Aktivitet

Nøgleord, læsning og skrivning i madkundskab

Mellemtrin: I denne aktivitet er der samlet en række forslag til små øvelser, der kan understøtte arbejdet med sproglig udvikling i madkundskab.

Aktiviteten er henvendt til 4.-7. klasse.
Anslået tidsforbrug: ½-1 lektion pr øvelse.

Formålet med de små øvelser i denne aktivitet er at sætte fokus på arbejdet med sproglig udvikling i faget madkundskab. Madopskrifter hører til teksttypen instruktion, og opskrifter indeholder mange fagord og begreber og instruerer læseren i, hvilke arbejdsprocesser (handlinger) der skal udføres. I arbejdet med sproglig udvikling og faglig læsning og skrivning er det nødvendigt at sætte fokus på både handleverber, strukturen i teksttypen "instruktion" samt læsestrategier.
 

Forudsætninger, form og indhold

Det forudsættes, at eleverne har været igennem den basale introduktion til skolekøkkenet, dets arbejdsredskaber og –metoder samt har viden om basale ingredienser og råvarer.

Aktiviteten indeholder fire små øvelser med hver deres fokus. Øvelserne tager udgangspunkt i tekststrukturen for instruktionen som genre:

  • Målet
  • Evt. billede af målet
  • Ingredienser/materialer
  • Handlinger i kronologisk rækkefølge
  • Tip/kommentar - kan enten stå lige under målet eller til sidst

Opskriftpuslespil: Denne øvelse sætter fokus på instruktionen som genre. Eleverne kan lære om opskriftens tekststruktur og blive bevidste om arbejdsprocessernes kronologi ved at lægge opskrifts-puslespil, Øvelsen kan anvendes i arbejdet med den faglige læsning af en opskrift samt forud for, at eleverne selv skal til at udvikle og nedskrive opskrifter. Eleverne får i øvelsen udleveret en kuvert med en opskrift, der er klippet i stykker (mål/billede/ingrediens- og/eller materialeliste, de enkelte handlinger, tip/kommentar) og skal ud fra ovenstående tekststruktur pusle opskriften sammen.

Nøgleord i opskriften - handleverber: Opskrifter er fyldt med handleverber – handleverber, der fortæller, hvad man skal gøre for at nå frem til en færdig ret. Øvelsen har fokus på at støtte eleverne i at finde og forstå opskrifters handleverber.I denne øvelse er der fokus på arbejdsprocesserne, idet eleverne skal finde opskriftens handleverber og derefter forholde sig til, hvad det eksempelvis vil sige at blende og ikke hakke, at røre frem for at piske, eller at noget skal koge og ikke simre. 

Læs opskriften: At læse en opskrift kræver særlige læsestrategier. Denne øvelse tager udgangspunkt i læseforståelsesstrategien ”før, under og efter læsningen”. Øvelsen sætter fokus på før, under og efter læsning af en opskrift gennem samtale om opskriftens mål, visualiseringer af fagbegreber og arbejdsprocesser samt selve handlingen at lave mad efter en opskrift.

Skriv opskriften: Gennem skrivning kan eleverne opnå en større forforståelse for instruktionen som fagtekst i faget. Øvelsen tager udgangspunkt i reproduktion af en opskrift. Øvelsen sætter fokus på genren instruktion, dennes mål og tekststruktur samt brugen af fagbegreber, sproglige træk og multimodalitet gennem fælles og selvstændig tekstkonstruktion.

Arbejdsformen i øvelserne er klassesamtale og gruppearbejde. Der kan differentieres i forhold til opskrifternes sværhedsgrad. 

 

Tilrettelæggelse

Forud for øvelsen "Opskriftpuslespil" skal der klargøres opskrifts-puslespil til eleverne. Der skal være en kuvert med ”puslespilsbrikker” til hver gruppe. Alle opskrifter kan anvendes, men det anbefales at anvende en opskrift, der også indeholder billede og tip/kommentar. Eleverne skal desuden have udleveret et A4-ark til at lægge puslespillet på, og når de har lagt puslespillet korrekt, skal det limes på arket.

Til øvelsen "Nøgleord i opskriften - handleverder" skal der printes et nøgleordsark til hver elev, som skal udleveres sammen med dagens opskrift. Nøgleordsarket findes øverst på denne side i en PDF-fil. Det kan enten udfyldes individuelt eller i makkerpar.

