Forældre som ressource i overgangen til ungdomsuddannelse

Et godt udgangspunkt for at forældre kan få positiv betydning i unges overgang mellem skole og ungdomsuddannelse er, at forældrene bliver bevidst om, at de har betydning.

Forældre kan måske være tilbøjelige til at tænke, at valget af ungdomsuddannelse er barnets eget frie valg, som de ikke skal forsøge at påvirke med deres holdninger eller horisont. Nogle gange anlægger professionelle samme perspektiv: nemlig, at forældrene først og fremmest er en forhindring i forhold til den unges realisering af sit eget frie og individuelle valg.

Men dette perspektiv på forældres rolle i unges valgproces (som selvfølgelig er karikeret skitseret) er grundlæggende uproduktivt. Hvad enten forældre søger at spille en aktiv rolle eller ønsker at trække sig tilbage af respekt for den unges eget valg, har de betydning for den unges valgproces. Og hvis du, som lærer eller vejleder, hjælper dem med at forstå deres betydning, hjælper du ikke kun forældrene, men i høj grad også den unge, som skal vælge ungdomsuddannelse.

Hvorfor spiller forældre en vigtig rolle?

Den engelske karrierelæringsteoretiker Bill Law peger på, at fællesskaber, som vi oplever som værdsatte og troværdige, er helt afgørende for den viden, vi tilegner os om uddannelse og arbejde. Men også for de værdier, vi tilskriver uddannelse og arbejde og den tilgang, vi har til uddannelse og arbejde. Et af de mest centrale fællesskaber, hvor disse processer udspiller sig, er for langt de fleste børn og unge familien.

I familien udveksles;

• forventninger (og eventuelt pres) i forhold til uddannelse og arbejde.
• feedback på, hvordan andre ser den unge i forhold til uddannelse og arbejde, og dermed hvilket billede, den unge kan danne af sig selv.
• support og opbakning i forhold til uddannelse og arbejde, som kan give gåpåmod til at handle. Eller manglen på samme, som kan give en forståelse af, at uddannelse og arbejde ikke er vedkommende for den unge.
• modellering i forhold til de konkrete eksempler på et liv med uddannelse og arbejde (eller uden) som forældre (og andre familiemedlemmer) udgør.
• information i form af den oplevelses- eller erfaringsbaserede information om uddannelse og arbejde, som bliver kommunikeret direkte eller indirekte i familien.

På opdagelse i barnet og den unges interesser

Forældrene har altså betydning alene ved at udgøre afgørende ressourcepersoner – eller være en afgørende arena – for måden, uddannelse og arbejde naturaliseres på for barnet og den unge.

Som lærer eller vejleder er det derfor vigtigt, at du hjælper forældrene med at forstå deres betydning og tale med de unge om uddannelse og arbejde. Du kan få forældrene til at tale med deres barn om interesser med inspiration i følgende spørgsmål:

• hvad interesserer de unge sig for?
• hvad interesserer forældrene sig for?
• hvad er en interesse?
• hvordan kan man finde (på) ting at interessere sig for?

Den amerikanske karriereteoretiker John D. Krumboltz peger på, at interesser netop ikke er noget medfødt, de er tillærte og springer ud af de sociale kontekster, man befinder sig i. Det har man måske nok erfaret, når man er voksen og har oplevet interesser komme og gå. Men som ung står det ofte ikke særligt klart, hvor interesser kommer fra.

Man kan hurtigt føle sig forkert, hvis man har oplevelsen af, at ens kammerater har interesser, der hjælper med at pege i bestemte uddannelses- og jobretninger, mens man ikke selv har. Her kan det være en stor hjælp at forældre, sammen med deres barn, går på opdagelse i interesser. Involvering i valget af uddannelse er med til at skabe tryghed i valget og (mere) bevidste valg.

Tilfældigheder og erfaringernes betydning

John D. Krumboltz peger også på, at valg af uddannelse og arbejde påvirkes af tidligere læringserfaringer, og ikke mindst af tilfældigheder.

Langt de fleste menneskers uddannelses- og arbejdshistorie vil være fuld af tilfældigheder, der har bragt én fra jobsammenhæng til jobsammenhæng. Men en ung ser ikke nødvendigvis den proces og de tilfældigheder, sporskifte og forandringer. I stedet ser den unge de voksne i sin nærhed i den situation og den position, de befinder sig i nu, og kan måske få det indtryk, at det er dér de er begyndt.

