Forløb

Soundpainting

Mellemtrin: Det er muligt at lave musik med fagter og håndtegn. Det kaldes "Soundpainting". Dette forløb lægger op til, at eleverne skal synge sammen og improvisere ved at følge håndtegnene.

Forløbet er henvendt til 3.-4. klasse.

Anslået tidsforbrug: ca. 10 lektioner

Gennem forløbet arbejdes der med at skabe og eksperimentere med musik på bevægelsesorienteret måde gennem metoden Soundpainting. Metoden tilstræber at skabe en form for musikalsk kommunikation på tværs af klassen, og metoden er meget kropslig orienteret, idet der som udgangspunkt ikke anvendes nogen form for notation. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet musikalsk skaben.

 

Forudsætninger, form og indhold

Soundpainting er et system af tegn, der laves med hænder og arme af en dirigent. Ved hjælp af tegnene bliver dirigenten i stand til at instruere sangere, mens de er aktive på scenen. Forløbet består af fem aktiviteter, der tager afsæt i videoer, som skal vises for eleverne. Videoerne hænger sammen med de fem partiturer. Arbejdsformen i forløbet er primært, at partiturerne gennemgås, og eleverne i fællesskab synger i forhold til videoerne.

Soundpainting som metode kan beskrives ved at være:

  • et værktøj til at styre og improvisere musik med.
  • et tegnsprog, altså en række håndtegn, du viser til dit kor (eller orkester), som koret så besvarer ved at synge.
  • til at skabe musik med, men kan også bruges til at styre og forme noteret musik.
  • en intuitiv måde at skabe musik på og giver et alternativt bud på, hvordan der kan kommunikeres i musikken (og musiktimerne).

Der kan løbende udvikles fagter, som i antal og kompleksitet svarer til elevernes kompetencer. Improvisation skal altid foretages ud fra fastlagte rammer, og disse rammer må naturligvis planlægges på forhånd. Værket og essensen i videoerne er, at musikken til dels skal improviseres frem, og på den måde bliver alle deltagere medskabere eller med-komponister til den musik, som laves.

Undervisningsdifferentiering kan etableres gennem valg af fagter til målgruppen, men også i forbindelse med selve direktionen, hvor eleverne kan inddeles og dirigeres i grupper. Nogle elever kan eventuelt udfordres yderligere ved selv at skulle dirigere.

 

Tilrettelæggelse

Forløbets videoer viser, hvordan det er muligt at synge i kor til musiktegnsproget Soundpainting. Videoerne findes nederst på siden. 

I planlægningsfasen kan videoer og lærervejledninger om de fem partiturer, der også findes nederst på siden, gennemlæses og gennemses. Ideerne kan så tilpasses den aktuelle målgruppe. Læreren kan instruere eleverne til metoden med udgangspunkt i partiturerne.

Videoerne, hvor partiturerne dirigeres, kan vises, så alle i klassen kan synge til. Video-partituret kan vises for klassen/koret på storskærm/smartboard/computer, og korets sungne svar kan optages på video. Optagelse af elevernes performance kan udgøre en væsentlig del af forløbet både som led i den løbende og den afsluttende evaluering. Derfor må det planlægges, hvordan disse optagelser skal gribes an. 

Hver video kan efterfølgende erstattes af en eller to lærere/elever, som dirigerer klassen. Klassen kan hele tiden finde en fælles udtryksform via på forhånd aftalte fagter og bevægelser: "Når jeg gør sådan, så synger I sådan". Endelig kan eleverne også øve sig til videoerne i mindre grupper, men dette kræver imidlertid en indledende præsentation og gennemgang.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten gennemføres:

  • Hvordan skal eleverne overordnet introduceres til metoden Soundpainting?
  • I hvilket omfang skal eleverne dirigere hinanden/klassen?
  • Hvor mange partiturer skal klassen arbejde med?
  • Skal eleverne øve sig til videoerne i mindre grupper, og hvordan skal dette i givet fald organiseres?
  • Skal der anvendes optagelser til brug for løbende feedback og evaluering?
     

