Skabende musikalsk arbejde

Denne artikel tager læseren på besøg i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor eleverne finder på, eksperimenterer og arbejder i praksis på musikalske løsninger for at få ejerskab. Alle musikalske bud er velkomne og tages alvorligt gennem kvalificeret feedback som: Hvad fungerer godt eller mindre godt? På den måde opøver eleverne æstetisk dømmekraft.

Rammer og fagbegreber

Opgaverne, som eleverne præsenteres for, har rammer (spilleregler, dogmer, benspænd), som kan handle om bestemte lydgivere, form, tid, tone- og rytmemateriale. Eleverne skal således aldrig ”bare finde på noget”. Skabende arbejde foregår altid inden for en ramme, som hjælper den kreative proces på gled.

Gennem alle faser arbejdes med fagbegreber, og hverdagssprog og fagsprog går hånd i hånd.

Fagbegreberne danner en rød tråd i arbejdet med lydformning, arrangement og komposition:

• Klang: Hvilke instrumenter/lydgivere/stemmer?
• Kontrast: Hvordan skabes kontrast? Hvordan udnyttes og virker kontraster?
• Dynamik: Hvor kraftigt, svagt?
• Tekstur: Hvilke stemmer ligger i forgrund/baggrund af lydbilledet, hvem: tutti (alle)/solo?
• Puls: Er der regelmæssig puls, flydende puls, ingen puls?
• Musikkens form: Tidslig inddeling: hvordan forløber musikken over tid? Er der for eksempel inddelinger, gentagelser, nyt stof?
• Opløsning: Forvandles stof og går i opløsning eksempelvis ved at ændre rytmen eller et par toner, indtil det helt er forsvundet?
• Notation: Fastholdelse af musikken
• Rytme: Er der for eksempel karakteristiske rytmiske mønstre? Hvordan lyder de?

På besøg i indskolingen

I indskolingen har eleverne haft et forløb om lyd-fantasi. I forløbets opstart har de fundet på lyde til historier, som læreren har læst op. De har fået lyd-ideer fra historien om Ritas jul og løst opgaven ”Find en fed lyd. Tag den med i timen”. Lydene var hemmelige og skulle gættes af klassen.

De har også arbejdet med stemmen. De har hvisket, smasket, talt, råbt, sunget, sagt underlige lyde som krrr, tssss, lavet rutsjeture med stemmen, fløjtet, gurglet og sagt vrøvleord, rim og remser på forskellige venlige, vrede, forvirrede, barske og kærlige måder. Klassen har også fundet på kropslyde ved at gnide hænder, knipse, tromme på bordet og trampe. Og så har de mærket hjertets sidde-, gå- og løbepuls og spillet med på hvert pulsslag i de forskellige tempi.

Sidste uge brugte eleverne fingrene på bordplader, stole og madpakker til at lave ”regnvejr på taget”. Først en stille sommerregn, så voksede den i styrke og styrtede ned, men faldt til sidst til ro og stoppede. Nogle var dirigenter og viste, hvornår alle skulle starte og slutte, og hvor kraftigt eller svagt regnvejret skulle forløbe. Tre elever, som var gode til at efterligne dyrelyde, lavede en lille solo undervejs. To andre spillede højtideligt fem selvvalgte toner på klokkespil som indledning og afslutning. Med ét blev regnvejrsstykket forvandlet til en helt lille komposition.

Alt i alt har der været en mangfoldighed af lyde i timerne, og klassen har beskrevet dem med hverdagssprog og af og til inddelt dem i kategorier:

Et par gange i lydforløbet har klassen kåret ”Dagens fedeste lyd”. For at huske lydene har de tegnet en fortolkning af lydene på et A4-papir med tusch. Nu hænger der ark på væggen, så en elev kan pege med sin dirigentblyant, mens klassen laver lyden. Eleverne skiftes til at dirigere og vise, hvor kraftigt, svagt, antal gange og hvem, der skal spille lydene. Helt som i et rigtigt orkester.

Klassen er nu klar til at øve det lille lydstykke på nøjagtigt et minut. En elev tager tid, en dirigerer, en optager, så de kan høre det og vurdere, om noget skal forbedres, inden det skal fremføres for en anden klasse. Nogle synes, der mangler slagtøj og en xylofon, så det bliver flettet ind. Ved fælles hjælp når klassen frem til, at musikstykket skal hedde ”Ballade”.

På besøg hos mellemtrinnet

På mellemtrinnet arbejder en klasse med to større skabende musikalske projekter. I første projekt ”Musik til computerspil” skal eleverne lede, lytte og fremlægge for at få inspiration til et andet projekt ”Skab jeres egen musik i et digitalt musikprogram”.

Projekt 1: ”Musik til computerspil” (i grupper)

Eleverne har i grupper fundet tre lydeksempler på musik til computerspil, der fremlægges for resten af klassen. Grupperne har analyseret musikken ud fra fagbegreberne, og ved fremlæggelserne spiller de en stump af musikken. Klassen skal gætte, hvad computerspillet hedder. Der er gået sport i at finde musik til både kendte og ukendte computerspil. Når spillets navn er afsløret, fremlægger gruppen, hvad de har fundet frem til:

• Hvilke instrumenter/lyde er med i eksemplet på de 40 sekunder?
• Er der en puls, tempo og rytmer? Er det klangflader uden puls?
• Hvilken stemning skaber musikken?
• Hvordan er det at spille computerspil til musikken? Hvad gør musikken ved kroppen?
• De tegneivrige har fundet på lydsymboler og udarbejdet et partitur over det, der sker i musikken i deres eksempel.