At fremvise sine egne tilfældigheder, sine egne tidligere læringserfaringer, sine egne skift og transitioner, kan være en lettelse for mange unge. Det er med til at naturliggøre tilfældighedernes og erfaringers betydning for uddannelse og job for de unge, der kan opleve, at hele fremtiden står og falder med det konkrete valg af ungdomsuddannelse, som de står overfor.

Mødet med forældrene

Som professionel er det centralt at du møder forældrene som konkrete forældre, det vil sige ikke at møde dem som kategorier, som fx veluddannede eller uddannelsesfremmede. For når man møder forældre (eller alle mulige andre) som kategorier, så er det meget svært at høre, hvad de egentlig siger. Snarere risikerer man at høre det, de siger, som udtryk for kendte udfordringer for forældre i den pågældende kategori. Og man risikerer at ende med at tale med dem på bestemte måder – på måder der fx skal adressere det uddannelsesfremmede. Men man risikerer nemt at miste forældrene som en ressource på den måde. Snarere er det vigtigt at anerkende, at alle forældre har haft et liv med forskellige erfaringer i forhold til uddannelse og arbejde. Og anerkende at alle forældre i udgangspunktet har ressourcerne til at tale med deres børn om uddannelse og arbejde.

Samarbejdet med forældrene som ressourcepersoner

Så hvad kan man gøre for at understøtte forældre som ressourcer i unges valgproces? Man kan helt grundlæggende hjælpe forældrene med at få indsigt i uddannelsessystemet for eksempel på forældremøder, workshops eller i andre kollektive sammenhænge. Det handler bl.a. om, at man som lærer og vejleder bliver god til at præsentere stoffet meningsfuldt. Det handler igen om didaktiske overvejelser over, hvordan vil jeg henvende mig til den diverse målgruppe af forældre. Her er et oplagt fælles fagligt udviklingsprojekt for lærere og vejledere, som kan gøre god brug af hinandens didaktiske og uddannelsesfaglige viden.

Fælles uddannelsesbesøg

Man kan arbejde med at vise, hvordan forældre og børn kan opleve forskellige ting knyttet til uddannelse og arbejde sammen. Coronatiden bød på mange virtuelle besøg på ungdomsuddannelser og arbejdspladser, og netop det virtuelle uddannelsesbesøg har den store fordel, at forældre og børn kan tage på det sammen uafhængig af åbningstid med videre. Men lærere og vejledere kan i det hele taget undersøge og overveje, hvordan man kan give forældre og børn mulighed for at opleve sammen og at dele erfaringer med uddannelses- og jobrelaterede aktiviteter med hinanden.

Find inspiration i dette eksempel fra praksis: Forældre på virksomhedsbesøg

De stilladserede samtaler

Som lærer eller vejleder kan du hjælpe forældre med at stilladsere samtaler om tvivl, valg, tilfældigheder og så videre. Det kan du gøre ved at introducere forældrene til forskellige lettilgængelige redskaber og øvelser, som kan udføres sammen med barnet.

Det kunne være at tegne tidslinjer sammen over forskellige episoder i livet og gå på opdagelse i de læringserfaringer og tilfældigheder, der kommer til syne her. Det kunne også være at øve sig i livsfortællinger – hvordan er det jeg fortæller min egen historie om et liv med uddannelse og arbejde. Eller det kunne være at øve sig i at tale om uddannelse og arbejde som noget helt hverdagsligt med en øvelse som ”Dagens bedste og dagens værste”, hvor alle i familien ved aftensmaden hver især fortæller, hvad der var dagens bedste og dagens værste oplevelse på arbejde, i skole og så videre. Det er en måde at øve sig i at tale om sin hverdag og dermed udveksle grundlæggende erfaringer med det at leve et liv med arbejde.

Lærere og vejledere kan altså kort sagt understøtte forældrene som ressource i unges overgange og valg på flere måder:

• de kan hjælpe forældrene med at se og huske, at familien udgør et vigtigt rum for læring og erfaring. For eksempel ved at reflektere over, hvilke syn på egne og andres jobs og uddannelse, vi som forældre præsenterer for vores børn, og ved at overveje, hvilke forventninger og feedback på uddannelse og job, vi giver.
• de kan hjælpe forældrene med at være nysgerrige sammen og udforske uddannelses- og arbejdsverdenen på den unges præmisser ved at stille spørgsmål til verden, nær og fjern.
• og de kan hjælpe forældrene med at huske, at det er godt at være i tvivl. Det er forudsætningen for at blive klogere.

Kreditering

Skrevet af Bo Klindt Poulsen, lektor i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, VIA University College