Forløbets opbygning

Materialet består af fem partiturer, og der kan arbejdes med hvert partitur på denne måde:

1. Introduktion
Metoden og partituret kan introduceres, og eleverne kan lytte og deltage i små øvelser.

2. Direktion
Læreren kan nu dirigere eleverne med fokus på det, som det enkelte partitur fremhæver. Det kan handle om eksempelvis lange toner, start og stop, imitation, loop og skolens lyde.

3. Sang
Herefter kan eleverne synge efter lærerens direktioner. Enkelte elever kan også prøve at dirigere.

4. Partiturvideo
Eleverne kan til sidst synge uden brug af ord og uden afbrydelser til partiturvideoen. Skal der laves optagelser til brug for løbende feedback og afsluttende evaluering, kan læreren optage, når eleverne synger til partiturvideoen.

 

Evaluering

Forløbet kan evalueres ved brug af små videooptagelser. Videooptagelserne bør i så fald foretages undervejs som led i en løbende evaluering samt afslutningsvis for at kunne samtale om progression og udvikling. Klassen kan både undervejs og efter forløbet tale om brug af håndtegn og effekter og undersøge, hvor der kan foretages forbedringer - både i direktion og udførelse. Videoerne kan således anvendes både som afsæt for løbende feedback både løbende og til sidst i processen. 

Eleverne kan også reflektere over, hvordan denne musik adskiller sig fra andre typer af musikalsk udførelse. Mener eleverne selv, at de har lært noget i denne proces, og hvad er det i givet fald?

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

  • Kan dele af lydmaterialet anvendes i forskellige typer af multimediesammenhænge?
  • Kunne det være en mulighed at udveksle videooptagelser med andre klasser eller skoler?
  • Kan videoerne bruges til at vurdere den enkelte elev, og kan det på baggrund af videoerne undersøges, om nogle af eleverne i særlig grad profiterer af denne undervisningsform?
  • Kan arbejdet med denne metode bruges i fremtidige forløb?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Ketil Duckert og Gustav Rasmussen, der blandt andet har arbejdet med soundpaiting i Det virtuelle Danmarkskor i forbindelse med Skolernes Sangdag i 2015, hvortil dette materiale blev udarbejdet.

Læs mere om Det virtuelle Danmarkskor her: Soundpainting.dk

 

Partitur 1 – Kast de første Soundpainting-tegn

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Inden I begynder at synge, fortæller vi jer om, hvad Soundpaiting er, og hvordan I skal aflæse tegnene.

Soundpainting består af en række håndtegn, som altid vises til koret i en helt bestemt rækkefølge: hvem (skal gøre noget), hvad (skal de synge), hvordan (skal det synges) og hvornår (skal vi begynde).

Læs mere i lærervejledningen til partitur 1 herunder.


Lange toner

I skal synge lange toner i forskellige registre - både lyse og dybe toner - og I skal selv vælge, hvilken tone I synger.

I skal synge på lyden 'ahh' og forsøge at synge tonen helt jævnt, uden at den glider op og ned i tonehøjde, fuldstændig som Soundpainting-tegnet for lang tone er en 'lige streg i luften'.

Start og stop

For at få de lange toner til at lyde ekstra godt, skal I trænes i at starte og stoppe dem. Det skal nemlig være helt præcist, så I skal være opmærksomme på dirigenten (læreren) hele tiden - det er nemlig hende/ham, der bestemmer dette.

Lydstyrken

Skal kunne justeres op og ned, også uden at tonen ændrer sig. Somme tider kommer man fx til at skrige, når man skal synge kraftigt eller falde i tonehøjde, når man skal synge svagere. Øv jer i at holde den samme tone uanset volumen.

Hvad skal du øve med klassen/koret?

  • alle - lang tone - start
  • alle - stop
  • variér ved at skifte register og tilføje volumenkontrollen.

Husk

  • at blive ved med at synge indtil 'stop'-tegnet vises
  • at når I ikke har mere luft, trækker I bare vejret og falder ind på den samme tone igen
  • ikke at skrige, når I skal synge kraftigere
  • at alle i koret vælger hver sin tone
  • at tonen, I synger, skal være jævn og ikke bølge op og/eller ned
  • at synge på 'ahh'

Troubleshooting

  • Man har tendens til at finde sammen på den samme tone - altså synge unisont. Træn dette ved at skifte register hele tiden, og lad børnene blive på den tone de "kommer til" at synge.
  • Prøv at undlade at bruge værdiladede udtryk til at karakterisere det, koret synger. Det lyder ikke dårligt, bare anderledes/nyt/uhyggeligt/nydeligt/farligt etc.
  • For mange vil dette lydunivers være noget, de ikke har oplevet før. Én måde at sætte en forståelsesramme op er at referere til filmmusik, som kan være stemningsbaseret, eller et abstrakt billede, som altså ikke forestiller noget.

