Forløb

Sammenspil og rytme: Clap your hands

Mellemtrin: "Clap your hands" er en sang, et sammenspilsarrangement, et rytmisk grundtræningsforløb og et ”lær-at-øve”-forløb. Kort sagt et forløb, som indeholder mange grundlæggende musikalske elementer.

Forløbet er henvendt til 5.-6. klasse.
Anslået tidsforbrug: Ca. 6 lektioner.

Formålet med forløbet er at få udviklet en sammenspilskultur i klassen, hvor eleverne begynder at få øjnene op for, hvad det vil sige at øve selv. Med afsæt i et konkret nummer inddrages en række instrumenter og teknisk udstyr på en introducerende måde. Der er fokus på krav til eleverne samt forventninger til læreren.

 

Forudsætninger, form og indhold

"Clap your hands" er et sammenspilsnummer, så der skal forberede en god elevfordeling på de forskellige instrumenter. Det forudsættes, at eleverne forinden har arbejdet en lille smule med notation. Herudover indgår der rotation mellem de valgte instrumenter, så det er vigtigt at forberede eleverne på, at der ikke er faste pladser.

Forløbet er helt overordnet bygget op i tre faser, hvor sammenspillet med brug af rotation udvikles i forhold til samme musiknummer:

  • Indlæring af sang + inddragelse af percussioninstrumenter
  • Instruktion og øvefase på elektriske instrumenter (bas, el-guitar og/eller keyboard)
  • Fokus på mikrofonsang og sammenspil uden lærerakkompagnement

Arbejdsformen veksler mellem fælles sang/sammenspil og øvning i mindre grupper. Der kan med fordel anvendes rotation mellem instrumenterne i det omfang, eleverne kan magte dette. Denne vekselvirkning i arbejdsformen er ofte standard i forbindelse med 'klassebandet'. Der kan differentieres på flere måder i forløbet. I noderne er der lavet en niveauinddeling, som gør det lettere at finde det rette niveau til den enkelte elev. Eleverne kan flytte sig mellem niveauerne, hvis læreren oplever, at tingene enten er for lette eller for svære.

 

Tilrettelæggelse

Find indledningsvis ud af, hvilke percussioninstrumenter og elektriske instrumenter, som skal indgå i forløbet. De fleste instrumenter fra musiklokalet kan anvendes i dette ret enkle sammenspilsnummer, der langt hen af vejen handler om at opøve sammenspilsteknikker og -rutiner. 

Gennemgang på video: 
Video, hvor de to guitarstemmer demonstreres: Elektrisk guitar video
Video, hvor percussioninstrumenterne demonstreres: Percussioninstrumenter video

På guitarvideoen er der særlige differentieringsmuligheder. Netop el-guitaren kan ofte være vanskelig at håndtere for de fleste elever i forbindelse med sammenspil. Vær derfor særlig opmærksom på denne gruppe og sørg for, at opgaven er overkommelig. Til guitaren anvendes en såkaldt 'Boysen-ting', som gør guitarspillet lettere at komme i gang med for de elever, som ikke har spillet guitar før. Sørg for at anskaffe en lignende løsning forud for lektionerne.

Læreren er vigtig som synlig organisator og vejleder, men må nødvendigvis give plads til, at eleverne kan øve med lyd på i grupperne. Nogle af grupperne kan muligvis øve med hovedtelefoner, ligesom det kan være fornuftigt at anvende øverum i nær tilknytning til musiklokalet, så grupperne ikke generes af unødig øvestøj.

Herunder følger seks didaktiske overvejelser, som med fordel kan overvejes, hver gang der planlægges med sammenspil for hele klassen:

Forslag til overvejelser inden forløbet:

