Skab lydstemninger

I forløbet kan I arbejde med alle kompetenceområder i musik ud fra en lyd- og stemningsvinkel. Der kan arbejdes med færdigheds- og vidensområderne musikoplevelse, digital produktion og musik i medier. Kompetenceområdet musikalsk skaben berøres særligt, da aktiviteterne fokuserer på kompetencemålet: Eleven kan arbejde eksperimenterende med kreative processer i musik. 

Forudsætninger, form og indhold

Eleverne er ofte omgivet af lyd og musik, og de opfanger lyde og stemninger i computerspil, tv-serier og film. Lyd og musik uden billedside kan skabe indre billeder og forestillinger om steder eller situationer. Eleverne har holdninger til, hvilke lydstemninger de synes er spændende, uhyggelige eller rare. Forløbet trækker på elevernes egne oplevelser, holdninger og kreativitet og stiller ingen krav til instrumentale færdigheder - alle kan skabe lydstemninger!

Forløbet lægger op til at bruge instrumenter, krop, stemmer, dippedutter, aviser – hvad som helst, som I kan skabe lydstemninger med. I kan også optage og bearbejde reallyde som fodtrin eller klap i lydprogrammer. 

Forløbet indeholder fem forslag til aktiviteter, der kan sættes sammen til et længere forløb eller gennemføres enkeltvis.

I forløbet er der ideer til at:

• lytte opmærksomt
• undersøge lydstemninger i omgivelserne, film og computerspil
• skabe lydstemninger.

Tilrettelæggelse

Forløbet kan gennemføres i et musiklokale eller almindeligt lokale med små instrumenter og ting som vandflaske og skeer. Eleverne kan løse opgaverne i mindre grupper. Det er en fordel, at eleverne har adgang til høretelefoner, smartphones og kan disponere over en computer eller tablet og et lydredigeringsprogram. 

Lav en lydbank
Det er en god ide at oprette en fælles “lydbank”, hvor holdet løbende lægger lyde. Det kan være beskrivelser eller fotos for eksempel af en lineal, der svupper. Det kan også være en digital platform med selve lydfilen. Lyde kan opsamles på smartphones, tablets og computere.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvilke fagbegreber berøres undervejs?
• Hvordan skal forløbet introduceres og afrundes?
• Hvilket lydprogram skal eleverne bearbejde lyd i?
• Hvordan skal vi oprette en fælles lydbank?
• Hvilket af forløbets ideer til opgaver, skal eleverne arbejde med?

Forløbets opbygning

Herunder præsenteres fem ideer til, hvordan I kan arbejde med lydstemninger. Vælg ud og prøv af. 

1. Find lydstemninger i film og computerspil
I grupper kan eleverne finde eksempler på interessante lydstemninger på max 30 sekunder fra film eller computerspil, som de kan og afspille for hinanden.

Eleverne kan beskrive stemningerne og for eksempel tale om:

• hvilke virkemidler bruges for at opnå stemningen?
• hvilke instrumenter eller lyde?
• er der for eksempel puls, rytme, harmonier, melodier eller vibrerende klange, instrumenter og lyde, som fletter sig ind mellem hinanden?
• er der kraftige eller svage lyde?
• hvordan hænger lyd og stemning sammen?

Eleverne kan også få også lydideer ved at søge på Foley Artists og Sound Effects.

2. Optag lydstemninger i omgivelserne 
Eleverne kan optage et selvvalgt lydsted på max 15-30 sekunder. Det kan for eksempel være på skolen, udendørs, hjemme eller på et yndlingssted.

Lydstedet kan afspilles i klassen, og der kan tales om om stemningen og detaljer i lydbilledet:

• Hvad lægger I mærke til?
• Hvordan opleves stemningen?
• Kan I genskabe stemningen med det, I har i lokalet?

3. Skab lydstemninger til fotos
Eleverne kan medbringe fotos af forskellige steder, for eksempel af havet, skoven eller en trafikeret gade. Eleverne kan deles op i mindre grupper, der hver trækker et foto, som ikke vises til andre.