Partitur 2 – Syng nøjagtigt det samme som en anden

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Vi skal arbejde med lange toner, og som i partitur 1 skal I begynde med at vælge hver jeres tone. Men så kommer det nye - I skal imitere en i koret - og dvs. at I nu skal forsøge at gengive den tone, som én i koret synger. Læreren (dirigenten) vælger ved at pege, hvem der skal forsætte med at synge.

Tonen, som den der bliver valgt synger, skal dernæst spredes i hele koret, så I kommer til at synge unisont - altså den helt samme tone - men først når i ser tegnet imitér.

Læs mere i lærervejledningen til partitur 2 herunder.


Åben eller lukket mund

Man kan faktisk godt synge med lukket mund, det bliver til en slags 'nynnen' eller 'mumlen'. Det kan være lidt svært at holde den samme tonehøjde, når man åbner og lukker munden, men det er kun til at begynde med.

Det giver en ret fed effekt i lyden i overgangen mellem lukket og åben mund, og det skal vi netop bruge til det endelige kor-værk.

Hvad skal du øve med koret/klassen?

  • alle - lang tone - start
  • peg én ud - fortsæt
  • alle - imitér
  • variér med volumenkontrollen og åben/lukket mund

Husk

  • at give jer god tid, når I skal imitére - ikke alle er lige hurtige til det
  • stop med at synge - lyt efter tonen - hør den 'i hovedet' - syng den så
  • alle starter med at synge hver sin tone, indtil dirigenten udpeger én i koret
  • stadig at synge på 'ahh', og at I kan imitére både lyse og dybe toner

Troubleshooting

Hvis koret har svært ved at imitére, så lad den tone de skal finde komme fra dirigenten - altså dig. Det er vigtigt at tage sig god tid og det kræver en stor mængde koncentration, så del evt. din øvetid op og bliv ikke ved for længe ad gangen.


Partitur 3 – Loop, rytmer på én enkelt tone

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Så er det blevet tid til at synge loop eller små ostinater. Et loop er en rytme på én tone, som forsætter med at gentage sig igen og igen og igen.

I skal synge på lyden 'ba', og alle i koret vælger til at starte med deres eget loop.

Læs mere i lærervejledningen til partitur 3 herunder.


Musikkens puls

Vi vil meget gerne have, at I har samme puls, når vi skal høre så mange forskellige loops på én gang. Derfor tæller vi jer ind, så vi kommer til at synge i det samme tempo. Hvis man ikke er vant til det, så skal det lige prøves et par gange - det handler om at aflæse musikkens hastighed og få startet samtidigt. Husk at et loop IKKE er at synge på alle pulsslagene.

Vælg én ud at imitére med og syng det samme loop

Igen vælger dirigenten (læreren) én i koret, som skal fortsætte med at synge, imens resten stopper med at synge deres loop. På samme måde, som I skulle imitére én lang tone, skal I nu imitére et loop som en i klassen synger.

Husk først at lytte godt til loopet for så at prøve at synge det 'i hovedet', før I begynder at synge med.

Hvad skal du øve med koret/klassen?

  • alle - loop - tæl til fire
  • peg én ud - fortsæt
  • alle - imitér
  • variér med volumenkontrollen

Husk

  • ikke at synge på alle slagene - det er en rytme omkring pulsen, vi ønsker
  • ikke at ændre det loop, du har valgt
  • at holde det samme tempo - også når I imitérer
  • at lave en tydelig indtælling - tæl højt
  • prøv desuden at lade korets medlemmer lave indtællingen - det gør dem mere bevidste om, hvordan de skal aflæse din direktion

Troubleshooting

Når alle synger det samme, så har man en tendens til at stige i tempo - husk på at det i musikkens verden ikke handler om at komme først men derimod sammen over 'målstregen'.

