sker noget nyt, og vi ved, at hjernen holdes i gang, når den ikke sløves af rutiner. I CL-strukturerne går opgaver på omgang; én skal spørge, en anden svare, der skal samles løsdele af artikler, og spørgesedler skal skifte hænder.

Hvad kan CL-strukturerne?

CL-strukturerne har forskellige fordele, der er listet herunder:

Eleverne træner ansvarlighed

Eleverne er nødt til at tage ansvar for deres egen deltagelse i arbejdet. Hvis eleverne to og to skal udveksle spørgsmål og svar i strukturen ”Quiz og byt”, og Lukas vender ryggen til med lukket mund, ja så har det konsekvenser for hans makker. Det vil sikkert afføde, at makkeren påtaler, at der er noget galt, og på den måde bliver eleverne ansvarlige over for hinanden. Det er en god træning i at forstå konsekvenserne af egen adfærd.

Herunder ses et eksempel på spørgsmål, som eleverne kan arbejde med i strukturen ”Quiz og byt”:

What do you like to do in your spare time?

What could be different things to do for young people in the city and in the country side?

How do you think youth culture has changed since your parents were young?

How do you see the differences between what interests Danish and English youngsters?

Elevernes lyst til skolearbejdet øges

Flere undersøgelser viser, at CL opleves motiverende for de allerfleste og dermed også for de, der kan have svært ved at komme i gang med arbejdet. Det tyder også på, at CL bliver ved med at være noget, eleverne vil være med til, så længe der ikke arbejdes med samme struktur hele tiden.

Eleverne får mulighed for til at tænke med i en tryg ramme

Når vi arbejder med CL, undgår vi de plenumseancer, som keder nogen og skaber frygt hos andre. Det er, fordi de allerfleste strukturer foregår, så eleverne skal være i kontakt med én eller tre andre, og det er en mere tryg setting end ved plenum og fremlæggelser. Ingen risikerer uforberedt at skulle sige noget foran alle de andre.

Eleverne opdager, at kvaliteten stiger, når andres input bruges

Det bliver tydeligt, at eleverne kan bruge hinandens svar til selv at blive dygtigere, fordi de opdager, at de kan sige mere og formulere sig bedre efter at have vendt et spørgsmål med kammerater.

Eleverne får nye samarbejdspartnere og større trivsel

Når eleverne går rundt blandt hinanden og finder svar eller stiller hinanden spørgsmål, og når alle får ny makker i en struktur, så lægger vi grunden til, at man ikke selv kan vælge sin dialogpartner. Det betyder nye invitationer og mindsket risiko for, at nogen mangler en at tale med. Samtidig betyder den ”uventede” makker også, at man må forklare sig lidt mere udførligt, da man måske ikke har arbejdet så meget sammen tidligere.

Kom godt i gang – eller videre med nye strukturer

Der er nogle forhold, læreren må være klar til, når der arbejdes med CL:

at rammesætte arbejdsprocesser og samarbejde meget tydeligt og gerne trinvist
at lytte, vente og iagttage
at rådgive, formulere hjælp til selvhjælp, give mod på opgaven
at tage processen lige så alvorligt som resultatet
at samle op på læringsresultater og processer

Læreren må til gengæld glemme alt om:

at have fuld kontrol med, hvad der siges undervejs
at skulle demonstrere egen indsigt
at lægge pres og sætte for højt tempo

Opsamling

Efter arbejdet med CL er der flere muligheder for at samle op. Læreren kan lade en elev starte med et input fra arbejdet, for eksempel efter ”Svar-Bazar” hvor eleven har udfyldt sit spørgeark. Vedkommende kan sende ordet videre til en kammerat fra en anden gruppe. Eller hvad med at blive stående på gulvet efter en struktur som ”Quiz og byt” og tale om, hvad eleverne nu oplever at have lært og/eller det, de stadig synes, er lidt udfordrende.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Annette Hildebrand Jensen, Cand.pæd.pæd., underviser og konsulent.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.