Forløb

Hvor stor er chancen?

Mellemtrin: Forløbet vil udvikle matematisk tænkning og fagsprog gennem fokus på at lytte, tale, læse og skrive om udfald og chancer. Der er vægt på modellering samt hypoteser, eksperimenter og beskrivelser.

Forløbet er henvendt til mellemtrinnet.

Anslået tidsforbrug: Ca. 7 lektioner.

Dette forløb tager udgangspunkt i lærerens modellering af sprog og aktiviteter. Forløbet lægger op til at undersøge chancesituationer og at planlægge eksperimenter med særlig opmærksomhed på udfaldsrum. Forløbet er tilrettelagt, så aktiviteterne sigter mod at udvikle elevernes fagsprog fra mundtlighed til skriftlighed og fra hverdagssprog til kvalificeret fagsprog med præcision i tekst og fremlæggelse. 

 

Forudsætninger, form og indhold

I forløbet er det afgørende, at eleverne har kendskab til brøker. Brøker som angivelse af del ud af helhed, som 1/6, som 1 ud af 6 eller omvendt, at 2 ud af 5 kan udtrykkes som 2/5. Det er ligeledes afgørende, at eleverne har erfaring med at indsamle, ordne data i tabeller og beskrive data i diagrammer.

Stilladsering handler om, at du som lærer stiller høje krav til eleverne, samtidig med at du støtter dem (blandt andet sprogligt) efter deres behov. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om elevens udvikling af sit sprog i samtale med læreren.

Makrostilladseringen i forløbet kan ses ved, at de første aktiviteter tager udgangspunkt i den viden og det sprog, eleverne kommer med. Det vil sige, at de første aktiviteter aktiverer elevernes hverdagsviden og hverdagssprog om området, inden de næste aktiviteter kræver, at elevernes fagsprog præciseres og udbygges. Et konkret redskab til at fastholde og udbygge sproglig læring i dette forløb er den ordvæg, som læreren bruger til at fastholde nye faglige udtryk med relation til chancebegrebet. De sidste aktiviteter afsluttes med, at eleverne samler deres erfaringer op i en berettende tekst. Forløbet er planlagt, så aktiviteterne veksler mellem lærerinstruktioner og makkerarbejde, hvor eleverne diskuterer eller refererer ny viden, inden de skal arbejde mere selvstændigt, eksempelvis med dataindsamling.

Mikrostilladsering kommer til udtryk i lærerens tydelige og eksplicitte modellering af arbejdsformer og løsningsstrategier. Et konkret redskab er sætningsstartere, som kan hjælpe eleverne med at udfolde det matematiske register og altså tale og skrive i hele, udfoldede sætninger. Også hultekst støtter elevernes sproglige udvikling i dette forløb. Du kan læse mere om disse redskaber i lærervejledningen.

 

Tilrettelæggelse

Forløbet er tænkt som et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for faget matematik på mellemtrinnet kan gribes an og gennemføres. Som lærer kan du lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse.

Der lægges i introduktionsfasen op til, at eleverne skal diskutere begrebet chance ud fra omdrejninger på et lykkehjul. I den forbindelse kan lykkehjulet tegnes på tavlen, men er skolen i besiddelse af et rigtigt minilykkehjul, kan det også overvejes, hvordan dette kan inddrages. 

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal eleverne bevidstgøres om den sproglige progression?
  • Forløbet lægger op til flere forskellige eksperimenter. Hvilke eksperimenter skal klassen lave, og hvordan de skal organiseres og gennemføres?
  • Ordkortene til forklaring af fagord danner udgangspunkt for en aktivitet, der bygger på en CL-struktur. Strukturen kræver, at ordkortene er lavet på forhånd. Hvordan skal aktiviteten udføres og organiseres?
  • Hvilken rolle skal elevernes faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i makkerpar/grupper?
  • Hvordan skal arbejdsformer og løsningsstrategier modelleres?

Der er udarbejdet en uddybende lærervejledning til forløbet, som kan tilgås her.

I matematik møder eleverne forskellige former for tekster. Du kan læse mere om sprog og tekster i faget i artiklen, der understøtter dette forløb. 

