Aktivitet

Forslag til sangaktiviteter

Indskoling: Syv aktiviteter fra Sangens Hus med fokus på stemmens funktioner og god sammenhæng mellem krop, vejrtrækning, stemme og øre. Herudover er der fokus på puls, klang, nodelære og varieret stemmeføring.

Aktiviteterne er henvendt til 1.-2. klasse.

Anslået tidsforbrug: 1 lektion pr. aktivitet - varierer fra aktivitet til aktivitet.

Herunder præsenteres de syv aktiviteter, der alle arbejder inden for kompetenceområdet musikudøvelse. Under hver aktivitetsbeskrivelse findes en video, der viser aktiviteten i praksis:

1. Styr på stemmens funktioner

Formålet med denne aktivitet er at arbejde med stemmebevidsthed og stemmens grundlæggende funktioner – hviske, tale, synge og råbe. Aktiviteten kan bruges til at arbejde med rim og remser. Eleverne kan gennem aktivteten opøve en bevidsthed om og kontrol over egen stemme. De kan få en forståelse af, at de aktivt kan styre deres stemme og kan veksle mellem forskellige funktioner.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Aktivitetens opbygning

  • Eleverne kan sidde i en rundkreds, mens læreren laver remsen ”Ælle bælle" med dem.
  • Læreren kan vise 1 finger, 2 fingre, 3 fingre, 4 fingre...
  • Eleverne kan hviske, tale, synge og råbe remsen.

Ud over øvelserne på videoen, kan der leges med tempoet i øvelsen – hurtigt og slowmotion. Aktiviteten kan desuden bruges til andre rim og remser, men også til tabeller, alfabetet, ugedage, måneder, talrækken.

Ideer til differentiering:

  • Skift stemmebrug ved hjælp af fingertegnene flere gange i løbet af remsen.
  • Lad en elev vise finger-tegnene.
  • Start en fælles puls, gerne sidetrin eller slavetrin, hvis klassen kan klare det. Der kan også sættes en tromme til at holde pulsen.
  • Kombiner med forskellige lydstyrker – vis med kroppen: lille = lav, mellem = mellem og stor = høj.

2. Smidig stemme

Formålet med denne aktivitet er, at eleverne via opvarmningen får skabt en god sammenhæng mellem krop, vejrtrækning, stemme og øre. Eleverne kan bruge stemmen på en legende og eksperimenterende måde. Målet med øvelserne er, at eleverne får brugt stemmen i hele dens omfang, og at eleverne oplever tydelig sammenhæng mellem at trække vejret ind, have en forestilling om en lyd, og at deres krop producerer denne lyd.

Øvelserne i denne aktivitet er det, der typisk kaldes opvarmningsøvelser, og de kan bruges i starten af hver musiktime. De skaber sammenhæng mellem krop, vejrtrækning, stemme og øre. Efterhånden kan eleverne opnå bevidsthed om stemmens mangfoldige udtryksmuligheder, og de kan få større kontrol over stemmen – dette leder frem mod at kunne synge rent.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Aktivitetens opbygning

  • Arbejdsformen er som udgangspunkt baseret på imitation.
  • Eleverne skal stå op, når de laver øvelserne – gerne i cirkel, så alle kan se hinanden og med plads til at svinge med armene.
  • Det er vigtigt, at øvelserne varieres i tonehøjde. Med tiden også gerne med variation i dynamikken – svagt/kraftigt.
  • Læreren kan vise, hvordan kroppen rystes samt vise vejrtrækning og lave lyde (med henholdsvis blomst, varm suppe og hundelort).
  • Læreren kan demonstrere turen i rutchebanen og fortælle om høje og dybe toner.
  • Læreren kan også vise en tur i bilen med læbe-rul.

Ud over øvelserne på videoen, kan følgende øvelser anvendes – eksempelvis med henblik på differentiering:

  • Rutchebanen: Lad en elev styre turen i rutchebanen, så de andre følger med tonehøjden.
  • Dirigent: En elev kan tegne et toneforløb på tavlen og vælge en vokal, som forløbet skal synges på. Eleven kan nu dirigere ved at følge forløbet på tavlen, mens resten af klassen synger - går det op eller ned?
  • To-stemmigt partitur: Der kan tegnes endnu et forløb oven i det første og vælges en anden vokal. Klassen kan deles i to hold, og en elev kan ”dirigere” ved at pege på tavlen og dermed styre tempoet i de to forløb.
  • Supplering: Forløbene kan suppleres med prikker for korte toner (staccato), p (piano – stille), mf (mezzoforte – medium) og f (forte – kraftigt).
  • Kombinationsøvelse: Her kan eksempelvis højre ben sige en dyb brummelyd, venstre arm kan sige som en klokke, næsen kan viftes rundt mens den siger: iiii, og så videre. Dirigenten kan styre, hvilken kropsdel der giver lyd, og klassen kan hænge på med både bevægelse og lyd. Her sætter kun fantasien grænser, idet alle bevægelser kan følges af en lyd.

