Kvalitet i undervisningen – hvad er det, og hvordan kan man arbejde med det?

Denne model er et udtryk for en dynamisk forståelse af undervisningskvalitet, som undervisningshændelser konstitueret af undervisningens indhold, form og situerede funktion/brug. Modellens fordel er, at den er en åben eksplorativ model for, hvilke grundlæggende elementer man skal medtænke ved kvalitet i undervisningen, og som man kan skabe gennem kommunikation i klasserummet.

Modellen kan bruges alment til at forstå og arbejde med vurdering af kvalitet i undervisning uafhængigt af fag. Og den kan tænkes ind i et specifikt fagdidaktisk perspektiv. Det sidste fokuseres der mere på i næste afsnit gennem en bestemt case: Projekt Kvalitet i Dansk og Matematik.

KiDM: En fagdidaktisk tilgang til kvalitet i undervisningen

Projekt Kvalitet i Dansk og Matematik (forkortet KiDM) eksemplificerer på mange måder den kvalitetsopfattelse Fenstermacher & Richardsson beskriver abstrakt. Men KiDM tænker også kvalitetsbegrebet videre, som man vil se.

KiDM var et omfattende interventionsprojekt, der løb fra 2016 til 2019. Det var finansieret af midler knyttet til folkeskolereformen, som havde intention om at styrke fagligheden i dansk og matematik for alle elever – altså netop styrke kvaliteten i undervisningen, med særligt fokus på fag.

• Indholdsmæssigt (jf. figur 1) havde projektet særligt fokus på undersøgelsesorienteret undervisning, som man groft sagt kan sige er det modsatte af formidlingsorienteret undervisning. I matematik er undersøgelsesorienteret undervisning en velkendt norm for god matematikundervisning. Det er ikke på samme måde tilfældet i danskfaget. For danskfagets vedkommende var der i KiDM derfor fokus på at udvikle undersøgelsesorienteret undervisning, særligt undersøgelsesorienteret litteraturundervisning.
• Formmæssigt (igen jf. figur 1) arbejdede projektet derfor også med forskellige måder at undervise undersøgelsesorienteret på. Det handlede i danskfagets litteraturundervisning blandt andet om at betone oplevelsesdimensioner mere end man er vant til. I matematikfaget handlede det blandt andet om at arbejde med, hvordan man iscenesætter undersøgelsesorienteret undervisning, så det er eleverne der undersøger.
• Funktions-/brugsmæssigt (igen figur 1) er antagelsen grundlæggende den, at undersøgelsesorienteret undervisning er et udtryk for god undervisning, som det er godt at undervise i og lære. Det er noget, man har brug for at kunne og mestre personligt og i en samfundsmæssig kontekst. Der ligger altså grundlæggende dannelses- og kompetenceforestillinger i denne tilgang, der også vedrører etiske aspekter og bygger på en analyse af samfundsmæssige behov.

Udvikling af kvalitet i skolen – fra teori til praksis

KiDM-projektet er et ret omfattende projekt, som har gennemgået en række faser: forundersøgelse, udvikling af materiale i samarbejde med lærere, pilotafprøvning i større skala, eksperimentelle faser i samlet set 180 skoler med deltagelse af over 10.000 elever og endelig kvalitative studier, hvor forskere har observeret, hvad der er foregået i klasserumspraksis, og har forsøgt at beskrive det gennem casestudier.

I denne fremgangsmåde ligger der en antagelse om, hvordan man udvikler kvalitet i praksis. På emu.dk og projektets egen hjemmeside www.kidm.dk. finder man både omfattende forundersøgelsesrapporter om, hvad forskningen siger om undersøgelsesorienteret undervisning i dansk/modersmålsfag, matematikfaget og alment på tværs af fag, og man finder rapporter, der fortæller om resultatet af bestræbelserne. Man har også mulighed for at gå ind og bruge de ressourcer, der er udviklet til lærere og elever i projektet i begge fag.

