Skriv festsange

Formålet med forløbet er, at eleverne udvikler sproglig bevidsthed samt fornemmelse for festsange som værende en særlig musikkultur. Der lægges op til, at eleverne kan lave deres egne festsange og synge dem sammen.

Forudsætninger, form og indhold

At medbringe en sang til familiefesten er en gammel dansk tradition, som slet ikke er så udbredt andre steder i verden. Det er heller ikke lige udbredt over alt i Danmark, men mange elever kan have oplevelser med festsange, og det er oplagt at bruge traditionen til at lade eleverne skabe deres egne sange.

Forløbet handler først og fremmest om tekstarbejde, hvor eleverne skal arbejde med versefødder, rim og sproglig diversitet for at få egne tekster til at glide. Det er imidlertid væsentligt at få skabt motivation for forløbet ved at få sat teksternes form ind i en kulturel sammenhæng, hvor eleverne kan genkende noget fra deres egen verden. Denne særlige funktion, som festsange har, kan eventuelt udfoldes yderligere på 3. trinforløb, hvor eleverne skal arbejde med 'Musikkens funktion'.

Forløbet tager afsæt i følgende tre typer af aktiviteter:

• Eleverne lærer udvalgte melodier, som er meget anvendte i forbindelse med den medbragte sang. 
• De udvalgte melodier anvendes som afsæt for at lade eleverne producere egne tekster til melodierne. 
• Elevernes selvproducerede tekster synges i klassen, og der redegøres for valg af melodi og sammenhæng.

Arbejdsformen i forløbet veksler mellem fællessang, samtale på klassen, individuel opgaveløsning og skabende arbejde med tekstudvikling.

I forløbet kan der differentieres på forskellig vis. Hvis det er svært at komme i gang med egen tekst, kan eleverne starte med fasen 'Festsange - lav en festsang med computeren'. Her kan eleverne få hjælp til at komme i gang ved at svare på nogle spørgsmål, og herefter kan de selv gå ind og videreudvikle sangen.

Eleverne kan også udfordres gennem valg af melodi til egen tekstskrivning. Foreslå en længere melodi, hvis en elev har brug for særlige udfordringer. Der kan også stilles krav til opsætning af teksten på computeren, så festsangen tager sig pænt ud på papiret med eksempelvis grafik og billeder.

Tilrettelæggelse

Forløbet er særligt oplagt i foråret, hvor mange elever har søskende eller nær familie, som måske skal konfirmeres.

Eksempler på meget brugte melodier til festsange:

• I en kælder sort som kul
• Bamses fødselsdag
• Jeg er havren
• Kom maj, du søde, milde

Der kan i klassen tales om, hvorfor netop disse melodier er populære og gode at digte festsange på.

På nedenstående links er det muligt at søge op kendte melodier og gamle sange og samtidig høre melodien:

Danske sange online
Gamle danske sange

Materialevalget bør så vidt muligt afspejle elevernes egne oplevelser. Der kan inddrages festsange, som eleverne på opfordring har fundet derhjemme.

I de enkelte faser kan indgå praktiske øvelser og samtalespørgsmål som:

• Lær melodien til ”I en kælder sort som kul”.
• Nyn melodien til ”I en kælder sort som kul” med forskellige vokallyde.
• Syng en lejlighedssang, som stammer fra en fødselsdag eller en konfirmation.
• Lav en selskabssang til en selvvalgt melodi og lejlighed.
• Syng i fællesskab i klassen elevernes selvproducerede tekster.
• Hvilke fester synes I er oplagte til den medbragte sang?
• Har I været til fester, hvor der har været medbragte sange? Hvordan foregik det?

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan kan de enkelte arbejdsformer bedst muligt supplere hinanden, og hvordan der nemmest skiftes imellem dem?
• Hvilke sange skal indgå i forløbet?
• Hvordan skal eleverne arbejde med at skrive deres tekster ned. Skal de selv skrive dem ind på computer fra starten af, hvilket gør det nemt at vise teksterne til andre, eller skal de bruge papir og blyant, som måske er mere fleksibelt?
• Skal eleverne medbringe egne festsange?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.

1. Introduktion til selskabssange
Forløbet kan indledes med en fortælling om den danske tradition med festsange, og eleverne kan fortælle om oplevelser, hvor der har været en "medbragt sang". Samtalen kan også spores ind på, hvilken funktion disse sange har (hjælpeord: samvær, tradition, glæde, drilleri, sang i stedet for tale)

2. I en kælder sort som kul
Herefter kan klassen eksempelvis synge "I en kælder sort som kul". Denne melodi er en af de mest benyttede i forbindelse med selskabssange. Efterfølgende kan sangen synges med en ny tekst, og der kan tales om denne teksts oprindelse og funktion. Som eksempel kan denne sang vælges (luj.dk). 

3. Elevernes egne sange
Eleverne kan derefter selv skal lave et vers til melodien "I en kælder sort som kul". De kan selv bestemme anledning og indhold. Læreren kan vejlede eleverne i skriveprocessen.

Herefter kan elevernes tekster synges, og der kan tales om teksternes funktion. Derefter kan eleverne arbejde videre med egne tekster.

Ind imellem kan der også arbejdes med andre sange, som er oplagte melodier til den 'medbragte sang'.

4. Afslutning
Forløbet kan afsluttes med andre sange, som er oplagte melodier til den 'medbragte sang'. 

Eleverne kan også afslutningsvis indgå i en samtale om styrker og svagheder i de enkelte tekster. I samtalen kan eleverne ord på de elementer i undervisningen, som de fandt mest interessante og lærerige.

Evaluering

Som en del af den løbende evaluering i forløbet kan de foreløbige tekster synges i fællesskab. Dette giver eleverne en øjeblikkelig indikator af styrker og svagheder i deres tekster. At synge hinandens tekster i fællesskab er dermed en væsentlig del af evalueringen. I denne proces vil det hurtigt vise sig, om den enkelte sangtekst kan fungere, og hvor eventuelle svagheder måtte være. Der kan tales med eleverne omkring teksterne og gives eksempler på alternative versefødder.  

Hvis teksterne indsamles, kan de give konkret indblik i elevernes evne til at styre musikalske parametre, herunder versefødder, som er væsentligt for at kunne synge egne tekster sammen med andre. Der kan gives feedback i forhold til hver enkelt sangtekst.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede min egen rolle i forbindelse med kompositionsprocessen?
• Kunne eleverne bidrage med en selvevaluering ved at indgå i samtale om styrker og svagheder i teksterne?
• Hvilke dele af undervisningen, fandt eleverne mest interessante og lærerige?
• Hvordan fungerede forløbets vekslen mellem tekstarbejde, sang og samtale?