Artikel

Elevernes udbytte af praksisfaglig undervisning

Skoler der arbejder med praksisfaglighed styrker elevernes motivation og faglighed. Camilla Hutters peger på potentialer og udviklingsmuligheder.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Hvis man går ind en vilkårlig 8. klasse og spørger eleverne, hvilken betydning praksisfaglighed har for deres fremtid, så vil der være meget få elever, der forstår, hvad man taler om.  Praksisfaglighed er først og fremmest en politisk ambition. Men når man ser på de skoler, der arbejder med praksisfaglighed, så viser der sig at være meget at hente for eleverne. 

Mange erfaringer peger på, at det at lære og dannes i og med en konkret praksis rummer store potentialer både i forhold til at ruste eleverne til deres fremtidige uddannelses- og karrierevalg og i forhold til at styrke elevernes motivation, og læringsudbytte i udskolingen. Hvis potentialerne skal indfris, så kræver det imidlertid, at vi både i folkeskolen og forskningsmæssigt bliver klarere på, hvordan vi kan tilrettelægge god praksisfaglig undervisning, hvilke rammer det kræver i skolen og hvilke lærings- og dannelsesprocesser, det giver adgang til hos eleverne (og hos forskellige elever).

 

Det siger eleverne om praksisfaglig undervisning

Erfaringer fra forskellige udviklingsprojekter (KL 2019 og UVM 2020) viser, at praksisfaglig undervisning har klare positive potentialer for eleverne.

 

1. Praksisfaglige tilgange motiverer eleverne mere

 

Det bedste har været at vi har været praktiske og har fået jord under neglene. Det er jeg meget glad for – at det ikke bare er de faglige fag, men at man kan komme ud og prøve noget af, man måske gerne vil være.

 

Praksisfaglighed kan styrke elevernes motivation – og mindske skoletræthed. For mange elever kan praksisfaglig undervisning skabe variation i forhold til den bogligt orienterede undervisning – både fordi det giver mulighed for mere praktiske og kropslige læreprocesser, og fordi, eleverne får mulighed for at koble undervisningen med forhold og problemstillinger uden for skolen, og det er med til at motivere.

Hos de elever, som oplever faglige vanskeligheder i skolen, kan praksisfaglig undervisning desuden give indblik i konkrete uddannelses- og jobmuligheder og dermed øge deres motivation for at uddanne sig.

 

2. Det giver faglig stolthed at sætte praktiske færdigheder i spil

 

Det er klart en fed ting, at man kan præsentere noget andet end en fremlæggelse. At man ligesom har et produkt.

Det har været spændende at udforske ting, vi normalt ikke plejer at udforske. Især at kunne designe vores eget produkt. Prøve noget andet end bare at sidde ned og arbejde.

 

Praksisfaglig undervisning kobles i flere udviklingsprojekter til værkstedundervisning og andre former for undervisning, hvor eleverne fremstiller produkter og træner konkrete, praktiske færdigheder. Erfaringerne tyder her på, at det kan fremme deres oplevelse af motivation og relevans samt oplevelsen af ”faglig stolthed” at opleve, at ens arbejde munder ud i et konkret produkt. Der er desuden gode erfaringer med at samarbejde med erhvervsskoler og henlægge værkstedsundervisningen til deres værksteder. Det er også med til at give eleverne et styrket indblik i denne uddannelsesform.

 

3. Eleverne bliver klogere på sig selv og deres fremtidsmuligheder

 

Det er meget fedt, det dér med at man kan få indblik i hvordan man kan arbejde sig op fra et job til et andet. Og at der er rigtig mange forskellige job. Man lærer jo noget om dem, der arbejder i restaurationsbranchen. Hvor lange arbejdsdag de har… Man lærer at få respekt for dem, der arbejder her.

 

Praksisfagligheden giver mulighed for karrierelæring – dvs. undervisning, der understøtter den unge i at blive klog på sig selv og sine muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Et væsentligt potentiale er, at undervisningen kan være med til at forbinde skolen med fremtidige job- og uddannelsesmuligheder. Derved kan eleverne få nogle konkrete erfaringer med jobs og ungdomsuddannelser. Samtidig kan det være til at udvikle elevernes forståelse og respekt for forskellige erhverv og uddannelser.

