Forløb

Læsning af faglige tekster i natur/teknologi

Med aktiviteter før, under og efter læsning af fagtekster i natur/teknologi kan eleverne hjælpes til fremadrettet at læse og forstå lignende tekster og dermed øge deres læringsudbytte.

Forløbet er henvendt til undervisningen i natur/teknologi.

Anslået tidsforbrug: De enkelte aktiviteter tager 10-20 minutter, og hele forløbet strækker sig i alt over 2-3 lektioner afhængig af omfanget af det faglige indhold.

Forløbet fokuserer på udvikling af elevernes kommunikationskompetence. Deres forståelse for og anvendelse af fagbegreber bliver styrket gennem aktiviteter før, under og efter læsning af fagteksten. Opmærksomhed på forståelse af begreber og efterfølgende læsning af fagtekster vil både styrke elevernes faglige forståelse i natur/teknologi og deres læsning af fagtekster med indsigt i fagteksters opbygning og formål.

 

Forudsætninger, form og indhold

I natur/teknologi-undervisningen møder eleverne mange nye begreber. Det gælder fagbegreber, som er særlige for natur/teknologi-faget, eksempelvis teknologi og klimazone. Fagtekster indeholder desuden begreber, som eleverne kender fra andre sammenhænge, men som i natur/teknologi har en særlig betydning, for eksempel celle. Et begreb som føde kan umiddelbart virke bekendt og sættes måske i forbindelse med at føde et barn. I natur/teknologi bruges føde dog som en generel betegnelse for mad. Ordet kort får i natur/teknologi en bredere betydning. Det kan være i forbindelse med at anvende kort til navigation. Det samme gælder energi, som i natur/teknologi anvendes i flere sammenhænge.

Aktiviteterne omkring faglig læsning har til formål at tage afsæt i elevernes forhåndsviden og hverdagssprog. Med konkrete tiltag kan der bygges videre på eksisterende viden og begrebsbrug, og der kan etableres en bro mellem elevernes hverdagssprog og fagsproget i natur/teknologi. Ligeledes kan eleverne igennem forløbet få indsigt i egen læring gennem både formativ og summativ evaluering.

Forløbets aktiviteter er delt op i tre faser: Før, under og efter læsning af en central fagtekst. Aktiviteterne er udvalgt med det formål, at elevernes kompetence inden for kommunikation styrkes og videreudvikles. Forløbet har en indlejret variation i undervisnings- og arbejdsformer. Ved arbejdsformen rollelæsning bliver der eksempelvis lagt vægt på læring i sociale sammenhænge, og ved brug af mindmap og ordkendskabskort fokuseres på skriftlighed.

Der er stor forskel på elevernes forudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet. Læringen hos elever i indskolingen skal generelt stilladseres mere end hos de ældre elever. Aktiviteterne kan være de samme, men du kan som lærer overveje en større lærerstyring hos de yngste elever. Rollelæsning kræver for eksempel, at eleverne kan læse, og metoden egner sig derfor ikke til de yngste elever. Dog kan du lave rollelæsning på klassen, hvor klassen i fællesskab varetager de forskellige roller.

 

Tilrettelæggelse

For mange elever tager det tid at blive en stærk læser af fagtekster. Størstedelen af den tid, der bruges på teksten, bør lægges inden den egentlige læsning. Her kan du introducere det faglige indholdsområde ved at lave en fælles brainstorm om emnet på klassen og forklare tekstens centrale fagbegreber. Lad eventuelt også eleverne lave en ordbog over centrale begreber, måske suppleret med tegninger. Efterhånden som disse tiltag omkring læsning af fagtekster bliver en integreret del af den daglige undervisning, vil tidsforbruget blive mindre, og eleverne bliver mere selvkørende i forhold til selv at læse fagtekster.