Hjælp klassen til at kende forskel på puls og rytme ved at give dem eksempler på forskellige rytmer med samme puls - og den samme rytme i forskellige tempi. Gør dem fx også opmærksom på, at man kan synge "på slaget" og "mellem slagene".

Slagskema

Det er op til dig som dirigent, hvordan du vælger at holde pulsen for koret. Du kan benytte et slagskema eller anvise tempoet med anden gestik - så længe koret kan aflæse pulsen visuelt. Til at starte med kan du benytte ko-klokke eller anden auditiv pulsanker, så længe du ikke bruger det, når du optager videoen.

Hold tempo

For at I kan forsætte i det samme tempo, har vi lavet en visuel-metronom i video-partituret. Dvs. at baggrundsfarven veksler imellem sort og stribet for at angive tempoet, I fortsat skal forholde jer til.


Partitur 4 – Et anderledes loop

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

I stedet for at synge på 'ba' og på den samme tone, vil vi nu gerne have, at I lader jer inspirere af lydene på fx jeres skole eller fra gaden og bruger dem til at skabe et loop.

Dvs ikke så mange regler, I kan både synge et loop og kombinere det med reallyde - det skaber nogle lidt mere vilde og tilfældige loops!

Læs mere i lærervejledningen til partitur 4 herunder.


Starter i hvert sit tempo

Når I skal synge jeres loop behøver I IKKE at synge i samme tempo - her har hver og én frit valg. Med så mange forskellige tempi på samme tid er det vigtigt, at I ikke ændrer jeres loop undervejs - hold fast i det, indtil dirigenten vælger dig eller en anden til at forsætte.

Så skal I imitére

Igen vil dirigenten (læreren) vælge én i koret ud til at fortsætte, og dernæst skal resten af koret imitére. Husk igen ikke at stige i tempo, bare fordi I alle sammen skal synge det samme loop. Brug volumenkontrollen til at justere lydstyrken undervejs.

Hvad skal du øve med koret/klassen?

  • alle - loop - start (altså ingen indtælling)
  • peg én ud - fortsæt
  • alle - imitér
  • variér med volumenkontrollen, åben/lukket mund samt frys

Husk

  • ikke at ændre dit loop - også selvom du skal fortsætte med lukket/åben mund
  • at loop'et ikke bare bliver til 'støj', fordi man må lade sig inspirere af real-lyde

Prøv

  • at lade koret gætte og forælle hvad de hver især blev inspireret af, da de skulle finde på 'et anderledes' loop
  • at afgrænse korets valgmuligheder - vælg at loopet fx skal være en lyd fra klasselokalet eller et bestemt instrument

Partitur 5 – Syng efter dirigentens bevægelser

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Vi er næsten ved vejs ende, men til det sidste video-partitur, I skal indsynge, skal vi bruge to helt nye tegn: kort tone og skulpturdirektion.

Det handler om at være præcis og opmærksom og være klar til at starte og stoppe med kort varsel.

Læs mere i lærervejledningen til partitur 5 herunder. 


Kort tone

Når dirigenten 'slår' begge hænder på koret, skal de synge en lys eller dyb kort tone.

Tonehøjden afhænger af tegnets placering på kroppen; hvis tegnet kastes i hovedhøjdeskal tonen være lys, og hvis det kastes i hoftehøjde skal tonen være dyb.

Skulpturdirektion; når bevægelse = lyd

I skulpturdirektion er der ingen regler for, hvordan I vælger at synge. Så snart dirigenten (læreren) har vist tegnet for 'skulpturdirektion', så skal koret følge dirigentens bevægelser med deres stemmer.

Her findes ingen facitliste, for hvordan det skal lyde, og hvis I prøver at skiftes til at dirigere, så vil I opdage, at hver enkelt dirigent har 'sin lyd' - fordi vi hver især har vores egen måde at bevæge os på.

Neutral = ingen lyd

Når dirigenten står helt stille, eller som vi siger står i "neutral", skal man tie og altså ikke synge.

Det er derfor vigtigt, at man hele tiden holder øje med dirigentens bevægelser eller mangel på samme for at kunne løse opgaven.

Prøv

  • at lade dem der har lyst fra koret dirigere - det er sjovt, og man kan ikke lave fejl.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.