Attraktive uddannelsesmiljøer – set med de unges øjne

Unges uddannelsesvalg på kanten af grundskolen er spændt ud mellem mange hensyn, interesser, perspektiver osv. Folkeskolemætheden breder sig og spændingen for det nye, der venter, tager mere og mere over for langt de fleste. Afgangsprøverne i horisonten tydeliggør meningen med skolen og indvarsler en stigende alvor, som nogen har længtes efter, og andre frygter.

Men længe før de unge står på kanten af grundskolen, har en uddannelsesvalgsproces været i gang. For nogle har valget handlet om, hvilket gymnasium de skulle på. For andre handler det om, hvilken slags ungdomsuddannelse – erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse – de kan se sig selv i. Og for andre igen er valgprocessen stor set ikke eksisterende – de har altid vidst, hvad de ville.

Men én ting er fælles for dem, og det er, at valget af uddannelse er en proces, der foregår i samspil med enten oplevelser af, eller fortællinger og forestillinger om, ungdomsuddannelser. For selv om betydningen af tanker om fremtiden, interesser osv. betyder meget for unges valg, så gør ungdomsuddannelsernes uddannelsesmiljøer det også.

Et attraktivt uddannelsesmiljø kan være mange ting

Men hvad er så et attraktivt uddannelsesmiljø for unge? Spørgsmålet lader sig hurtigt besvare – eller måske snarere affeje – for der findes ikke ét attraktivt uddannelsesmiljø for unge. Der er, set fra de unges perspektiv, brug for at give plads til deres forskelligheder og det forholde, at forskellige uddannelsesmiljøer kalder mere på nogle end på nogle andre og vice versa.

Én ting kan dog siges samlende om et attraktivt uddannelsesmiljø og det er, at det opstår i samspil mellem det faglige og det sociale. Og selv om den faglige del af et godt og stærkt uddannelsesmiljø er afgørende, så vil jeg her stille skarpt på det sociale. Der er her tale om en teoretisk adskillelse af de to dele, som i praksis er tæt sammenvævede.

Jeg vil nemlig introducere et begrebspar – ’cool og warm’ – der kan bruges til at få øje på to centrale dimensioner ved den sociale del af et attraktivt uddannelsesmiljø set med de unges øjne. Begrebsparret, som har jeg lånt fra den tyske professor Barbara Stauber, spiller på en metafor om temperaturen på et uddannelsesmiljø. Det vil sige at uddannelser i varierende grader kan opleves som enten ’cool’ eller ’warm’ af de unge.

Begrebsparret skal ikke forstås sådan, at ét uddannelsessted vil opleves som ’cool’ og et andet som ’warm’. For dimensionerne skal helst gerne være til stede samtidigt på samme uddannelse – om end det sagtens kan være i forskelligt omfang. Men hvad ligger der i disse begreber?

Et ’cool place’

Lad os starte med at høre en ung formulere det:

Der er det meget sådan der er på den skole. Meget festglade folk, folk er meget udadvendte generelt. Nu generaliserer jeg rigtig meget, men jeg har lagt mærke til, så er de meget udadvendte, glade. Der skal bare være fart på. Vi skal nå alle de her ting: Fest og farver.

Et ’cool place’ repræsenterer, som den unge her formulerer det, et sted, der er ladet med ungdomskulturelle værdier og som anses for at være et attraktivt sted for unge at mødes og være en del af.

Et cool sted er et sted, som man har lyst til at forbinde og koble sig til, og som giver de unge mulighed for at lade stedet indgå i deres selvfremstilling. Vi ser det eksempelvis i formuleringen: ”Jeg er RUC’er”, for nu at tage et sted helt uden for ungdomsuddannelsesverdenen. Eller som da min ældste søn kom hjem fra et efterskoleophold med efterskolens logo tatoveret på sin balde. Han og hans venner, som havde gjort det samme, syntes tilsyneladende, at skolen var så cool, at alle omkring dem i resten af deres liv, skulle se, hvor de havde gået. Eksemplerne fortæller os, at netop et sted kan udgøre et væsentligt element i de unges identitets- og tilblivelsesprocesser og dermed i opbygning af og fortælling om, hvem de er, og hvor de gerne vil være på vej hen.