I forløbet er der fokus på fagbegreber og faglig læsning. Noget af materialet vil blive anvendt flere gange undervejs i forløbet for at fastholde viden og blive opmærksom på egen læring. Det kan derfor overvejes at lade eleverne arbejde i logbøger eller lignende, så deres materiale omkring fagbegreber og faglig læsning er samlet.

Arbejdet med faglig læsning er relevant, uanset om der arbejdes med fysiske elevbøger, portaler eller andre digitale tekster. Dog kan aktiviteten ”læsesti” tage sig forskelligt ud, alt efter medie. 

Aktiviteterne i forøbet kan anvendes særskilt i forbindelse med læsning af en fagtekst eller i sammenhæng, som det er skitseret i dette forløb.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteterne:

  • Hvilke aktiviteter laves på klassen, i grupper og enkeltvis?
  • Skal eleverne gemme materialet til senere brug – og i givet fald hvordan?
  • Hvordan kan en mulig læsesti skitseres?
  • Skal arbejdet med rollelæsning foregå i klassen?

 

Opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:

1. FØR læsning

Dette er et mindmap lavet ud fra ordet Krybdyr i programmet Cmap.
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Et mindmap er en god måde at indlede et fagligt tema på. Det kan laves i fællesskab på tavlen eller elektronisk. Det centrale begreb skrives i centrum, og eleverne kan så komme med bud på, hvad begrebet dækker og hvilke faglige sammenhænge, det giver anledning til. Det kan også være hensigtsmæssigt at lade begreberne fra den forestående fagtekst komme med i mindmappet og udfolde ordenes betydning. Det kan overvejes at lade eleverne skrive med, så de selv har mindmappet til senere i forløbet, eller du kan lave mindmappet digital i eksempelvis Cmap eller MindmeisterMindmeister kan også bruges via SkoleTube.

Herover ses et eksempel på mindmap lavet i Cmap. I slutningen af forløbet er der lavet tilføjelser til mindmappet med blåt.

Med en læsesti kan du vise, i hvilken rækkefølge eleverne med fordel kan læse de forskellige elementer i et bogopslag eller på en webside. Du kan overveje konkret at modellere for eleverne, hvordan du selv læser teksten i opslaget. Det kan for eksempel gøres, som det er beskrevet herunder:

  1. Jeg kigger på overskrifter og illustrationer og overvejer, hvad siden mon handler om.
  2. Dernæst læser jeg overskriften og første afsnit.
  3. Jeg læser figurteksten til venstre og studerer illustrationen.
  4. Ud fra næste afsnits overskrift overvejer jeg, hvad afsnittet handler om.
  5. Dernæst læser jeg afsnittet.
  6. Osv.

Det er vigtigt at understrege, at der findes mange mulige læsestier. For nogle elever vil det være vigtigt at skabe et overblik ved at orientere sig i overskrifter og illustrationer. Andre har brug for detaljer og for at læse store dele af brødteksten, før de kan forstå illustrationerne.

2. UNDER læsning

Når du som lærer tænker højt og viser dine overvejelser omkring læsning af en tekst, kan du styrke elevernes tilgang til fagtekster. Eleverne kan efterfølgende selv prøve at angive en læsesti. Herigennem vil det på et tidspunkt være naturligt for eleverne at læse fagteksten i en hensigtsmæssig rækkefølge. De stærke læsere vil hurtigt benytte læsestrategier, mens det kræver mere træning hos de mindre stærke læsere.

Opmærksomhed på læsning af fagtekster kan også styrkes ved at anvende rollelæsning. Her læser eleverne i grupper á 4-5 personer, og de får hver især tildelt en rolle. Det kan være en idé at lade eleverne arbejde med en af deres egne læsestier og eventuelt prøve flere af.

Rollerne kan være:

  1. Foregriber: Den der foregriber næste afsnit og overvejer, hvad det mon handler om.
  2. Oplæser: Den der læser teksten højt.
  3. Opsamler: Den der opsummerer efter hvert afsnit. 
  4. Problemknuser: Den der afklarer og løser problemer undervejs.