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser, der hver indeholder underfaserne indledning, bearbejdning og opsamling.

 

1. Aktivering af hverdagssprog

Indledning: Forløbet kan indledes med en brainstorm omkring begrebet chance (se vejledningen for konkrete anvisninger til aktiviteten). Relevante ord og begreber fra brainstormen kan herefter placeres på en ordvæg i klassen. Klassesamtalen om chancebegrebet kan videreføres ved at inddrage førfaglige ord som muligt, umuligt, sikker.

Bearbejdning: Læreren kan nu tegne et minilykkehjul med tre røde og et hvidt felt og en pil på tavlen. Der kan også medbringes et ”fysisk” minilykkehjul/spinner. Eleverne kan i makkerpar tale om, hvad de kan sige om resultatet af at dreje minilykkehjulet.

Opsamling: Fasen kan afsluttes med en klassesamtale om erfaringerne med minilykkehjulet. Eleverne kan gøres opmærksomme på, at de skal bruge fagord fra ordvæggen i deres svar. Læreren kan under samtalen være opmærksom på, hvilken form for tænkning, elevernes svar udtrykker: Tænker eleverne subjektivt, numerisk eller begyndende kvantitativt?

 

2. Eksperiment

Indledning: I denne fase kan eleverne arbejde med sproglige begreber i forbindelse med eksperimentet: Bamsekast. Efter eksperimentet kan det forklares, hvordan eleverne kan fortælle om deres eksperiment i en berettende tekst.

Det kan lægges ud med at vende tilbage til fase et ved at repetere faglige begreber og metoder. Ordvæggen kan inddrages, og usikkerhed i forhold til ordene kan afhjælpes ved at finde antonymer eller ved at se og høre ordet i en sætning. Eleverne kan nu udføre eksperimentet bamsekast.

Inden eksperimentet sættes i gang, kan det forklares, at eleverne skal lære om variation i stikprøver, og tilrettelæggelsen af eksperimentet giver anledning til samtale om fejlkilder. Læreren kan udlevere en bamse til hvert makkerpar, der kan kaste med en bamse og give hinanden forslag til betegnelse for de mulige udfald.

Herefter kan gennemføres en klassesamtale, så der opstår enighed om de fælles begreber for, hvordan bamsen kan lande, for eksempel på maven, på forsiden, på ryggen, på bagsiden, på venstre side, på højre side, på hovedet eller på poterne. Der kan også tales om, hvordan bamsen skal kastes. Eleverne kan bruge erfaringen fra kast med bamsen til at sprogliggøre deres forestilling om, hvordan bamsen kan lande.

Bearbejdning: Der kan nu udleveres en tabel til hvert makkerpar, og eleverne kan udfylde tabellen med de valgte begreber for måder at lande på. De kan også selv tegne tabellen. Hvert makkerpar kan kaste bamsen 10 gange og notere deres resultat i det fælles skema på tavlen.

Nu kan resultaterne fra alle makkerpars bamsekast tælles sammen med brug af ordene ’flest gange’, ’færrest gange’ og ’lige mange gange’. Makkerparrene kan så tale om de resultater, de kan se fra de forskellige par på tabellen, der er på tavlen. De kan benytte det nye fagsprog. Derefter kan læreren tilføje tabellen en søjle til det samlede resultat af alle.

Læreren kan demonstrere, hvordan udtryk i en samtale kan lyde: Chancen for, at bamsen lander på maven, er ___ ud af __. Der er mindst chance for, at bamsen lander på ___.

Opsamling: Der kan afrundes med en evaluerende holdsamtale – både med hensyn til sprog og fag. Eleverne kan samle op på arbejdet med udfald og sandsynlighed ved at skrive/udfylde en berettende tekst om eksperimentet. De kan stilladseres med hultekster eller sætningsstartere (se mere om dette i vejledningen).

 

3. Planlægning og gennemførelse af eget eksperiment

Indledning: Læreren kan indlede med at fortælle, at eleverne nu skal planlægge, udføre, beskrive og begrunde et eksperiment. De fire begreber kan skrives på tavlen og på ordvæggen.