Teoretisk skelner KiDM mellem tre perspektiver på kvalitet:

• Foreskrevet kvalitet vedrører politiske og kulturelt værdsatte normer, teorier og målsætninger (det kan fx være folkeskolens eller gymnasieskolens formålsparagraffer eller didaktiske teorier, som den skitseret ovenfor). Når vi foreskriver, forhandler og overleverer normer med videre om undervisning, gør vi det med henblik på fremtiden.
• Erfaret kvalitet har basis i involverede personers oplevede perspektiver (det kan fx være elever, lærere, pædagoger, vejledere, ledelse og forældre). Når vi erfarer kvalitet, gør vi det momentant som en bemærkelsesværdig del af den oplevede nutid.
• Dokumenteret kvalitet bygger på empiri og undersøgelser (det kan fx være observationer, interviews, diagnostiske tests, kompetencetests). Når vi dokumenterer kvalitet, gør vi det i tilbageblik som en fastholdt og bearbejdet kvalitet i fortiden.

Disse tre perspektiver giver mening i alle fag, uafhængigt af, hvilket udviklingsprojekt der er i fokus, og hjælper med at skille aktørperspektiver lidt ad. De siger nok også noget om, hvad man som aktør i skolen mest orienterer sig mod. Det er rimeligt at antage, at politikere og ledere typisk vil have mest fokus på foreskrevet og dokumenteret kvalitet, mens lærere vil have fokus på erfaret og dokumenteret kvalitet.

For lærere i dagligdagen er det særligt vigtigt så at sige at kunne lodde stemningen for oplevelser af kvalitet af undervisningen her og nu, i lektionen. Derudover skal man kunne observere og forholde sig til direkte og indirekte dokumenterende tegn på elevers læring og udvikling, fx gennem klassedialogen, elevprodukter og test af forskellig art. Sådanne tegn kan man bruge til at reflektere over kvaliteten af undervisningen både individuelt og sammen med kolleger: Hvorfor virkede dette bedre end andet? Hvordan kan man arbejde videre med at udvikle en sådan – i dette tilfælde undersøgelsesorienteret – tilgang?

Konkret udviklede KiDM-projektet drejebøger til fagmøder mellem lærere, hvor der var lagt op til spørgsmål, der både så bagud på den undervisning, man havde eksperimenteret med, og kiggede fremad på den undervisning, man skulle eksperimentere med. Og så var der også lagt op til bredere spørgsmål om eksperimenternes formål, såsom: Hvorfor giver dette mening i dansk eller matematik? Ændrer det noget ved vores forståelse af, hvad der er godt i faget og for eleverne? Kan eksperimenterne føre til mere varige praksisændringer, ja, måske ligefrem en (fag)kulturændring? Denne form for udvikling af kvalitet i undervisningen kan man kalde fagcentreret skoleudvikling.

Kvalitet på skole-, undervisnings-, elev- og samfundsniveau

I forlængelse af KiDM-projektet er der blevet udviklet en model, der reflekterer, hvordan man samlet set kan forstå kvalitet i relation til udvikling af undersøgelsesorienteret undervisning i en skolekontekst (figur 2).

Man kan som ledere, lærere, forvaltere, politikere, forældre med flere bruge modellen til at spørge til, hvor man vil sætte ind med at udvikle kvalitet i undervisningen, og hvad man i den forbindelse skal medtænke. Hvad angår kvalitet i skolekonteksten, tilsiger modellen, at hvis man ændrer på lærer- og elevforudsætninger eller rammebetingelser, vil det relatere til, måske påvirke, kvaliteter i undervisning og kvaliteter ved læring. Og også, som angivet med den sidste boks forneden, Værdier og kvalitetskriterier mere alment knyttet til det danske uddannelsessystem, såsom demokratisk dannelse.

Omvendt tilsiger modellen også, at rammebetingelser ikke er det eneste aspekt knyttet til en forståelse af kvalitet i undervisningen. Tværtimod er kvalitet i undervisningen knyttet til en lang række andre aspekter og dynamikker.

