Forløb

Syng dig glad med Silja Okking

Indskoling: I dette gæstelærerforløb underviser Ramasjangvært Silja Okking i musik, sang, følelser og fællesskab. Hun berører emner som generthed, 'at turde’, og at musik først og fremmest skal være sjovt.

Forløbet er udviklet til musik.

Forløbet er målrettet elever i indskolingen.

 

Forløbet kan gennemføres online eller ved fysisk fremmøde på 5-7 lektioner.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Dette gæstelærerforløb har fokus på alle tre kompetenceområder i musik: musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse.

Forløbet behandler sang og musik som udtryksformer og tager især fat på to centrale elementer:

  • At det er vigtigt at øve sig, hvis der er noget, man drømmer om at blive god til.
  • At det er vigtigt at turde give slip på idéen om det perfekte og begynde med at lege med musikken.

Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet er bygget op omkring fem videoer med Ramasjangvært Silja Okking, og til hver video findes der forslag til undervisningsaktiviteter. Videoerne og aktiviteterne kan anvendes i kronologisk rækkefølge i et samlet forløb, eller læreren kan arbejde med videoerne separat, for eksempel som opvarmning i musiktimerne.

Aktiviteterne lægger op til læring og leg med stemme og krop, og fokus er i mindre grad på at kunne synge perfekt.

 

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet via dette link - brug linket, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Inden forløbet igangsættes, kan læreren forberede sig ved at gennemse alle fem videoer. Det anbefales, at nedenstående er til rådighed:

  • musikafspiller
  • rytmeinstrumenter, såsom claves, congas eller tamburiner
  • tegne- og maleredskaber
  • plads til at eleverne kan danse og udfolde sig med kroppen
  • et klaver eller en guitar
  • telefon, iPad eller andet, som eleverne kan bruge til at optage en musikvideo. Denne aktivitet beskrives nærmere i lærervejledningen.

Læreren kan indlede forløbet med at vække elevernes forforståelse og nysgerrighed ved at spørge dem, om de kender Silja Okking, og hvor de eventuelt har set hende før eller hørt hendes stemme. Læreren kan også spørge, om eleverne ved, at hun både synger og komponerer sange selv. Der kan også vises klip med hende fra DR eller billeder fra internettet.

Aktiviteterne kan gennemføres samlet som beskrevet under ’Forløbets opbygning’, eller læreren kan udvælge enkelte aktiviteter. Der er også god mulighed for at gentænke aktiviteterne, for eksempel med andre genrer, opvarmningsøvelser eller eksempler på musik.

Gæstelærerforløbet kan i vid udstrækning gennemføres online ved behov.

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i videoerne.

 

Forløbets opbygning

Forløbet består af fem faser, der svarer til de fem videoer.

Video 1: Syng dig glad

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video fortæller Silja Okking, at musik og sang gør hende så glad, at hun får gåsehud af det. Derfor er hun lykkelig for, at hun bruger sin stemme til næsten alt, hvad hun laver i sit arbejde.

Med udgangspunkt i videoen kan læreren arbejde med en række refleksionsspørgsmål som introduktion til forløbet. Eleverne kan arbejde med dem i plenum, hvor læreren for eksempel kan spørge:

  • Hvornår bruger I jeres stemme i hverdagen?
  • Holder I af at synge, og er det mest hjemme eller måske i skolen?
  • Hvilken stemme har den enkelte elev? Er den for eksempel dyb eller måske meget lys og fin? Er den stille eller meget høj?

 

Video 2: Gode øvelser til kroppen

© Børne- og Undervisningsministeriet

Blufærdigheden bliver sparket til hjørne i denne video, hvor Silja Okking præsenterer øvelser, der kan varme stemmen og hele kroppen op til musik.

Eleverne kan for eksempel gennemføre disse øvelser i klasselokalet eller i musiklokalet:

  • Klap din krop i gang
  • De 10 berygtede og berømte sprællemænd eller englehop
  • Træk i tungen-øvelsen
  • Grineøvelsen

Eleverne kan eventuelt synge den samme sang både før og efter opvarmningsøvelserne. Efter opvarmningsøvelserne kan læreren spørge til klassens oplevelse af forskellen - kom der mon mere volumen, udtryk og smil frem anden gang?

