Tæt på naturen med Sebastian Klein

Med afsæt i gæstelærerforløbet kan der arbejdes med færdigheds- og vidensområdet natur og miljø, ligesom forløbet giver et godt afsæt for at arbejde med undersøgelseskompetencen.

Forløbet kan bruges trivselsfremmende i online-undervisning, da det kan give inspiration til at gå ud selv eller i en gruppe og igangsætte nogle sjove små undersøgelser i naturen. Det kan også bruges ved fysisk fremmøde individuelt, gruppevis eller i plenum.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet er bygget op omkring videoer med Sebastian Klein som gæstelærer og tilhørende undersøgelsesforslag til undervisningen. Videoerne demonstrerer, hvordan der kan arbejdes med kartoffelfælder, sukkerlokke, fedtblanding til fugle og "pishing".

Forløbet har med de konkrete videoer, der gennemgår ideer til aktiviteter, potentiale til at aktivere eleverne og stimulere deres nysgerrighed og motivation for at undersøge naturen.

Perspektiver til andre fag: Forløbet vil med fordel kunne gennemføres i samarbejde med matematik, hvor eleverne kan arbejde med registrering af data, , eksempelvis forskellige fugle, udarbejdelse af statistikker og formidling med brug af forskellige tabeller og diagrammer.

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet på denne side - brug linket fra siden, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til forløbsbeskrivelsen her på siden.

Når du planlægger undervisning, der tager udgangspunkt i færdigheds- og vidensområdet Natur og miljø, kan du med fordel anvende nogle af de aktiviteter, Sebastian Klein foreslår videoerne. Aktiviteterne kan gennemføres selvstændigt eller i sammenhæng med en række andre aktiviteter, hvor levesteder, fødekæder og forskellige organismers samspil undersøges.

Inden du går i gang med forløbet er det nødvendigt at kende til elevernes forforståelse på området. Du kan med fordel drøfte tidligere forløb med undersøgelser af naturområder med eleverne. Der kan laves en forundringsvæg, begrebskort eller andre aktiviteter, hvor eleverne i grupper får drøftet og skriftliggjort, dele af deres forforståelse af fagbegreber og sammenhænge. Det kan samtidig give anledning til en række spørgsmål, som I vil kunne undersøge i naturområder tæt på skolen eller på ekskursioner til områder længere væk.

I forbindelse med aktiviteterne med kartoffelfælder, kan det overvejes, om eleverne selv skal udarbejde et skema til registrering af dyregrupper, eller om de skal have et præfabrikeret skema. Det kan desuden overvejes, hvilket skema, eleverne skal registrere i, hvis de arbejder med aktiviteterne med ”Pishing” og sukkerlokke.

Opmærksomhedspunkt vedrørende brug af app

Den i filmene foreslåede app, iNaturalist, til genkendelse og bestemmelse af forskellige organismer i naturen er et godt bud på en app, der nemt og hurtigt kan give eleverne svar på hvilke planter, insekter eller større dyr, de møder i naturen.

Vær dog opmærksom på, at eleverne skal være fyldt 12 år for at benytte App’en, og at de skal afgive en række personoplysninger, give tilladelse til lokalitetsbestemmelse, samt give udbyderen fuld adgang til kamerarullen på telefonen.

Vi anbefaler, at man drøfter anvendelsen af apps skoleledelse, elever og forældre, inden de eventuelt tages i brug.

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget med en introduktionsfase og fire konkrete forslag til aktiviteter.

Video 1: Introduktion til Sebastian Klein som gæstelærer

I denne fase kan der arbejdes med elevernes forforståelse og præsentation af relevante begreber, ligesom hele forløbet kan introduceres med video 1.

Når forløbet er introduceret, kan Sebastian som gæstelærer introducere til undersøgelser, og du kan igangsættes konkrete aktiviteter med eleverne herefter.

Video 2: Kartoffelfælde

App´en iNaturalist foreslås til bestemmelse af organismer i naturen. Vær dog opmærksom på, at man skal være 12 år for at benytte App’en samt afgive en række personoplysninger, give tilladelse til lokalitetsbestemmelse og give fuld adgang til kamerarullen.

I gæstelærerforløbet fremstiller Sebastian Klein en kartoffelfælde, og indfanger små dyr i den. Det kan give inspiration til undervisningen.

