Mål i undervisningen - didaktiske pejlemærker

Hvad skal eleverne bruge læringsmål til? Hvad gør det godt for i klasseværelset? Og kan det skade at fokusere på læringsmål?

Målorienteret undervisning er ikke bare et begreb, der diskuteres på folkeskolen.dk. Det omhandler en praksis, som foregår i alle klasser på alle skoler – hver dag. Men lærere og elever kan orientere sig mod mål på mange forskellige måder. Målorienteret undervisning kan være mere eller mindre bevidst og fagdidaktisk reflekteret. Det kan være et underlæggende fundament eller baggrundstæppe for - eller et eksplicit og synligt element af - undervisningens praksis.

Didaktisk orientering med fokus på eleverne

Målorienteret undervisning handler ikke blot om optimering af elevernes læringsudbytte målt på faglige præstationer. Det handler også om relationen mellem lærer og elever, og om elevernes valg af læringsstrategier, motivation, gåpåmod og vedholdenhed. Denne artikel fokuserer ikke på den politiske målstyring eller på debatten om skolereformens forankring i evidens, men på lærerens didaktiske orientering mod, og på elevernes inddragelse i, læringsmål i undervisningen. Undervejs inddrages citater fra elever i udskolingen, som drøfter deres erfaringer med at arbejde med læringsmål.

Performance- eller læringsorientering?

Undervisning bliver i dag tilrettelagt i en virkelighed, hvor kulturen i uddannelsessystemet i høj grad er performanceorienteret. I skolen kommer det til udtryk ved, at høje karakterer og adgang til gymnasiet af mange elever bliver set som et succeskriterie for ”det gode liv”. I den forstand kan elevernes fokus på ”at komme i mål” være skadeligt ved at hæmme lysten til at lære, vælge uhensigtsmæssige læringsstrategier (eksempelvis overfladelæring), fremme snyd og hæmme incitamentet for at samarbejde. Dette sker, når målet i sig selv bliver at performe og at klare sig godt i konkurrence med de andre i klassen, og når elevernes fokus bliver på den bedømmelse, de får, frem for på den proces de er i, når de er i gang med at udvikle sig og lære.

Fejl kan hjælpe eleverne med at lære

Undervisningen kan for at undgå ovenstående med fordel tage afsæt i, at læreren etablerer et miljø i klassen, hvor det ikke i første omgang handler om at blive positivt bedømt af lærere, klassekammerater eller forældre. Det handler ikke om at undgå at lave fejl. Fejl hjælper os nemlig til at lære, og de indikerer, at vi har udfordret os selv. Det handler til gengæld om at gøre sig umage, vat hjælpe hinanden og at spørge om hjælp, når man ikke selv kan. Det handler også om, at turde at kaste sig selv ud på dybt vand, også selvom risikoen for at lave fejl er høj.

Elevernes fokus bør være på læring og udvikling frem for på at performe: Hvilket udgangspunkt startede vi fra? Hvor pejlede vi mod? Hvor landede vi? Både individuelt (differentieret) og kollektivt (samarbejdende).

”Det der med, at du ligesom - du kan relatere tilbage og se - det kunne jeg ikke der, men nu kan jeg det her, så man ligesom tænker wauw, jeg rykker mig faktisk!” (Elev i 9. klasse.)

Mål og motivation

Inden for socialkognitiv teori har målsætning længe været anset som et vigtigt element af elevernes motivationsprocesser. Mål og motivation kan således ses som tæt forbundne begreber, der kan hjælpe os med at forstå forudsætningerne for elevernes læringsmuligheder og –udfordringer. Både dansk og norsk forskning (eksempelvis CEFU og Skaalvik) har peget på, at den såkaldte motivationskrise i skolen knytter sig til samfundsudviklingen og til nationale og internationale politiske strømninger. Men det betyder ikke, at læreren ikke kan gøre en positiv forskel, der kan mærkes for den enkelte elev. Forskningen viser faktisk, at det kan læreren i høj grad.

“Motivation is the process whereby goal-directed activities are instigated and sustained […] Motivation involves goals that provide impetus and direction for activities. Cognitive theories of motivation are united in their emphasis on the importance of goals." (Schunk m.fl. 2014: 5)

Når motivation fremmer læring, sker det ved, at eleverne profiterer af en høj grad af motivation på vigtige parametre som arbejdsindsats, koncentration og vedholdenhed (især når opgaven bliver krævende). Det sker også ved, at elever, som er motiverede, ofte vælger mere hensigtsmæssige læringsstrategier og søger støtte og hjælp, når de har behov herfor. Men hvilken sammenhæng er der mellem tydelige mål i undervisningen og elevernes motivation?

De fagligt svageste elever kan profitere særligt af synlige læringsmål

For den enkelte elev udgør jagten på gode karakterer og adgang til det rigtige gymnasium en risiko for, at elevens læringsprogression træder i baggrunden og bliver vanskelig at få øje på for eleven selv. Klarer man sig dårligt i konkurrencen om at præstere, er der oplagt risiko for, at det bliver svært at fastholde en oplevelse af, at det faglige arbejde i skolen er meningsfuldt. Det svækker især de fagligt svage elevers motivation for at yde en indsats fremover. I den optik er det interessant, at netop fagligt svage elever, som tilmed kan have svært ved at afkode undervisningsaktiviteternes implicitte formål, profiterer mest af tydelige mål i undervisningen. Der bør således, i en undervisningspraksis uden tydelige læringsmål, være særlig stor opmærksomhed på de elever, som i forvejen har sværest ved at se formålet med at yde en indsats i undervisningen.