  • Brug lidt tid på selv at sætte dig ind i materialet. Overvej progressionen i undervisningen, så den passer til netop dine elever.
  • Vær tydelig i dine forventninger til klassen, og giv eleverne tid til at arbejde med tingene, inden du retter. Din fornemmeste rolle er at være en god klasserumsleder og sørge for, at elever med behov for lærervejledning kan få fat i dig.
  • Lyt med det roterende øre. Forsøg aldrig at fikse det hele på én gang. Udvælg én instrumentgruppe, og start med at lytte og få tingene til at køre nogenlunde der, inden du går videre til den næste.
  • Overvej, hvordan du kan lære eleverne, at udtalelser som: ”Jeg kan ikke finde ud af det”, eller ”Jeg forstår det ikke!” helst skal undgås. Lær dine elever, at det hedder: ”Det er svært, men jeg vil gerne”. Der ligger en masse positiv kommunikation heri, som er vigtig for succes på den lange bane. 
  • Overvej, hvordan du så vidt muligt kommer hele vejen rundt og får lyttet til alle og  får justeret niveauet op eller ned. 
  • Øvelse gør mester – og larmer! Det siger noget, når eleverne øver sig på at spille musik. Vær derfor opmærksom på, at eleverne forstår, hvad det vil sige at øve sig. Sørg for, at alle elever ved, hvad der forventes af dem, når de øver sig. Det tager tid at lave en god øvekultur med mange elever, men det er alt arbejdet værd!

 

Forløbets opbygning

Forløbet er opdelt i tre faser:

1. sang+percussion
Læreren kan starte med at introducere forløbet og indstudere sangens omkvæd sammen med eleverne med fokus på udtale, rytme og intonation. Eleverne kan stå i en rundkreds, hvor de forskellige percussionrytmer kan introduceres med tale, tramp og klap. 1. vers kan introduceres gennem imitation og instrumental ledsagelse. 

Eleverne kan nu inddeles i percussiongrupper og få instrumenter – xylofonstemmerne + klokkespil kan inddrages. Eleverne kan øve percussion i grupper og forsøge at spille sammen i gruppen. Der kan roteres mellem instrumenterne, så hver elev får mulighed for at prøve flere percussioninstrumenter.

Herefter kan 2. vers indstuderes, og klassen kan deles i to hold, et sanghold og et rytmehold. Læreren kan akkompagnere og styre instrumentering og rokering. Eleverne kan lære 2. vers udenad, og sangholdet kan synge sangen flere gange, mens det andet hold spiller percussion til. Efterfølgende kan der byttes rundt mellem holdene.

2. Elektriske instrumenter
Denne fase kan indledes med en kort repetition. Rundkredsøvelserne fra fase 1 kan inddrages efter behov.

Læreren kan så inddele eleverne i instrumentgrupper (guitar, bas og keyboard) og udlevere noder. Guitarfilmen kan gøres tilgængelig, og læreren kan bevæge sig rundt mellem grupperne, mens de øver. Eleverne kan orientere sig i materialet og ved fælles hjælp indstudere de udleverede nodestemmer. De kan se videoen flere gange. Der kan med fordel være to elever (musiker/hjælper) om hvert elektrisk instrument, som bytter med korte mellemrum.  

Læreren kan så organisere sammenspillet ved at sætte instrumenterne ind enkeltvis. Hvis der ikke er elektriske instrumenter til alle, kan der suppleres med percussion. Der kan organiseres en instrumentrotation, og processen kan gentages. I forbindelse med sammenspillet bør det sikres, at de sidste elever får afprøvet et elektrisk instrument under den fælles udøvelse. Der synges til i videst muligt omfang.

3. Mikrofonsang
Læreren kan i starten af tredje fase repetere sangen og de elektriske instrumenter sammen med eleverne.

Herefter kan mikrofoner introduceres. Der kan fokuseres på, hvordan de sluttes til anlægget, og hvordan de skal behandles. Læreren kan nu dele klassen, så nogle elever fokuserer på mikrofonsang og andre på instrumenter/percussion. Der kan iværksættes en kort øvefase forud for sammenspil på klassen. 

Der kan afslutningsvis organiseres en simpel optagelse, som kan danne udgangspunkt for evalueringen.

 

Evaluering

Forløbet kan evalueres løbende, mens læreren som vejleder går rundt mellem grupperne. Teknikken med at optage kan både anvendes i en afsluttende evaluering og løbende igennem forløbet.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede hver af de tre faser?
  • Var eleverne i stand til at komme videre og ikke sidde fast i udtalelser som: "Det kan jeg ikke"?
  • Var det overordende tidsforløb og de enkelte faser organiseret hensigtsmæssigt?
  • Hvordan oplevede du dig selv i vejleder-rollen, mens eleverne øvede?
  • Kan erfaringer fra dette forløb bruges i fremtidig undervisning?

 

Kreditering

Forløbet er udviklet i samarbejde med Anders Boysen.

Siden er opdateret 18. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.