Sagt på en anden måde kan man lægge fokus mange forskellige steder, når man taler om, undersøger og forsøger at udvikle kvalitet i skolen. I KiDM-projektet har vi især fokuseret på at udvikle kvaliteten i en bestemt type undervisning, nemlig den undersøgelsesorienterede, og forsøgt at dokumentere det i forhold til en kvalitetsforbedring i elevers læring. Resultaterne af elevernes læring er faktisk lovende, ikke mindst i danskdelen. Her har det kvantitative studie vist en effekt, der svarer til et halvt års undervisning. De kvalitative studier peger også på positive virkninger: De deltagende lærere har været glade for et projekt, der fokuserer på den fagdidaktiske kerne i deres arbejde, og eleverne giver overvejende udtryk for, at de har opdaget litteraturen og fået æstetiske erfaringer, de ikke er vant til. Pludselig er de også for alvor blevet læsere af litteratur!

Sådanne dokumentationer af projektets virkninger har fået os til at arbejde videre med lærergruppen i et nyt mindre projekt, som simpelt hen hedder Fagcentreret skoleudvikling. Men man kan sagtens som lærer arbejde videre i samme spor uden at være del af sådanne større projekter.

Fra mikro til makro: Anbefalinger til styrkelse af kvalitet i undervisningen

Som sagt ér kvalitet i undervisningen et centralt spørgsmål i uddannelsessystemet. Det er kommet for at blive! Det kan umiddelbart virke abstrakt og lidt svært at nærme sig undervisningskvalitet og konkret arbejde med det. Men som artiklen forhåbentlig har overbevist om, er det absolut muligt.

En konkret anbefaling er, at man sammen med nogle kolleger starter på mikroniveau og blot forsøger at ændre helt simple måder at undervise på, som man antager fører noget godt eller måske ligefrem bedre undervisning med sig. Det kan være et eksperiment, der blot tager 20 minutter af undervisningen. Der er masser af inspiration til konkrete øvelser på www.kidm.dk – og blandt talrige andre undervisningsforsøg som er beskrevet på emu.dk eller blandt kolleger som du/I måske er mere optaget af og finder mere relevant i forhold til de udfordringer og interesser, I står med.

Det vigtige er, at når og hvis man eksperimenterer, skal man forsøge at have blik på forskellen mellem det intenderede og det oplevede, eller man kunne sige: mellem det foreskrevne og det erfarede. Og man skal forsøge at se ændringer i måder (form) i relation til ændringer i indhold og formål/funktion/brug.

Med henblik på at kunne analysere og vurdere, om der så mon rent faktisk er sket en kvalitetsforbedring, kan det være en god ide at arbejde med nogle metoder, som fx supervision eller videooptagelse af egen undervisning. Man kan også arbejde med interview af elever eller en fagligt evaluerende samtale i klasserummet.

Perspektiverende kan det være interessant at vide, at der også arbejdes med spørgsmålet om forbedring af undervisningskvalitet generelt og i fag i læreruddannelsessammenhæng. Det sker i et større nordisk forsknings- og udviklingsprojekt der hedder Quality in Nordic Teaching (QUINT). I QUINT videoobserverer man fire timers undervisning i 10 klasser i de tre fag matematik, modersmålsfaget (fx dansk) og samfundsfag. Derefter analyserer og koder man dem ud fra bestemte indikatorer, blandt andet for hvordan ’modellering’ og ’indhold’ kommer i spil i undervisningen, og hvordan det går med klasse- og tidsledelsen. På den måde er der altså fokus på både fagdidaktiske og generelle aspekter af undervisningen. Man antager ikke, at enkeltelementer i sig selv er udtryk for god eller succesfuld undervisning. Men det kan være tegn på det. Måske mest interessant ved QUINT-studiet er, at man vælger videoeksempler på undervisning ud fra de forskellige lande og deler med lærerstuderende og lærere som et afsæt for at undersøge med dem: Hvad foregår der her? Hvordan vurderer I det? Hvad siger det om jeres forståelse af kvalitet i undervisningen? Kunne I selv lære noget af dette?

Denne metode kan man i miniformat overtage i sin egen daglige praksis.

Kreditering 

Nikolaj Elf er professor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet og leder af Center for Grundskoleforskning samme sted