Lær om naturkræfterne under jordoverfladen med Maria Jarjis

I gæstelærerforløbet ’Lær om naturkræfterne under jordoverfladen’ sætter YouTuber Maria Jarjis sammen med Sonja Heinrich fra Københavns Professionshøjskole fokus på færdigheds- og vidensområdet jordklodens forandringer. Forløbet kan styrke elevernes undersøgelses- og modelleringskompetencer i natur/teknologi.

Forløbet tager afsæt i en af de 10 grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser i Naturvidenskabens ABC, nemlig erkendelse 2: ”Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system”.

Find Naturvidenskabens ABC på emu.dk

Forudsætninger, form og indhold

Gæstelærerforløbet er bygget op om tre videoer med Maria Jarjis og Sonja Heinrich. Til hver video er der tilknyttet en række aktiviteter, som læreren kan igangsætte med eleverne.

Forløbet er primært rettet mod 6. klasse, men kan også anvendes i 5.-7. klasse, idet aktiviteterne forholdsvis enkelt kan differentieres og tilpasses de forskellige klassetrin.

Der er også udarbejdet en PDF med forslag til supplerende undervisningsaktiviteter, der kan anvendes i forlængelse af forløbet. Aktiviteterne fokuserer på modeltyper og modelleringsprocesser og indeholder ordforklaringskort med fagbegreber fra forløbet. Find det supplerende materiale nederst på siden.

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet via dette link - brug linket, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Forløbet kan indledes med udgangspunkt i elevernes nysgerrighed og forforståelse. Læreren kan spørge til, hvad de mon ved eller forestiller sig om, hvordan disse naturkræfter opstår, og hvordan det vil være at opleve dem. Læreren kan også spørge til, om de har set andre videoer med Maria Jarjis.

Der forekommer mange fagord i videoerne. Læreren kan derfor samle fagordene, definere dem og udlevere dem på et ark eller skrive dem på en tavle og tale med eleverne om deres betydning, når forløbet indledes.

Forløbet stiller ikke krav om særlige lokaler, men der må som udgangspunkt gerne være god plads. Hvis man har mulighed for at benytte en gymnastiksal til kropsaktiviteten med pladegrænser (video 1), kan det være en fordel.

Aktiviteterne kræver disse materialer:

• Filmen (video 1): pap/papir, tuscher, sakse, mobiltelefon eller tablet
• Jordskælv (video 2): borde, papirrulle, mursten, blyant, fiskesnøre, plasticservice, LEGO-klodser eller ispinde
• Vulkaner (video 3): modellervoks, citronsyre eller eddike, natron, opvaskemiddel, frugtfarve, beskyttelsesbriller, tallerken, underlag (for eksempel pap)
• Kort til at lave begrebskort.

Hvis forløbet gennemføres som fjernundervisning, kan aktiviteterne gennemføres i tilpasset form. Se forslag i lærervejledningen. Hvis det er muligt, kan læreren overveje, om eleverne kan mødes hjemme i par og gennemføre nogle af aktiviteterne sammen.

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer.

Forløbets opbygning

Gæstelærerforløbet er bygget op i tre faser, der tager afsæt i de tre videoer.

Video 1: Lær om naturkræfterne under jordoverfladen

I denne video får eleverne forklaringer på pladetektonik fra Maria Jarjis og Sonja Heinrich. Eleverne bliver blandt andet præsenteret for et kort med de forskellige plader og hører om pladernes bevægelser og de forskellige pladegrænser.

På baggrund af videoen kan læreren sætte eleverne i gang med to og to at undersøge, vise og beskrive Jordens pladeteknonik med afsæt i The Geological Society´s hjemmeside, der indeholder et interaktivt kort med pladegrænser, jordskælv og vulkaner. Forløbet lægger op til, at eleverne kan udvikle en tegnet stop-motion-film med egne eller printede tegninger eller en explainer-film, hvor de forklarer pladetektonik.

Video 2: Simulér og mål et jordskælv

I videoen forklarer Maria Jarjis og Sonja Heinrich om jordskælv og to forskellige skalaer til at beskrive jordskælv: Richterskalaen og Mercalliskalaen.

Med udgangspunkt i videoen kan eleverne selv simulere og måle jordskælv, herunder se på jordskælvs virkning på mennesker og bygninger. Eleverne kan selv bygge en seismograf på samme måde, som Sonja Heinrich gør i videoen. Forsøg med at bygge seismograf og modelhuse kan eventuelt gennemføres i samarbejde med faget håndværk og design.

Video 3: Sæt en vulkan i udbrud

I denne video forklarer Maria Jarjis og Sonja Heinrich om forskellige vulkantypers kendetegn, om vulkanudbrud, magma m.m.

I forlængelse af videoen kan læreren bede eleverne gå ind på The Geological Society´s hjemmeside og på det interaktive kort undersøge, hvor der er vulkaner, og finde eksempler på de forskellige vulkantyper. Derefter kan læreren vise et forsøg med en vulkanmodel, som det er beskrevet i lærervejledningen. Hvis man ikke har mulighed for at lave forsøget selv, kan man vise optagelser af det.

Afslutningsvis kan eleverne i par eller små grupper lave reportager om vulkaner.

Evaluering

Der kan anvendes flere evalueringstyper til forløbet. Eksempelvis kan peer-to-peer-evaluering anvendes i arbejdet med reportager. Her kan grupperne eller parrene gå sammen to og to og som feedback give hinanden tre punkter - dels to, der fungerer godt, dels et punkt til forbedring. Evalueringen kan stilladseres af læreren, som på forhånd kan udstikke evalueringspunkter, eleverne skal have fokus på i deres feedback.

En anden mulig evalueringsaktivitet er, at eleverne løbende gennem forløbet udarbejder begrebskort med de forskellige fagord og -begreber fra temaet. Kortene kan give læreren indsigt i elevernes læring og danne grundlag for eventuelt at justere niveau og fokus i den resterende undervisning. Eksempler på kort og fremgangsmåde kan findes på Astras hjemmeside.

Links til yderligere inspiration

Find korte forklaringer om emnets fagord på dr.dk

Find et interaktivt kort med pladegrænser, jordskælv og vulkaner på The Geological Society’s hjemmeside

Se en optagelse af forsøget med en hjemmelavet vulkan på fra DR Ultra på YouTube eller på Experimentariums hjemmeside

Eleverne kan finde relevante informationer i artiklen ’Mine 10 bedste vulkaner…” på vulkaneksperten.dk

eller i ’Aktive vulkaner’ hos wikiloc.com