 

4. Praksisfaglig undervisning kan styrke almendannelse, kreativitet og samarbejde

 

Vi skal selv arbejde i klassen og selv finde på ideer og producere denne her ting, og det giver så meget til en selv. Man bliver glad.

 

Erfaringerne tyder på, at praksisfaglig undervisning kan styrke en række tværfaglige kompetencer hos elever, som er vigtige – både for at eleverne oplever nogle gode læreprocesser i grundskolen, men også for at eleverne fremadrettet kan begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det er kompetencer som styrket almendannelse og udvikling af tværfaglige kompetencer, som fx kreativitet, samarbejde, problemløsning og innovation. Endelig synes praksisfaglig undervisning også at åbne op for mere elevinddragelse og selvstændig opgaveløsning hos eleverne.

 

Hvordan bliver praksisfaglighed en integreret del af udskolingen – til gavn for eleverne?

Hvis praksisfaglighed skal bevæge sig fra at omhandle ekstraordinære udviklingsaktiviteter til at være en integreret del af (ud)skolingen, så er det nødvendigt både at udvikle på didaktikken og på rammerne i folkeskolen. Begge dele fordrer nogle mere grundlæggende drøftelser både i forhold til fagligheden og didaktikken i folkeskolen blandt andet med fokus på følgende punkter:

1. Undervisningen skal bevæge sig fra det fag- og lærerstyrede og hen imod det omverdens- og elevstyrede. Det kræver udvikling og vidensbasering af didaktiske metoder, der kan understøtte praksisfaglig undervisning, som relaterer sig til forhold og problemer i omverdenen og giver plads til mere elevstyring og elevinvolvering. Det er i denne sammenhæng inspiration at hente i nogle af de metoder, der er udviklet fx i forbindelse med projektundervisning, makerspaces og arbejdet med karrierelæring i grundskolen.

2. Samtidig er der også en række erfaringer fra det erhvervspædagogiske område, som det vil være relevant at inddrage (fx helhedsorienteret undervisning og værkstedsundervisning). Det er desuden vigtigt at blive klogere på, hvilket udbytte eleverne har af forskellige didaktiske metoder.

3. Faglige mål og prøveformer i udskolingen skal i højere grad have fokus på at udvikle og anerkende praksisfaglige kompetencer. En tydeligere indskrivning af praksisfaglighed i folkeskolens faghæfter er afgørende for at sikre både en prioritering og anerkendelse af praksisfaglige kompetencer og tilrettelæggelsesformer. Men også hvis det skal være muligt i højere grad at arbejde med progression og tværfagligt samarbejde i forhold til praksisfaglighed.

4. Prioritering af praksisfaglighed – både ledelsesmæssigt og i skemaet. Både undervisningen og skolehverdagen er i dag indrettet efter fag- og lektionsopdelt undervisning. Mere praksisfaglig undervisning kræver derfor, at skolens ledelse prioriterer praksisfaglig undervisning og sørger for, at der både tidsmæssigt og lokalemæssigt skabes rum for det. Tilsvarende kræver det opbygning af samarbejde med eksterne aktører, der kan være med til at koble undervisningen til omverdenen fx virksomheder og ungdomsuddannelser.

5. Kompetenceudvikling af lærere – både sådan at lærerne får kendskab til forskellige didaktiske metoder, der kan fremme praksisfaglighed. Samt ved at lærerne får indblik i, hvordan de kan tilrettelægge praksisfaglig undervisning og prøver i relation til deres fag – og på tværs af forskellige fag.

 

Læs mere

Praksisfaglighed i skolen – en erfaringopsamling

 

Kreditering

Camilla Hutters er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole.

unpublished

Litteratur


Øg elevernes valgparathed. Kommunernes Landsforening, 2019

Praksisfaglighed i skolen, Børne- og Undervisningsministeriet, 2020.

Undervisningspraksis i udskolingen, EVA - danmarks evalueringsinstitut, 2020.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.