Til øvelsen "Skriv en opskrift" skal der udvælges en billedserie uden tekst taget fra en kogebog.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

  • Hvilke øvelser skal eleverne arbejde med?
  • Hvordan skal øvelserne introduceres, og hvordan skal der samles op?
  • Hvilke opskrifter skal bruges som udgangspunkt for øvelserne?
  • Hvordan skal arbejdet med øvelserne organiseres - skal eleverne lave én øvelse pr undervisningsgang, eller skal øvelserne sættes sammen til et lille forløb?

 

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten indeholder fire øvelser:

1. Opskriftpuslespil:
Læreren kan starte med at gennemgå tekststrukturen for instruktioner. Herefter kan kuverten udleveres, og læreren kan og forklare, hvad opgaven går ud på. 

Eleverne kan herefter se på/læse alle ”puslespilsbrikker”, pusle sig frem til et løsningsforslag og lime deres ”puslespilsbrikker” på A4-arket. Læreren kan tjekke elevernes løsningsforslag og godkende/vejlede i korrekt løsning.

Der kan samles op på aktiviteten, ved at læreren spørge eleverne om følgende: Hvorfor tror I at opskrifter har denne tekststruktur?

2. Nøgleord i opskriften - handleverber: 
Læreren kan introducere øvelsen og begrebet handleverber, udlevere dagens opskrift samt et nøgleordsark til hver elev og gennemgå opskriften og nøgleordsopgaven. Læreren kan gå rundt og hjælpe eleverne, imens de finder handleverber i teksten og udfylder nøgleordsarket. Øvelsen kan afsluttes med en gennemgang af de udfyldte nøgleordsark.

3. Læs opskriften:
Læreren kan starte med at gennemgå formålet med og arbejdsgangen i øvelsen. Der kan spørges ind til elevernes forhåndsviden om den ret, der beskrives i opskriften. Dette er før-læsningsfasen.

Læreren kan herefter gennemgå opskriften med fokus på fagbegreber, opskriftens tekststruktur samt de sproglige formuleringer samt igangsætte en visualiseringsopgave. Her kan laves tankekort, tidslinjer eller en anden visuel model. Dette er under-læsningsfasen.

Eleverne kan til sidst bruge deres viden fra før-læsnings- og under-læsningsfasen til at tilberede en vellykket ret ud fra opskriften. Dette er efter-læsningsfasen.

Læreren kan undervejs iagttage elevernes arbejde i køkkenerne, og der kan samles op ved, at eleverne sætter ord på, hvordan før- og under-læsningsfaserne er brugbare i forhold til efter-læsningsfasen.

4. Skriv opskriften:
Læreren kan starte med at gennemgå formålet med og arbejdsgangen i øvelsen. Der kan skabes en fælles viden om opskrifters typiske genretræk med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvad er opskrifters formål?
  • Hvad kendetegner opskrifters tekststruktur?
  • Hvilke særlige sproglige træk indeholder opskrifter?
  • Er opskrifter multimodale?

Læreren har udvalgt en billedserie uden tekst taget fra en kogebog, og læreren og eleverne kan i fællesskab konstruere en tekst til et af billederne. Det kan foregå ved, at læreren tænker højt og får skrevet passende formuleringer med inddragelse af fagbegreber ud fra elevernes forslag på tavlen. 

Herefter kan eleverne skrive en opskrift til hele billedserien med udgangspunkt i deres viden om tekststruktur (overskrift, ingrediensliste, fremgangsmåde, tips, evt. billeder) og sproglige træk. Mens eleverne skrive, kan læreren gå rundt og besvare elevernes spørgsmål og vejlede dem i gode tekstformuleringer efter behov.

Til sidst kan der samles op i fællesskab.

 

Evaluering

Øvelserne kan evalueres løbende, mens læreren går rundt mellem eleverne og vejleder og stiller spørgsmål. Øvelserne kan desuden evalueres ud fra de afsluttende opsamlinger i fællesskab.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede den valgte organisering af øvelserne?
  • Hvordan kan eleverne fremadrettet arbejdes videre med sproglig udvikling ud fra den viden, øvelserne har givet dem?
  • Kan erfaringer fra den måde øvelserne blev planlag tog gennemført på bruges i planlægningen af fremtidige aktiviteter med fokus på sproglig udvikling?
Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.