Forløb

Mad og minder

Mellemtrin: Mad kan være forbundet med gode minder. Dette forløb sætter fokus på måltiders sammenhæng med følelses- og sansemæssige oplevelser og giver eleverne mulighed for at sætte ord på deres bedste madminde.

Forløbet er henvendt til 5.-7. klasse.
Anslået tidsforbrug: 5.-6. lektioner.

I dette forløb kan eleverne fortolke og genskabe deres madminder og sætte ord på den sanselighed, som madmindet rummer. Eleverne kan reflektere over, hvilke følelser og sanser et madminde vækker i dem, samt hvordan det sociale perspektiv ved måltidet påvirker madminder. Forløbet giver ideer til, hvordan arbejdet med madlavning kan tage udgangspunkt i en konkret sanselig oplevelse, hvorefter eleverne med udgangspunkt i minderne kan skabe et nyt måltid, der måske også bliver et nyt madminde.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet forudsætter, at eleverne har tilegnet sig grundlæggende madlavningskompetencer, da det er nødvendigt, at de kan arbejde selvstændigt i køkkenet med den ret, de selv har planlagt.  

1. undervisningsgang har fokus på, at eleverne tilegner sig viden om sammenhængen mellem madminder og følelser og sanser og kan indledes med fælles læsning af artiklen ”Mad vækker minder”. Herefter kan eleverne tegne/beskrive deres eget madminde på et dertil udarbejdet arbejdsark (se eksempel på arbejdsark i filen nederst på siden) samt finde opskrifter. Opskrifter på de madminder, eleverne vælger at genskabe i køkkenet, kan findes i diverse kogebøger eller på nettet, eller medbringes af eleverne selv - det kan jo være, der skal bruges en gammel familieopskrift, der er gået i arv gennem flere generationer!

2. undervisningsgang har fokus på madlavning og på i grupper at få omsat madminder til måltider. Eleverne skal afslutte med en præsentation af deres madminder, hvor så mange sanser som muligt inddrages, eksempelvis lyde, billeder, smage, dufte, teksturer, historier.

Arbejdsformen veksler mellem fælles forforståelse om madminder på klasseniveau, individuel opgaveløsning med beskrivelse af eget madminde samt gruppearbejde med omsætning af madminder til måltider og præsentation heraf.

 

Tilrettelæggelse

Grupperne til anden undervisningsgang kan dannes ud fra en kategorisering af madminderne. Elever, der har beskrevet et madminde fra en ferie, arbejder sammen, elever, der har beskrevet et madminde fra en højtid, arbejder sammen, elever, der har beskrevet et madminde fra et måltid med deres bedsteforældre, arbejder sammen osv. 

Eleverne kan opfordres til at underbygge deres madminde med billeder, originale opskrifter fra familiemedlemmer, små historier, musik/lyde med mere – madminder aktiverer masser af sanser.

Der henvises i forløbet til denne artikel fra arla.dk, der beskriver, hvordan mad kan vække minder: Mad vækker minder.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal eleverne introduceres til ordet madminder?
  • Hvordan skal grupperne dannes?
  • Hvilke krav skal der stilles til elevernes præsentationer?
  • Hvilken rolle skal jeg som lærer indtage, når eleverne arbejder med at (gen)skabe deres madminde?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i to faser:

1. Introduktion til og arbejde med madminder
Læreren kan i starten af forløbet læse artiklen "Mad vækker minder". Artiklen kan følges op af en fælles samtale om artiklens  indhold. Herefter kan ordet "madminde" introduceres, og det kan forklares, hvordan eleverne kan udvælge, tegne og beskrive deres bedste madminde – dette kan med fordel eksemplificeres ved, at læreren har lavet et arbejdsark over eget bedste madminde og præsenterer dette for eleverne.

Læreren kan indsamle elevernes madminder, hvis der skal dannes grupper på baggrund heraf. Herefter kan gruppearbejdet sættes igang ud fra følgende overskrift: Planlæg en fælles måltid på baggrund af jeres måltidsminder!

Læreren kan i slutningen af denne fase indsamle gruppernes planer for og indkøbslister til et madmindemåltid.

2. Skab et nyt madminde
I denne fase kan eleverne arbejde med at lave mad ud fra de deres arbejdsplan. Til sidst kan de alle præsentere deres madmindemåltider.

 

Evaluering

Det er oplagt, at der evalueres under elevernes præsentationer med konstruktiv feedback fra både elever og lærer. Elevernes præsentationer kan dermed fungere som evaluering og suppleres med en evaluering af selve forløbet – hvordan har arbejdsformen fungeret? samarbejdet? madlavningen? præsentationerne?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilken grad lykkedes det at få alle til at bidrage aktivt til både det individuelle arbejde, gruppearbejdet og i præsentationerne?
  • Hvordan fungerede det, at eleverne skulle arbejde ud fra en konkret sanset oplevelse?
  • Kan erfaringer fra denne aktivitet bruges i andre sammenhænge i fremtidig undervisning?
Siden er opdateret 25. september 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.