På en erhvervsuddannelse kan identifikationen eksempelvis hænge sammen med fagligheden og de fag, man har valgt at uddanne sig til. Det kan være vidt forskelligt, hvad der opleves som cool afhængigt af hvem og hvor man er. Om det er cool at være på vej til at blive elektriker, eller om det er cool at være boglig, eller at være den del af en særlig ungdomskultur.

Uanset forskellene, så spiller ’coolness-faktoren’ en rolle i de unges uddannelsesvalg – og uddannelsesvalget handler således også om at give unge mulighed for og lyst til at forbinde sig til et konkret sted og et konkret miljø.

Coolness handler i den forstand om at se på et uddannelsesmiljø i forhold til, om det rummer ungdomskulturelle værdier og/eller fagligt attraktive værdier, mulighed for status og værdi udadtil, adgang til ungefællesskaber og at være attraktivt blandt de unge. Men hvad er så et ’warm place’?

Et ’warm place’

Lad os igen først høre en ung beskrive det:

Så jo, jeg tror, det der med at der var bare plads til, at man kunne være lige hvem, man havde lyst til. Og så, når man faktisk lærte hinanden at kende, så var der også plads til, at man kunne være ked af det, og man kunne få et kram eller sådan et eller andet.

Et ’warm place’ er et sted, der giver mulighed for stærke relationer og en varm og velkommende atmosfære. Det er et sted, hvor den enkelte oplever sig tryg og som en del af en større sammenhæng. Når et uddannelsessted lykkes med at være et ’warm place’ for en ung, så kan det handle om forskellige ting. Det kan handle om det sociale og om de relationer og det fællesskab, man er en del af. Det er desværre ikke altid givet, at fællesskaber per se kan karakteriseres som ’warm’, men dér hvor det lykkes at skabe fællesskaber, vil der ofte være en voksen-facilitering ind over.

Skeler vi her til eksempelvis efterskolerne som institutionsform, så arbejdes der her uhyre bevidst og ritualiseret med etableringen af fællesskaber. Der er stort set fællesskaber for alt, og der stilles fællesskaber til rådighed for de unge på en lang række niveauer: Facebook-grupper inden opstart, møde med enkelte andre elever og tutorer inden opstart, spisegrupper, værelsesgrupper, arbejdsgrupper, kontaktgrupper, kontaktlærere, klasselærere og så videre.

Det er koblingerne til de nære sammenhænge, relationer og fællesskaberne omkring indgangen til klassen, faget, holdet, underviserne, tidligere venner osv., hvor man oplever at blive hjulpet ind i forskellige former for relationer og sammenhænge, der udgør den ’warme’ dimension.

Men ’warmness’ kan også handle om andet end fællesskaber. Det kan også være et ’warm place’, hvis man som ung oplever at ’institutionen’ og skoleformen – lærerne – giver plads til at udvise fleksibilitet og lydhørhed. At rammerne er bøjelige, elastiske og ’forstående’. Når en ung en gang imellem eksempelvis ikke kan nå at lave en aflevering, kommer for sent, er syg osv., at man så bliver mødt af et menneske, mødt med forståelse – hvad enten det pædagogisk rigtige er at holde fast i kravene eller bøje af.

Et ’warm place’ signalerer således en indbydende atmosfære, adgang til nære relationer, hjemmelig tryghed, intimitet, adgang til tillid, forståelse, hjælp og så videre.

Socialitet er et nøgleord for at forstå unge

Fælles for de to dimensioner er, at de begge peger mod betydningen af det sociale. Det sociale som vejen til anerkendelse, accept, respekt osv. Om at opleve sig som del af en sammenhæng og derigennem opbygge et gennemgående tilhørsforhold, eller ’sense of belonging’, i relation til et uddannelsesmiljø.

Det er med andre unge, at der opstår venskaber, konflikter og forelskelser, ligesom der dannes netværk og alliancer. Det sker i skolen og på uddannelserne såvel som i fritidslivet. Og det betyder meget for nuet – uanset om det sociale er noget, man har meget eller lidt af – og det betyder noget for fremtiden. Det er nemlig i ungdomsårene, at der ofte bygges relationer, som rækker ind i voksenlivet.

Det gode ungdomsmiljø – hvad enten det er på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse – vil således skulle forholde sig til denne socialitet og til disse to dimensioner – af ’warmness’ og ’coolness’.

Kreditering

Skrevet af Noemi Katznelson, professor i ungdomsforskning og leder af Center for Ungdomsforskning.