Læringsorientering og læringsstrategier

I undervisningssituationer, hvor eleverne først og fremmest orienterer sig mod at lære, profiterer de på en række metakognitive parametre. Elever, der orienterer sig mod at lære, vælger generelt mere hensigtsmæssige læringsstrategier og strukturerer i højere grad deres arbejde hensigtsmæssigt. Samtidig søger de faglig støtte og hjælp, er mindre glemsomme og undvigende og er bedre til at vurdere deres egen præstation, end elever der i mindre grad er orienterede mod læring.

”Hvis man ikke får at vide, hvad ens mål er, med at man skal gøre det, så har man heller ikke lyst til at gøre det, og så har du også sværere ved at følge med.” (Elev i 9. klasse)

Spørger man danske elever, fortæller de selv, at de opnår øget: fokus, vedholdenhed, gåpåmod, arbejdsindsats, fordybelse, ejerskab, selvstændighed og motivation for at lære. Desuden oplever de i nogle tilfælde at huske bedre og lære mere, når de arbejder med faglige læringsmål. En undervisning uden mål, bliver af mange elever, som er vant til læringsmålorienteret undervisning, beskrevet som værende ”useriøs”.

Læringsmål kan give fælles kampgejst

International forskning har vist, at elever, som i høj grad har personlige (individuelle) læringsmål, har større grad af indre motivation og mere positiv faglig selvopfattelse, end andre elever. Men hvor nogle elever profiterer mest af at arbejde mod individuelle læringsmål, oplever andre elever stor fælles kampgejst ved at arbejde mod samme læringsmål i en gruppe:

”Når det er fælles, og man får den der fælles kampgejst, så får man mere lyst til at gøre tingene.” (Elev i 9. klasse)

Fokus på faglige mål kan give en bedre lærer-elevrelation

”Jeg føler, man bliver taget lidt mere seriøst, og man lærer også mere af det, synes jeg.” (Elev i 9. klasse)

Forskning peger på, at i en undervisningspraksis, hvor der arbejdes med faglige læringsmål, oplever flere elever en bedre relation til deres lærer. Eleverne føler simpelthen, at de bliver taget mere alvorligt af læreren; og især de elever, som ikke klarer sig så godt fagligt, får i højere grad en oplevelse af, at læreren faktisk vil dem det godt.

Målstyringens skyggesider

Der er en grænse for, hvor meget målene skal styre i undervisningen. Behavioristisk funderede udgaver af læringsmålorienteret didaktik, og konceptualiseringer, der bliver instrumentelle og teknokratiske, medfører en risiko for, at der i praksis udvikles en for rigid, stram målstyring med detaljerede kriterier for målopfyldelse. En sådan målpraksis kan fjerne fokus fra vigtige indholdsdimensioner. Det kan desuden medvirke til at demotivere eleverne, føre til en instrumentel læringsadfærd og hæmme læringsudbyttet af undervisningen. Risikoen er, at undervisningen drukner i et rigidt system af målbeskrivelser, som aldrig bør blive et mål i sig selv. I stedet skal målbeskrivelserne udgøre et didaktisk værktøj, der understøtter elevernes lærings- og udviklingsprocesser.

Der vil i en ekstrem udgave af en instrumentel og teknokratisk undervisningmed afsæt i et snævert læringsbegreb, være tale om et ubalanceret fokus, som udelukkende vægter det, Biesta betegner kvalifikationsfunktionen. Den handler om, at eleverne opnår den viden, de færdigheder og den forståelse, som forbereder dem på at virke (produktivt) som samfundsborgere. Derved kan dannelsen forstået som udviklingen af elevernes individualitet og socialitet risikere at miste opmærksomhed. (Jf. også Durkheims og Deweys beskrivelser af undervisningens og opdragelsens flerstrengede funktion og formål).

Lærere kan naturligvis med fordel have denne kritik af skyggesiderne ved fokuseringen på læringsmål i undervisningen for øje.

Afrunding

Afslutningsvis skal det fremhæves, at det er hensigtsmæssigt at være opmærksom på, at elever profiterer forskelligt af forskellige målpraksis. Ny dansk forskning (Stovgaard, 2017) har fundet, at især drenge og minoritetssproglige elever profiterer af synlige læringsmål.

Målorienteret undervisning med tydelige mål kan aldrig være en garanti for god undervisning. Derimod kan undervisning med det rette fokus på læringsmål meget vel give gode rammer for, at eleverne bliver mere motiverede, mere metakognitivt bevidste, vælger mere hensigtsmæssige læringsstrategier, yder en større arbejdsindsats, har større tiltro til sig selv og i sidste ende lærer mere. I virkelighedens verden afhænger alt dette naturligvis også af rigtig meget andet end de læringsmål, der opstilles.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Mikkel Stovgaard, cand. pæd. i didaktik (dansk) & Ph.D., adjunkt, ved DPU, Aarhus Universitet.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.

Inspiration

I to film vises, hvordan undervisningen er tilrettelagt, så synlige mål omsættes til differentieret undervisning: Filmkompagniet.dk: Målstyret undervisning og læring for alle