 

Video 3: Musikgenrer

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video synger og fremfører Silja Okking eksempler på forskellige musikgenrer: klassisk musik, hård rock, reggae og popmusik.

Ud fra videoen kan læreren forklare, hvad der kendetegner de forskellige genrer. Læreren kan på forhånd have medbragt forskellige musikstykker, der repræsenterer genrerne, og som klassen kan lytte til i fællesskab. Efterfølgende kan en eller flere af disse aktiviteter, som beskrives nærmere i den uddybende lærervejledning, bringes i spil:

  • Dans energifyldte numre
  • Følelser i klassisk, sørgeligt eller på anden vis følelsesladet musik
  • Find puls og grundrytme
  • Tegning af musik
  • Minianalyse af yndlingsmusikstykke

Læreren kan også understøtte elevernes lytning og refleksion over genrer og de konkrete musikeksempler ved at stille spørgsmål som:

  • Hvad, tror I, sangeren føler?
  • I hvilken verden foregår dette stykke?
  • Hvad, tror I, denne sang handler om?

 

Video 4: Skriv en sang

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video fortæller Silja Okking om, hvordan man kan komme i gang med at komponere musik.

I forlængelse af videoen kan klassen skrive en klassesang. I arbejdet med sangen kan læreren gøre brug af temaerne fra de tidligere videoer om genrer og følelser til at rammesætte en klassedrøftelse om, hvad sangen mere specifikt skal handle om, og hvordan den skal lyde.

Arbejdet med den fælles klassesang kan tage afsæt i en kendt sang, der skrives nye vers til. Klassen kan for eksempel tage udgangspunkt i:

  • et velkendt stykke musik, som læreren har udvalgt.
  • en melodi, læreren selv har komponeret.
  • skolens skolesang, som eleverne kan bygge flere vers på.
  • instrumentale udgaver af kendte numre, som er tilgængelige online.

Arbejdet med at komponere en klassesang kan eventuelt afsluttes med en indspilning, hvor klassen synger den nye sang akkompagneret af musiklæreren eller et digitalt lydspor.

 

Video 5: Hvordan kommer man i gang med at synge?

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video fortæller Silja Okking, at det er normalt at være lidt genert og nervøs, når man skal i gang med at synge. Hun anbefaler eleverne, at de starter med at synge, når de er alene – eller for deres kæledyr.

På baggrund af videoen kan eleverne reflektere over udsagnet: Alle kan synge. Læreren kan understøtte deres refleksion ved at spørge:

  • Hvad betyder det, at alle har deres egen stemme?
  • Hvor kan I godt lide at synge?
  • Hvorfor kan det være svært at synge?

 

Evaluering

Løbende evaluering undervejs i gæstelærerforløbet kan have stor betydning for, at eleverne opnår mestring af nye færdigheder og oplever aktiviteterne som meningsfulde. Læreren kan derfor gøre holdt undervejs og invitere til afrundende opsamlinger, hvor eleverne præsenterer deres arbejde og oplevelser af processen enten individuelt eller i grupper.

Læreren kan desuden overveje at evaluere med særligt fokus på, hvordan følelser kan aflæses gennem mimik og bevægelse. Det kan være et relevant fokuspunkt, da forløbet kommer omkring flere temaer, som rækker ud over det rent musikfaglige, for eksempel generthed, nervøsitet og ’spaghetti-ben’.

 

Links til yderligere inspiration

Find inspiration til opvarmning af stemme og krop på Danmarks Radios hjemmeside 

Find en guide til indspilning af klassens sang på skoletubeguide.dk

Find flere gæstelærerforløb til indskoling, mellemtrin og udskoling på emu.dk.

 

Kreditering

Det digitale gæstelærerforløb er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Operate og Heartbeats for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret 30. september 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.