Bearbejdning: Der skal bruges tre kort og nogle "legepenge". Et kort er rødt på begge sider, et kort er sort på begge sider, og et kort er sort på den ene side og rødt på den anden. Læreren kan forklare og demonstrere med de tre kort.

Eleverne kan undersøge følgende spil og afgøre, om det er rimeligt eller urimeligt: Man er to til at spille. Spiller 1 holder de tre kort under bordet. Derefter trækker spiller 1 et kort, så kun den ene side er synlig. De skal begge se farven på den ene side af kortet. Spiller 1 vinder, hvis kortet har en forskellig farve på den anden side, og Spiller 2 vinder, hvis kortet har samme farve på begge sider.  Uden at se den anden side af kortet skal eleverne satse på, hvem der vinder. 

Læreren kan demonstrere spillet med en elev, og så kan eleverne bruge spillet som udgangspunkt for deres eget eksperiment, som de kan planlægge og gennemføre. Eleverne kan udarbejde en plan for undersøgelsen, hvor hypotese, gennemførelse, antal gentagelser, observationer og konklusion indgår (se vejledningen for anvisninger til, hvordan arbejdet kan modelleres og stilladseres for eleverne). Læreren kan lytte til elevernes forhandlinger og stille spørgsmål, der hjælper eleverne med at tænke over og måske præcisere deres undersøgelse.

Opsamling: Eleverne kan afslutningsvis skrive en beretning om deres eksperiment. Læreren kan introducere til dette arbejde med en klassesamtale om berettende tekst, der er struktureret af tid, skrives i datid og berettes af personligt stedord ”vi”. Ved brug af faglige og førfaglige ord, bliver teksten så præcis og dækkende som muligt. Læreren kan stilladsere beretningen ved at lave et arbejdsark med sætningsstartere. 

 

4. Ordkort

Indledning: Den sidste fase kan bruges til at konsolidere og evaluere centrale ord og begreber fra forløbet. Aktiviteten kan tage udgangspunkt i ord og begreber på ordvæggen, men andre ord og begreber kan også indgå.

Bearbejdning: Her skal på forhånd været lavet kort til en ordforklaringsaktivitet med udvalgte centrale begreber fra ordvæggen. Arket er inddelt i tre felter. I øverste felt står begrebet. Det midterste felt er tomt. I det tredje felt står stilladserende stikord, små sætninger, illustrationer etc. Den nederste tredjedel kan foldes over det midterste felt, så eleven ikke umiddelbart kan se hjælpeord og billeder.

Aktiviteten kan foregå sådan: Eleverne får hver et kort. De skiftes til at forklare deres ord fra kortet til deres makker uden at bruge ordet i forklaringen. Makkeren skal gætte det ord, der forklares. Herefter byttes roller.

Opsamling: Som afslutning på forløbet kan eleverne forholde sig til, hvad de nu ved og kan formulere sig om det i en kort logbogstekst.

 

Evaluering

Som lærer kan du observere, hvor meget eleverne deltager, og hvordan deres mestring af fagsproget og det faglige stof udvikler sig, når de deltager i klassesamtaler, makkerarbejde og fremlæggelser. Du kan bruge disse observationer til at give feedback til eleverne om deres fremskridt og til at planlægge stilladseringen for de enkelte elever i de næste aktiviteter. 

Elevens reaktion på mikrostilladsering kan give indsigter indsigter, som er nyttige til evaluering af egen undervisning. Der er i dette forløb mulighed for at skrue op for stilladseringen ved for eksempel at bruge hultekst og sætningsstartere som stillads for beretningerne sidst i forløbet. 

I slutningen af forløbet danner elevernes beretninger og evne til at forklare betydningen af udvalgte fagord baggrund for ensummativ evaluering, men det kan også være centralt at drøfte forløbets arbejdsformer og aktiviteter med eleverne.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvilke observationer gjorde jeg om elevernes brug og udvikling af fagsprog?
  • Hvad fungerede godt i situationerne med makkerarbejde?
  • Hvordan fungerede brugen af stilladsering og modellering?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning af undervisningen?

 

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk

 

Du kan hente arbejdsark til dette forløb på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside via dette link. Vælg Sproglig udvikling: Fagundervisning. 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.