Grupperne kan lave en lydstemning inspireret af fotoet på max 60 sekunder. Opgaven er at skabe en stemning, som de selv oplever i fotoet – de må gerne bruge lyde, som, de synes, er typiske for stedet, men de behøver ikke. Det kan også være helt andre lyde. Gruppen må bruge krop, stemme og fysiske lydgivere i rummet, eksempelvis trommende fingre på bord, instrumenter, klikkende kuglepen m.m.

Gruppen kan herefter fremlægge deres lydstemning, og de andre må gerne gætte, hvad der var på fotoet. 

4. Optag, manipuler lyd og lav lydstemning i et lydprogram 

Til denne aktivitet kan der med fordel bruges et lydprogram, hvor eleverne digitalt kan lave lydmanipulation som for eksempel at afspille lyd bagfra, ændre tonehøjder, strække lyde eller tilføje effekter som rumklang eller equalizer. 

Eleverne kan arbejde i mindre grupper, og hver gruppe skal slå med en terning for at få en lydkilde og en stemning/følelse: 

Lydkilde                                                             Stemning eller følelse

1. Et klap                                                                1. Afslappet

2. Et tramp                                                             2.  Uhyggelig

3. Et slag på et glas                                              3. Urolig

4. Et fløjt                                                                4. Forsigtig

5. En svirpende lineal                                           5. Selvsikker

6. Et host                                                               6. Sjov

Eleverne kan optage den lydkilde, de får tildelt efter terningekastet, i lydprogrammet. Herefter kan eleverne eksperimentere og manipulere med lyden, så den kommer så tæt på den valgte stemning som muligt.

De andre grupper kan eventuelt forsøge at gætte grund-lydkilden og stemningen. 

Herefter kan grupperne optage nye, selvvalgte lyde og beslutte en stemning. Eleverne kan igen bearbejde lydene, kombinere dem og lave et lille lydstykke på max 45 sekunder med forskellige lyde.

Afslutningsvis kan de andre grupper igen gætte grundlydene og stemningen.

5. Lav lyd til filmsekvens 

Til denne aktivitet skal deres findes en filmsekvens på maks. 2 minutter. Det er en fordel, at den kan opdeles i mindre afsnit som for eksempel:

Stigende spændingskurver   -     Dramaet bryder ud     -     Stilhed efter stormen

I kan se sekvensen sammen i klassen uden lyd. Herefter kan sekvensen inddeles i afsnit. Aftal præcist, hvor afsnittet går fra og til, og hvad der kendetegner hvert afsnit. Herefter kan der udarbejdes et fælles storyboard,

Afsnittene kan så fordeles ud på grupperne. Hver gruppe kan lave stemningslyd til deres afsnit. De kan bruge al slags “live-lyd”, digitalt bearbejdede lyde eller en blanding.

Lyd og billede kan spille sammen på forskellige måder, og det er en god ide at tale om, at lyden for eksempel kan:

• understrege eller efterligne billedsiden 
• tilføje en ny betydning, som ikke er i billedsiden. Måske skaber lyden en sjov stemning til en neutral scene? 
• gøre det stik modsatte. Her går lydstemningen imod billedsiden og tilføjer for eksempel en uhyggelig stemning til en idyllisk scene.

Evaluering

I feedbacken kan der knyttes an til opgavens overordnede formål, nemlig at eleverne kan arbejde eksperimenterende med kreative processer i musik. Elevernes udbytte kan vurderes ud fra spørgsmål som:

• Hører og oplever I det samme? Tal om ligheder og forskelle i lytteoplevelser
• I hvor høj grad kan I finde interessante eksempler og skabe lydstemninger? 

I arbejdet med de fem aktiviteter kan læreren få et indtryk af elevernes forståelse af lydstemninger, mod til at eksperimentere og deltagelse i gruppearbejdet ved at observere gruppearbejdet og præsentationerne.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvilke erfaringer med lydstemninger fra dette forløb indgå i elevernes skabende arbejde til prøven?

• Hvilke erfaringer gav arbejdet i forhold til elevernes mod til at undersøge, lytte og eksperimentere med lyd?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af lektor Signe Adrian, Københavns Professionshøjskole i samarbejde med lektor Jesper Juellund Jensen, Københavns Professionshøjskole.