Balance mellem praktiske og teoretiske elementer i madkundskab

Madkundskab er både et praktisk og teoretisk fag, idet faget kombinerer madlavningens praktiske håndværk med erfaringer og viden om mad, madlavning, smag, sundhed, måltider, fødevarer og forbrug.

Madkundskabsundervisningen skal leve op til Fælles Mål og dermed alle fire kompetenceområder. Der er ikke krav om, at der bruges lige meget tid på hvert kompetenceområde. Det er op til den enkelte lærer at tilrettelægge undervisningen inden for rammerne af Fælles Mål. Fagets undervisningsvejledning giver inspiration til og understøtter tilrettelæggelse af undervisning i faget ved at beskrive forskellige mulige valg i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen.

Du finder undervisningsvejledningen i faghæftet her: Faghæfte - Fælles Mål, læseplan og vejledning - Madkundskab - GRUNDSKOLE | Emu.dk

Det praktiske og teoretiske understøtter hinanden i undervisningen. Det fremgår af fagets læseplan, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne lærer at tilberede veltilsmagt mad, forstå, hvordan mad indgår i en kulturel sammenhæng, og at mad på alle planer har stor betydning for klodens bæredygtighed.

Madkundskabsundervisningen indeholder både praktiske og teoretiske elementer. Det praktiske og teoretiske understøtter hinanden i undervisningen.

I læseplanen for madkundskab fremgår, at arbejdet med at kombinere madlavningens praktiske håndværk med viden om og holdning til mad og måltider står centralt i faget. Faget trækker på flere fagligheder og giver anledning til værdimæssige overvejelser. Madkundskab indeholder eksperimentelle læreprocesser, hvor der kan gøres erfaringer inden for flere af de faglige områder i kombination.

Et eksempel, hvor de praktiske og teoretiske elementer understøtter hinanden, kan være, at eleverne har talt om stivelsens evne til at forklistre. Forståelsen af, hvad en forklistring er, bliver større, når eleverne arbejder med at lave en opbagt sovs. Her skabes der mulighed for, at eleverne gennem praktisk arbejde får erfaringer med, hvordan melet kan suge vand til sig og blive tykt og jævne under opvarmning – og forklistre. Derefter kan eleverne reflektere over, hvorvidt forklistringen lykkedes med afsæt i både deres teoretiske viden og deres praktiske udførelse.

Du kan se flere konkrete eksempler på, hvordan praktiske og teoretiske elementer kan kobles i undervisningsforløb og undervisningsgange i inspirationsmaterialet med eksempler på, hvordan praktiske og teoretiske elementer i madkundskab kan balanceres og organiseres i undervisningen.

Faget madkundskab er et praktisk-musisk fag og den praktiske madlavning i køkkenet er fagets omdrejningspunkt. Samtidig har madkundskab teoretiske elementer, der kommer til udtryk i kompetence- og færdighedsvidensområder i form af bl.a. viden om mad, madlavning, smag, sundhed, måltider, fødevarer og forbrug. For eksempel i form af arbejde med dyrkningsforholds indflydelse på smag, bæredygtigheds indflydelse på madvalg og mads indflydelse på sundhed.

I læseplanen for madkundskab fremgår det, at alle fire kompetenceområder vil være mere eller mindre tydeligt til stede i alle undervisningssammenhænge. Det er underviserens opgave at tilrettelægge de forskellige undervisningsforløb, så de primært vægter et bestemt kompetencemål og samtidig peger hen mod de andre. Teorien i faget skal bringes ind i og hænge sammen med den praktiske madlavning. Kompetenceområderne og -målene skal således ikke opdeles i henholdsvis teoretiske og praktiske elementer, men kobles til hinanden i undervisningen.

Teori og praksis hænger sammen, og derfor kan det være svært at definere entydigt, hvilke elementer der kan betegnes som henholdsvis teoretiske og praktiske. For eksempel indgår der både praktiske og teoretiske elementer, når eleverne laver en ret ud fra et tema/en opskrift/et prøvesæt, udarbejder en opskrift eller en arbejdsplan, går på indkøb i et supermarked og undersøger varedeklarationer og mærkningsordninger. Det er ikke vigtigt at definere, hvornår undervisningen er henholdsvis praktisk og teoretisk. Det vigtige er, at det praktiske og teoretiske hænger sammen, og at der for eleverne er en meningsfuld sammenhæng i faget.

Teoretiske elementer kan for eksempel være at reflektere over, planlægge og fremlægge, at diskutere og tale om, at overveje og tage kritisk stilling og at forstå teorien bag, hvordan noget virker i praksis. Praktiske elementer kan for eksempel være at bruge sine hænder, at prøve teori af i praksis, at lære ved at gøre og at bruge kroppen og sanserne, for eksempel smagssansen.

Et eksempel på, hvordan teori og praktisk arbejde kan understøtte hinanden er for eksempel, at eleverne har arbejdet med æg og lave eksempelvis gratin eller mayonnaise. Her kan teorien, hvor eleverne kigger på æggets kemiske struktur, hjælpe til en forståelse af æggets evne til at holde på luft eller til at emulgere.

Prøven i valgfaget madkundskab er praktisk/mundtlig og består i planlægning og udførelse af en praktisk opgave med en efterfølgende fremlæggelse og en samtale om opgavens løsning.

Prøven skal afspejle den undervisning, som eleverne har modtaget. Undervisningen skal bære præg af såvel teoretiske som praktiske elementer. De teoretiske overvejelser og det praktiske arbejde i køkkenet hænger sammen. Det betyder, at de emner eller temaer, eleverne arbejder med, skal have praktiske og teoretiske elementer, som komplementerer hinanden.

Til prøven er karaktergivningen en helhedsvurdering, hvor både planlægningsfasen, udførelsesfasen og den efterfølgende fremlæggelse og samtale indgår i den samlede bedømmelse.

Faserne til prøven kan ikke opdeles som henholdsvis en praktisk del og en teoretisk del. Undervejs i udførelsesfasen vil lærer og censor spørge ind til elevernes arbejde, for eksempel til refleksioner over, hvordan den praktiske udførelse er lykkedes eller eventuelle teoretiske overvejelser om, hvorfor noget er lykkedes eller ikke er lykkedes. Der indgår således teoretiske overvejelser undervejs i udførelsesfasen, og tilsvarende fokuseres der i den efterfølgende samtale også på resultatet af den praktiske gennemførelse.

Du kan se et eksempel på en prøvesituation i inspirationsmaterialet med fiktivt eksempel på, hvordan en prøvesituation i valgfaget madkundskab kan se ud.

Du kan læse mere om prøven i prøvevejledningen her: Prøvevejledninger til folkeskolens prøver | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)