3. Goddag med puls

Formålet med denne aktivitet er, at eleverne forholder sig til puls og periode, træner stemmekvaliteter og laver små improvisationer. Eleverne kan vænne sig til at bruge stemmen varieret og solistisk. Eleverne arbejder i aktiviteten med at holde pulsen og træner fornemmelsen for perioden. Aktiviteten lægger op til at bruge stemmen varieret og træne små improvisationer. Der veksles mellem solo og tutti, og øvelserne er et trin på vejen til at synge solo.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Aktivitetens opbygning

  • Eleverne kan sidde på stole i hestesko eller cirkel.
  • Hvis der er en tendens til, at alle eleverne finder på den samme lyd, kan I aftale, at det skal være skiftevis højt/dybt, legato/staccato, kraftigt/svagt eller lignende.
  • Læreren kan sidde sammen med eleverne og etablere en puls (ca. 80) – skiftevis klap i hænderne og på lårene.
  • Læreren siger: ”Her i klassen si’r vi” efterfulgt af en improviseret lyd.
  • Eleverne imiterer.
  • En elev siger: ”Her i klassen si’r vi” efterfulgt af en improviseret lyd.
  • Alle gentager (tutti): ”Her i klassen si’r vi” efterfulgt af imitation af den improviserede lyd, og turen går videre til næste elev.
  • Læreren kan afslutningsvis stille et par spørgsmål som: "Var det den samme puls, vi havde i hænderne i hele øvelsen?" og "Hvor mange klap havde vi i hver omgang?"

De følgende forslag vises ikke på videoen, men kan bruges som udvikling af samme øvelse:

  • Forlæng perioden, hvori der improviseres.
  • Stå op og lav side- eller slavetrin.
  • Lav dogmer for improvisationen: Glad, piano, opera, staccato eller lignende.
  • Øvelsen kan også siges: ”Ude i min have si´r det” + improviseret havelyd. Andre steder, der kunne laves lyde til, er: Tivoli, skoven eller fabrikken. Det kun fantasien, der sætter grænser.

4. Gang i klangen

Formålet med denne aktivitet er, at øvelserne bruges som opvarmning og smidiggørelse af stemmen. Ved at arbejde klangligt ud fra associationer og følelser trænes naturlig og sund stemmebrug. Øvelserne har til formål at sikre, at eleverne får varmet stemmen op i højden og i dybden, og at de lærer at bruge deres stemme varieret. Aktiviteten sigter mod at gøre eleverne bevidste om stemmens mange udtryksmuligheder.

Øvelserne kan bruges i begyndelsen af hver musiktime, eller inden der skal synges. Det kan anbefales at starte med denne aktivitet og derefter gå videre med aktiviteten ”Sang med klang”, hvor denne metode bruges i en sang.

Arbejdsformen er som udgangspunkt baseret på imitation. Læreren præsenterer nogle figurer eller associationer, som alle laver lyd og krop til. Når eleverne skal gå ud fra deres plads i cirklen og tilbage igen, trænes deres periodefornemmelse og opmærksomhed på hinanden. I videoen er der brugt tre forskellige aber til at skabe associationer.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Aktivitetens opbygning

  • Læreren kan vise, hvordan en stor han-abe (sølvryg), en abeunge og en abemor lyder og ser ud – en af gangen.
  • Eleverne kan så imitere og forklare, hvordan det lød.
  • Læreren kan undervejs hjælpe eleverne med at finde de rigtig musikord om deres klang.

Ud over øvelserne på videoen, kan følgende øvelser anvendes:

  • Glad julemand (dybt ho ho)
  • Lille bange mus (højt piv)
  • Sur far (hårdt fyyy)
  • Forskrækket (højt uh)
  • Børn der leger (la la la)
  • Fnise af en hemmelighed (svagt hi hi)

Lad eventuelt også eleverne selv finde på og vise for de andre. Det vigtigste er, at eleverne kommer omkring forskellige stemninger, gerne både dybt og højt, svagt og kraftigt.

5. Sang med klang

Formålet med denne aktivitet er at synge sammen med forskellige følelsesmæssige og klanglige udtryk. Aktiviteten har fokus på, at eleverne skal kunne synge repertoire med god intonation og god klang, og at de bliver bevidste om, at samme sang kan synges med mange forskellige udtryk. Der tages udgangspunkt i sangen "Blæsten har så travlt i dag."