Projekt 2: Skab jeres egen musik i et digitalt musikprogram (i to dele: A & B)

Del A – Introduktion til et digitalt musikprogram (DAW – Digital audio workstation):

Læreren indleder med en fælles introduktion til det digitale musikprogram, så alle ved, hvordan de helt enkelt kan producere og redigere egne ideer. Der berøres emner som track, channel, lydeffekter, instrumentvalg og lag.

Del B – Skab jeres egen musik i grupper:

Hver gruppe trækker et billede hos læreren, der kan vise scenarier som ”Mylder på gågade”, ”Skov” eller ”Værksted”. Eleverne laver nu musik til billedet i det digitale musikprogram, og billedet vises, når gruppen fremfører deres musik for klassen. Klassen taler herefter om: Hvordan er stemningen i billedet og stemningen i musikken? Hvilke lyde, instrumenter og kontraster lægger I mærke til?

Eleverne har fået præsenteret følgende rammer (spilleregler) for musikken:

• I må bruge alle lyde, instrumenter, klange, rytmer, som ligger i musikprogrammet.
• Musikken skal vare ca. 40 sekunder - hellere lidt og godt, end langt og kedeligt. Udnyt tiden bedst muligt.
• Der skal være ét sted i kompositionen, hvor noget lyder mærkeligt eller overraskende.
• Der skal optræde mindst to kontrastpar i løbet af kompositionen. Ideer til kontraster:
  • Hurtigt/langsomt
  • En gang/mange gange
  • Kraftigt/svagt
  • Lyst/mørkt
  • Mange/få eller solo/tutti

På besøg i udskolingen

I udskolingen er et valgfagshold i gang med et længere forløb for at identificere, stjæle og lege med musikalske byggesten på forskellige måder. Første skridt er at finde frem til byggesten i musik, de selv har valgt. De har ledt efter tre musikstykker fra før år 1600, 1700-1900 og 1901-1960. Næste skridt er at lege med dem, forvandle eller selv finde på nye byggesten. En byggesten er en karakteristisk stump i et musikstykke:

• Melodiske byggesten: En lille melodistump – med eller uden tekst.
  
  Eksempel: den melodiske byggesten i Beethovens 5. symfoni di,di,di daaaa eller den karakteristiske stump, der optræder i intro, mellemspil med mere i Midt om natten.
• Rytmisk byggesten: En lille karakteristisk rytmisk figur.
  
  Eksempel: We Will Rock You
• Bærende byggesten: Ligger som en grundbyggesten gennem en længere del af nummeret/værket som eksempelvis et ostinat eller en akkordrække som i Albinos Adagio i G mol.
• Ornamentale byggesten: Er tænkt som udsmykning, der giver farve og variation, for eksempel melodiske variationer i Alicia Keys Fallin’

Eleverne har fundet frem til byggestenene ved at:

• nynne en karakteristisk stump af musikken
• tromme en karakteristisk rytme med fingrene på bordet
• luftspille en karakteristisk stump af musikken og så oversætte den til et instrument

Alle på valgholdet er nu med på, hvordan hver enkelt udvalgt byggesten lyder, og hvor den stammer fra, og nu bliver det for alvor spændende! Tiden er kommet, hvor eleverne skal til at skabe deres egen musik på baggrund af byggesten fra musikeksemplerne. I grupper eksperimenterer og leger de med byggestenene. Nogle spiller eller synger deres udvalgte byggesten langsomt, andre hurtigt, nogle spiller dem bagfra eller lægger dem over på helt andre instrumenter. Andre laver et par toner eller rytmen om, mens nogle insisterer på, at byggestenen skal være meget tydelig.

Efter at have leget med byggestenene på helt forskellige måder, udvælger hver gruppe deres tre bedste ideer og sætter dem sammen til en lille komposition på højest to minutter. Nogle grupper vil helst lave deres musik digital. Andre grupper vil hellere spille live, mens en sidste gruppe laver en blanding: Der er live-lyde fra glas (med tonehøjder) og knips, mens resten er digitalt indspillet, fordi de endnu ikke er så instrumentalt sikre på bas og trommer. Derfor har de brugt et par digitale lyde fra musikprogrammet. Nogle grupper har tilføjet en selvopfunden intro og outro rundt omkring byggestenene.

Valgholdet runder byggestensprojektet af med at fremføre deres kompositioner for hinanden og fortælle, hvilke byggesten de brugte, og hvad de gjorde ved dem. I mange af kompositionerne kunne man ikke længere høre byggestenene, men det gjorde ikke spor. Eleverne havde fundet frem til deres eget udtryk, og deres ideer var blevet til korte, fine kompositioner. Flere grupper havde lyst til at fremføre kompositionerne på skolen ved en festlig lejlighed.

Inspiration

Faghæftet for musik, se særligt: Ideer til rammer, læs mere i vejledningen, kap. 2.1.

Appendiks til undervisningsvejledningen i musik, se særligt side 13.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Signe Adrian, lektor i musik på Københavns Professionshøjskole