Når du skal undersøge forskellige biotoper sammen med eleverne, kan I med fordel bruge den klassiske kartoffelfælde, som eleverne ganske nemt selv kan fremstille af bagekartofler og elastikker. Kartoffelfælden er et blandt flere redskaber, der kan være med til at indfange eller lokke insekter og andre smådyr frem, så de kan indgå i elevernes undersøgelser af naturen.

Eleverne vil kunne bruge forskellige bestemmelsesnøgler, opslagsværker eller apps til at bestemme, hvilke dyr de indfanger eller observerer i biotopen.

Inden I går i gang med at fremstille og udsætte kartoffelfælderne, kan I med fordel drøfte og nedskrive hvilke forventninger, I har til forekomsten af forskellige dyregrupper i den eller de forskellig biotoper, I vil undersøge.

Eleverne vil også kunne fremstille deres egen bestemmelsesnøgle. Dermed kan de være med til at designe deres egen undersøgelse og indsamling af informationer om biodiversiteten i området. De vil eksempelvis kunne udarbejde en simpel opdeling af dyrene i insekter, tusindben, krebsdyr, snegle, ledorme m.m., og dermed skabe deres egen forsimplede model og nøgle til inddeling af smådyrene.

Dernæst kan I fremstille og placere kartoffelfælderne på jorden i de biotoper, som I vil undersøge.

Kartoffelfælderne fanger og fastholder reelt ikke dyrene, og derfor kan I vente flere dage, eksempelvis til næste lektion i natur/teknolog, med at tilse, bestemme og optælle dyrene i kartoffelfælderne.

Eleverne vil dernæst kunne registrere forekomsten og antal af de forskellige dyregrupper i forskellige biotoper. Efterfølgende kan de sammenligne, vurdere og konkludere ud fra resultaterne.

Video 3: Sukkerlokke

Sebastian Klein viser i denne video, hvordan man kan lave en sukkerlokke. Eleverne kan via videoen få dette vist og forklaret sjovt og simplet.

I kan lave samme undersøgelse, uanset om I arbejder på skolen eller hjemme. Brug eventuelt en app til at bestemme insekterne på sukkerlokken. Her vil der være brug for et skema til registrering af insekterne, hvis de skal grupperes eller registreres yderligere efter art.

Inden I går i gang med at fremstille og udsætte sukkerlokken, kan I med fordel drøfte og nedskrive hvilke forventninger, I har til forekomsten af forskellige dyregrupper i den eller de forskellig biotoper, I vil undersøge.

Hvis I gerne vil undersøge, hvilke flyvende insekter, eksempelvis sommerfugle og natsværmere, der findes i biotopen, kan I med fordel fremstille og ophænge sukkerlokker. De vil tiltrække en lang række insekter, der gerne suger af sukkerblandingen på sukkerlokken.

Video 4: Fedtblanding

Sebastian Klein viser i den korte film om fedtblandinger, hvordan man kan fremstille nogle gode fedt- og frøblandinger, som kan lokke fuglene til.

Hvis I gerne vil undersøge hvilke fugle, der er I jeres nærområder, eller i nogle af de biotoper I skal undersøge, kan I lokke dem frem med nogle gode fedtblandinger.

Vær opmærksom på, at fedtblandingerne med fordel kan formes til kugler og fastgøres på snore. De kan også med fordel lægges på køl, så fedtblandingen hænger bedre fast på snoren, inden I hænger dem på træer i naturen. Det mindsker risikoen for, at rotter tiltrækkes og får adgang til fedtblandingerne.

Hvis fedtblandingerne hænges andre steder end på skolerne og hjemme i haverne hos eleverne, skal lodsejeren give tilladelse til ophængning. Vær også opmærksom på at hænge fedtblandingerne så højt, at katte ikke kan få fat på fuglene. Fedtblandingerne må gerne hænges i forholdsvis kort afstand (1-2 meter) fra buske eller krat, så fuglene kan komme hurtigt i sikkerhed, hvis der kommer en spurvehøg forbi.

Hvis I vil registrere hvilke fugle, der besøger fedtblandingerne, kan I på samme måde som med registrering af smådyrene, udarbejde et skema til det. Det kan være en fordel at have en fuglebog og kikkert til rådighed, når I observerer fuglene ved fedtblandingerne.

Video 5: Pishing

Sebastian Klein fortæller i videoen om og viser eksempler på ”pishing”.

Pishing er en simpel aktivitet, hvor eleverne kan undersøge småfugles adfærd, når de hører et ”pish” (advarselskald). På den måde kan I komme tæt på fuglene og undersøge deres adfærd. Hvilken reaktion hos småfuglene opnår Sebastian – og hvilke kan I opnå?