© Børne- og Undervisningsministeriet

Aktivitetens opbygning

  • Det anbefales at vælge en sang, som eleverne kender godt. I starten er det nemmest at vælge en rolig sang. Vælg gerne blandt repertoiret af børnesange, årstids- og højtidssange og salmer, som eleven alligevel skal opbygge kendskab til.
  • Sangen kan synges med forskellige følelser, mens kroppen viser disse følelser i holdningen.
  • Det er en udfordring at bevare en god klang og intonation ved de negative følelser. Et tip er at minde eleverne om at de skal synge, ikke råbe. Sæt fokus på at gøre klangen stor og fyldig, og teksten meget tydelig.
  • Læreren kan vælge en følelse, eller få en elev til at vælge en følelse. Husk at give starttonen i børnenes stemmeleje og at tælle ind.
  • Læreren kan vælge en elev, som med kropsudtryk kan dirigere de andre.
  • Eleverne kan synge sangen og derigennem udtrykke følelsen.
  • Eleverne kan synge med den følelse, som vises med kroppen.
  • Eleverne kan afslutningsvis forklare, hvordan det lød. Her kan det være nødvendigt at give hjælp til at finde musikord, der passer til klangen.
  • Der kan til sidst tales om, hvilke følelser eleverne har udtrykt med stemmen, samt om de kunne høre forskel på de forskellige følelser.

Ud over øvelserne på videoen, kan følgende øvelser anvendes – eksempelvis med henblik på differentiering:

  • Sang med følelser: Eleverne eller læreren kan lave 4-5 tydelige tegninger med grundfølelser og stemninger, eksempelvis glæde, vrede, angst, interesse, genert, forelsket, foragt, skyld eller ømhed. En elev kan vælge to tegninger med stemninger og stå foran klassen som dirigent. Klassen kan så synge i den stemning, eleven viser. Der kan skiftes klang og udtryk, når eleven skifter billede.
  • Sangstafet: Eleverne kan synge en sang, de kender godt. De kan deles op i grupper, og læreren eller en elevdirigent kan pege på grupperne i tilfældig rækkefølge. Den gruppe, der peges på, synger så, indtil næste gruppe udpeges. Tricket er, at eleverne skal blive ved med at synge ”stumt” (tænke melodien/indre gehør), så de er klar til at komme ind, når det bliver deres tur. I starten kan dirigenten skifte gruppe, når det passer med perioden, eksempelvis ved linjeskift. Siden kan sangerne udfordres med ”skæve” skift. Målet er, at synge sangen rent og med god klang, uden at sangen stopper.

6. Nodelære for de små

Formålet med denne aktivitet er, at eleverne arbejder med klang og intonation. Dette arbejde kan støttes visuelt gennem noder og gennem elevernes kendskab til puls og periode. I arbejdet med klang og intonation er det en god idé at få øjnene med. Det kan gøres med kropslige bevægelser, som følger tonehøjden, men også på den helt officielle måde med musikkens skriftsprog - noder. I det første møde med noder behøver læreren ikke forklare meget, idet det er meget indlysende, at høje toner er oppe, og dybe toner er nede. Lange toner fylder meget, og korte toner er små. Noderne bliver på den måde en slags ”tone-tegning”.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Aktivitetens opbygning

  • Det kan være en god ide at vælge en sang, som eleverne kender godt. I starten er det nemmest at vælge en rolig sang,eksempelvis fra repertoiret af børne-, årstids- og højtidssange eller salmer, som eleverne alligevel skal opbygge kendskab til.
  • Sagens node kan vises på tavlen i en højde, så både lærer og elever kan nå.
  • Læreren kan så nynne første linje og pege på noderne.
  • Eleverne kan synge efter læreren, og hvis der synges upræcist, kan linjen gentages.
  • Herefter kan de følgende linjer synges på samme måde, og til sidst kan lærer og elever synge hele sangen, mens læreren peger.
  • Næste skridt kan være, at alle synger hele sangen, mens eleverne peger på skift.
  • Afslutningsvis kan læreren synge sangen fra starten – uden at pege – og stoppe på en tone. En elev kan så komme op til tavlen og udpege den tone, læreren stoppede på.

7. Sang med dynamik

Formålet med denne aktivitet er, at eleverne lærer de musikalske begreber piano, mezzoforte, forte, staccato og legato at kende og øver sig i at bruge dem gennem varieret stemmeføring. Igennem aktivitetens øvelser kan eleverne få brugt deres stemmer varieret og blive mere bevidste om de mange udtryksmuligheder, de har. Øvelserne tager udgangspunkt i musikalske begreber, og dermed introduceres eleverne også til det musikalske sprog.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Aktivitetens opbygning

  • Det anbefales at vælge en sang, som eleverne kender godt.
  • Læreren kan starte med at forklare begreberne piano, mezzoforte og forte og vise begreberne med hænderne.
  • Læreren kan herefter vise med hænderne, hvordan eleverne skal synge sangen.
  • Herefter kan begreberne staccato og legato forklares.
  • Det kan til sidst forklares, hvordan sangen skal synges med kombination af to forskellige parametre.
  • Afslutningsvis kan der tales om, hvilke nye ord eleverne har lært, hvor mange forskellige måder de har brugt deres stemmer på, og om eleverne kan vise de musikalske parametre med deres hænder.

Kreditering

Aktiviteter og videoer er udarbejdet af Sangens Hus.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.