Motivation i udskolingen gennem engagement og projektbaseret læring

Unge i udskolingen beretter om, at de og deres kammerater pludselig overvejer at tage en erhvervsuddannelse, efter de er begyndt at arbejde med PBL – fordi de har kunnet se værdien af at arbejde praksisfagligt og fået positive oplevelser med at fremstille produkter af høj kvalitet.

Lærerne, pædagogerne og lederne beskriver skoledage med mere eksperimenteren, praksisfaglighed og mere motiverede elever, fordi der er større deltagelsesmuligheder for alle samt erfaringer af, at læringen kan bruges til noget.

De positive erfaringer, jeg hører om, stemmer overens med både undersøgelser herhjemme (Jensen et al., 2021; Ladekjær et al., 2021) og internationalt. Amerikanske Buck Institute for Education stiller flere internationale undersøgelser til rådighed, der viser, at PBL blandt andet styrker chancelighed, faglige præstationer og udviklingen af elevers 21. århundredes kompetencer defineret som kreativitet, kollaboration, kritisk tænkning og kommunikation (se fx Condliffe et. al. 2017).

De positive effekter af PBL kan forstås ud fra viden om engagement, så lad os se nærmere på elevers engagement i undervisningen.

Engagement og tre psykologiske behov

Man ved meget om, hvad man kan gøre, og hvad der skal til for, at mennesker trives og udvikler sig sundt. Blandt andet har et halvt århundredes motivationsforskning vist, at mennesker på tværs af køn, alder og etnicitet har tre psykologiske behov. Behovene er oplevelse af autonomi, kompetence og samhørighed (Center for Self-determination Theory). Når de tre behov understøttes i undervisningen, så engagerer elever sig i det faglige indhold, og når vi som mennesker er engagerede, så både trives og udvikler vi os mest. Skolelivet understøtter hvert af de psykologiske behov, når børnene og de unge blandt andet kan opleve følgende:

Autonomibehovet:

• Der er plads til vores idéer og interesser
• Læreren udtrykker et smittende engagement
• Der er valgmuligheder og medbestemmelse
• Det vi laver giver mening og er vedkommende
• Læreren forsøger at sætte sig i vores sted

Kompetencebehovet:

• Jeg forstår hvad, jeg skal
• Jeg møder positive forventninger
• Min læreproces stilladseres, og jeg får hjælpsom feedback
• Jeg kan deltage og bidrage på flere måder
• Jeg kan arbejde aktivt i sansende/skabende aktiviteter

Samhørighedsbehovet

• Her er god stemning
• Fagpersonen interesserer sig for mig
• Igennem aktiviteter og undervisning oplever jeg samhørighed med mine kammerater og fagpersonen (fællesskabende didaktik)
• Jeg bliver hjulpet i stedet for at få skældud

Motivation er ikke noget, hver enkelt elev selv er ansvarlig for at have eller ej. Vi er alle født motiverede efter at blive klogere på verdenen omkring os. Men i skolelivet vil den indre motivation først vise sig, når eleverne er i sammenhænge, hvor de tre behov understøttes. Når de hæmmes, så daler motivationen.

Derfor kan viden om de tre behov kvalificere undervisning og vejledning, også i forhold til de unge, der har en problematisk adfærd. Man kan som fagpersoner undersøge, hvordan man kan bidrage til, at skolelivet understøtter de unges tre behov i højere grad.

Når behovene understøttes, opstår motivation, som kommer til udtryk i engagement. Engagement i undervisningen er tegn på, at nu er opmærksomheden fokuseret omkring det faglige indhold, hvilket leder til et højt læringsudbytte – uden omkostninger. Al lærings dybde afhænger nemlig af graden af opmærksomhed. Ydre motivation som frygt for dårlige karakterer, for skældud eller for at fejle har omkostninger. Men den indre motivation – der viser sig, når behovene for autonomi, kompetence og samhørighed understøttes – har ingen omkostninger.

Engagementets didaktik

Man kan formulere en didaktik, en engagementets didaktik, hvor undervisningen tilgodeser elevernes tre psykologiske behov (Corneliussen et al. 2021):

Engagement opstår, når eleverne arbejder aktivt (hvormed kompetencebehovet understøttes) med vedkommende indhold (hvormed autonomibehovet understøttes) i en god stemning (hvormed samhørighedsbehovet understøttes).

Når engagementets didaktik er i spil, så vil nogle elevers læringsvanskeligheder mindskes eller helt forsvinde – lige fra kognitive udfordringer, opmærksomhedsforstyrrelser eller socioemotionelle vanskeligheder (Corneliussen et al. 2021).

Projektbaseret læring skaber et stærkt fundament for, at børn og unges tre psykologiske behov for at opleve autonomi, kompetence og samhørighed lettere imødekommes. Og engagementets didaktik er i høj grad indlejret i PBL. Lad os se nærmere på trinnene eller faserne i PBL.

Projektbaseret læring

Projektbaseret læring (PBL) understøtter engagement, fordi formatet muliggør, at eleverne kan arbejde aktivt med et vedkommende indhold, hvilket understøtter fælles fordybelse, som muliggør en god stemning. Kort beskrevet, så tager man i PBL afsæt i et vedkommende spørgsmål eller problem, der sker systematiseret feedback, gerne ud fra Ron Berger’s principper om, at feedback skal være specifik, venlig og hjælpsom, og forløbet ender med noget af betydning – en udstilling, et produkt, en leverance, en forestilling eller lignende.

Projektforløb kan være mono- eller tværfaglige, for klasser enkeltvis eller på tværs af årgange, fagpersonerne kan tilrettelægge projektforløbenes indhold og struktur, eller eleverne kan involveres i planlægningen, og forløbene kan være af kortere eller længere varighed. Det afgørende er et fængende afsæt, tid til fordybelse og et resultat, der bringes i spil over for nogen.

Vi har i Danmark en lang tradition for at arbejde med projekter – både i folkeskolen, på RUC og Aalborg Universitet. Men i skolen har det ofte vist sig udfordrende for børn, der kan have udfordringer i forhold til koncentration og eksekutive funktioner. Skolekæden High Tech High i Californien har bidraget til udvikle PBL i en retning, der understøtter chancelighed. Her kommer børnene og unge fra alle lag af samfundet, men mere end 70 % af dem tager en videregående uddannelse mod landsgennemsnittets knap 40 %.

Det er vigtigt, at arbejdet med PBL ikke bliver et koncept i skolen, men i stedet en kultur og en generel tilgang til læring. Som Loni Bergqvist, tidligere lærer på High Tech High, og stifter af Imagine If udtrykte det til en paneldebat om PBL i 2022: PBL er “Learning by doing and doing things that matters.”

PBL kan understøtte en kultur, hvor fagpersoner og elever er lærende sammen og undersøger mange aspekter af verden i virkelighedsnære forløb med autentiske modtagere. Elevernes indsigt i fagligt indhold kvalificeres gennem aktiv deltagelse og bearbejdning af stoffet i en meningsfuld, relatérbar sammenhæng. Hvor man lykkes sammen og dermed erfarer reelt fællesskab.

Dermed vil flere unge i udskolingen erfare undervisningen som meningsfuld og bidragende til, at de efter endt skolegang både kan og vil bringe sig selv i spil i samfundslivet.

Kreditering

Artiklen er skrevet af skoleforsker og leder af EDUK Louise Klinge