I kan tage udgangspunkt i nogle af nedenstående undersøgelsesspørgsmål.

Hvordan reagerer småfuglene, når de hører et ”pish”?
Hvordan kan du undersøge, om fuglene faktisk ændrer adfærd, når de hører et ”pish”?
Hvordan kan du dokumentere, at fuglene ændrer adfærd?
Er der forskel på om du gemmer dig, eller om du står frit fremme, når du ”pisher”?
Kan du give et eller flere forslag, der kan forklare, hvorfor det er en fordel for fuglene at reagere, som de gør, når de hører et ”pish”?

Hvis I vil undersøge, om forskellige arter reagerer forskelligt, kan det være en fordel tidligere at have arbejdet med kendskab til forskellige danske fuglearter.

Evaluering

Undervejs i forløbet kan du sammen med eleverne drøfte observationer og undersøgelsesteknikker. Det kan også overvejes, om observationerne giver det rigtige billede af biodiversiteten i biotopen, og om I kunne ændre eller bruge andre undersøgelsesteknikker for at få et bedre billede af biodiversiteten. Drøftelserne kan foregå i mindre grupper og refleksionerne opsamles i slutningen af lektionen.

Som afslutning på det korte forløb, der præsenteres herunder, kan I drøfte, hvilke faglige begreber og sammenhænge eleverne er blevet mere fortrolige med, og I kan med fordel tage udgangspunkt i arbejdet med elevernes forforståelse fra først i forløbet.

Forslag til forløb på fem lektioner med udvalgte aktiviteter

1. Introduktion og fedtblanding – en dobbeltlektion

Start eksempelvis med at drøfte tidligere undersøgelser af biotoper med eleverne, og deres kendskab til småfugle. Lav eventuelt en lille quiz, eksempelvis en Kahoot med udvalgte småfugle fra nærområdet.

Eleverne kan efterfølgende arbejde sammen i grupper af 2-3 elever, hvor de kan give forslag til, hvordan de kan undersøge antallet af forskellige fugle på udvalgte lokaliteter. Det kan være i haver eller på skolens arealer. Eleverne kan også give bud på, hvordan de kan gennemføre en registrering af fugle på udvalgte lokaliteter, så de både ved, hvilke arter der findes på lokaliteten, og samtidig kan give et kvalificeret bud på, hvor mange individer der er af forskellige arter.

Derefter kan eleverne se video 4 om fedtblanding: Alle videoer findes samlet på denne side

De kan derefter selv lave fedtblanding, eksempelsvis i kugler med snore eller på fyrrekogler, og efterfølgende lægge dem på køl.

Eleverne kan frem til næste lektion i naturteknologi løbende observere og registrere fuglene på deres lokalitet, før de hænger deres fedtblanding ud.

2. Registrering og ”Pishing” - en dobbeltlektion

Eleverne kan i begyndelsen af lektionen arbejde i grupper med at forberede en kort formidling af deres registreringer af fugle på deres lokaliteter i tabeller og diagrammer.

Resultaterne af første observation kan præsenteres kort for klassen, og der kan samles op i fællesskab på første observation. Eleverne kommer med bud på styrker og svagheder ved undersøgelsen.

Eleverne kan efterfølgende se video 5 om ”pishing”: Alle videoer findes samlet på denne side

Eleverne kan komme med bud på, hvordan de kan undersøge fænomenet. Tag eventuelt udgangspunkt i de foreslåede undersøgelsesspørgsmål.

Eleverne kan derefter i grupper gennemføre en undersøgelse af fænomenet ”pishing” på skolens nærområde, ca. 15-20 minutter.

Eleverne kan kort præsentere deres observationer, og klassen kan i fællesskab drøfte forklaringer og konklusioner på undersøgelsen. Afslutningsvis kan eleverne hænge deres fedtblandinger op på deres undersøgelseslokalitet. De kan nu løbende observere og registrere arter og antal fugle på lokationen frem til næste lektion.

3. Afslutning og evaluering – en lektion

Eleverne kan samle deres informationer og lave statistik på observationer fra før og efter, at fedtblandingerne er hængt ud på lokaliteterne.

Eleverne kan afslutningsvis præsentere deres observationer og konkludere på undersøgelsen, og forløbet kan evalueres, eventuelt med udgangspunkt i evalueringsforslaget længere oppe.

Forløb