Ved sammensatte, eller multimodale tekster, som er almindelige i natur/teknologi-undervisningen, ligger der meget faglig information i illustrationerne. Illustrationer omfatter også modeller og kan have en særlig opmærksomhed med det formål at styrke delkompetencen omkring modellering. Eleverne skal således vejledes i, at modeller afkodes og ”læses” på en anden måde end brødteksten i et opslag. Lad for eksempel eleverne starte konkret med at forklare, hvad eventuelle akser og tal i et diagram står for, og byg dernæst videre, så de ender ud med at forstå, hvad modellen viser i et større perspektiv.

Ved rollelæsning kan du overveje at supplere med en person, hvis rolle det er at forklare illustrationer, herunder modeller. Alternativt kan du lægge denne funktion til en af de ovenstående roller, for eksempel problemknuseren. Der kan også suppleres med en rolle med fokus på at opsamle nye ord og begreber.

3. EFTER læsning

I denne fase kan mindmappet igen tages frem i mindre grupper eller fælles på klassen. Dette kan enten gøres efter arbejdet med en enkelt fagtekst eller efter et afsluttet forløb. Der kan samles op på begreber fra mindmappet og justeres, hvis der er noget, der ikke er korrekt.

Undervejs i arbjedet med de faglige tekster vil der sandsynligvis være kommet mere viden til, og mindmappet kan derfor med fordel uddybes med tilføjelse af nye begreber. For at gøre eleverne ekstra opmærksomme på forskelle på viden før og efter forløbet, kan tilføjelserne i denne del laves med en anden farve. Eleverne kan  herved få en indsigt i egen læreproces.

Centrale og særligt udvalgte begreber kan i denne fase få særlig opmærksomhed og foldes ud ved anvendelse af et ordkendskabskort. Begrebet, for eksempel insekter, skrives i midten af kortet. Eleverne kan dernæst med egne ord:

  1. Forklare ordets betydning, eksempelvis Smådyr med seks ben.
  2. Angive ordets egenskaber, eksempelvis seks ben, tre kropsled, vekselvarme.
  3. Give eksempler på det; biller, guldsmede, fluer.

Hos yngre elever kan ordkendskabskortet forenkles og rumme: Ord/begreb, illustration af begrebet samt eventuel kort forklaring.

 

Evaluering

Den formative evaluering ligger i opmærksomheden på elevernes begrebstilegnelse, og på hvorvidt de anvender faglige begreber i forklaringer af faglige sammenhænge. Mindmappet vil kunne synliggøre den videnstilegnelse, der er fundet sted i forløbet. Dette vil især være tydeligt ved anvendelse af to forskellige farver i henholdsvis før og efter læsningen/efter forløbet.

Når eleverne er fortrolige med den læsesti, de har fået præsenteret, vil de være i stand til at eksperimentere med at lave deres egen. Eleverne kan eventuelt sidde sammen og præsentere deres strategi i forbindelse med læsning af en fagtekst. Under rollelæsningen vil du som lærer få en indsigt i den måde, eleverne griber fagteksten an, og hvorledes de løser eventuelle problemer med at forstå fagbegreber eller faglige sammenhænge.

Ordkendskabskortet er et redskab til den summative evaluering. Det kan give indsigt i elevernes begrebsforståelse.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvilke forskelle var der i elevernes bidrag til mindmappet før og efter læsningen af fagteksten?
  • I hvilken grad var eleverne i stand til at lave deres egen læsesti?
  • Hvordan fungerede rollelæsningen?
  • I hvilket omfang er elevernes forståelse af fagbegreber er styrket gennem forløbet?
  • Kan jeg bruge erfaringer fra disse aktiviteter i min fremtidige planlægning af undervisning?

 

Kreditering

Aktiviteterne er udarbejdet af Ulla Hjøllund Linderoth, lektor og naturfagskonsulent.