Kulhydrater og kartofler

Dette forløb præsenterer en måde, hvorpå eleverne kan arbejde med kompetenceområdet Fødevarebevidsthed. Forløbet lægger op til at anvende teoretisk viden om en råvaregruppe i den praktiske håndtering af råvarer efter forskellige grundmetoder. Desuden lægger forløbet vægt på, at eleverne kan kombinere viden om råvarers fysiske og kemiske egenskaber med viden om råvaregruppens næringsindhold og dens anvendelsesmuligheder. For at forankre denne viden i en kontekst, så fødevarevalg bliver meningsfulde for den enkelte, kombineres arbejdet med råvaregruppens kulturhistoriske fortælling.

Forudsætninger, form og indhold

Råvarekendskab kræver, at eleverne kan forholde sig til en given råvaregruppes egenskaber af både ernæringsmæssig, smagsmæssig, anvendelsesmæssig, produktionsmæssig og kulturel karakter. Tiden i undervisningen tillader dog ikke at arbejde så grundigt med alle råvaregrupper, så der kan med fordel udvælges eksemplariske og bredt dækkende råvaregrupper som basis for dette område. Et forløb kan med fordel omfatte en råvaregruppe rig på kulhydrater (her kartoflen), en råvaregruppe rig på fedt (eksempelvis mejeriprodukter) og en råvaregruppe rig på proteiner (eksempelvis æg). Forløbet tænkes derfor gentaget med 2 andre eksemplariske råvaregrupper.

Forløbet er opbygget i to faser. Første fase har vægt på forskellige fremstillinger af kartoflen (praktisk arbejde) samt opmærksomhedsopgaver om forskellige kartoffelsorter. I anden fase lægges der op til at se filmen "Eventyret om den vidunderlige kartoffel", udarbejde idebank til anvendelse af kartoflen og eventuelt inddrage opgaver om stivelse og kartofler.

Arbejdsformen veksler mellem klassesamtale, individuel opgaveløsning og gruppearbejde i køkkenet.

Undervisningsdifferentiering kan foregå på forskellige måder. Der kan eksempelvis stilles forskelllige krav til elevernes personlige tilsmagning af kartoffelretterne og tilberedning af forskellig dyppelse. Der kan også inddrages opgaver om stivelse, og hvordan stivelse opfører sig. Det kan ske i form af småforsøg med forklistring af kartoffelmel i forskellige mændgeforhold eller udvindelse af kartoffelmel af melede kartofler.

Tilrettelæggelse 

I undervisningsforløbet kan indgå følgende undervisningsaktiviteter, der skal planlægges og organiseres:

• Udfyldning af kartoffelssortskema 
• Madlavning med f.eks. mosede og kogte kartofler. Til dette kan læreren finde opskrifter.
• Filmen "Eventyret om den vidunderlige kartoffel"  (filmen varer 23 minutter og kan streames via Filmcentralen)
• Analyse og drøftelse af filmens forskellige vinkler om både ernæring, fattigdom, madvalg og madlavning
• Udarbejdelse af idebank: Kartoflens anvendelsemuligheder

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan skal gruppernes arbejde stilladseres?
• Hvordan kan jeg fungere som vejleder ved de individuelle opgaver og under gruppearbejdet i køkkenet?
• Hvilke undervisningsaktivteter skal indgå i forløbet, og hvordan skal de organiseres?
• Skal der i forløbet indgå arbejde med stivelse?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i to faser:

1. I køkkenet:

I denne fase kan læreren introducere tre forskellige kartoffelsorter med tre forskellige anvendelsesmuligheder (eksempelvis Ditta, Raja og Folva). Herefter kan opskriftsark og kartoffelsortskema gennemgås, inden eleverne går i gang med at tilberede kartoffelretterne og smage dem til. Til sidst udfyldes kartoffelsortskemaet – eventuelt delvist som lektie til næste undervisningsgang (kræver adgang til nettet).

2. I klassen:
I denne fase kan der tages udgangspunkt i filmen ”Eventyret om den vidunderlige kartoffel”. Herefter kan klassen have en samtale om filmens indhold –  med fokus på ernæring, fattigdom, madvalg og madlavning, inden opgaven "Idebank til kartoflens anvendelsesmuligheder” kan sættes igang. 

Evaluering

Forløbet kan afsluttes med, at eleverne udarbejder en idebank om kartoflens anvendelsesmuligheder - gerne elektronisk. Eleverne kan fremlægge disse for klassen, og derigennem er der mulighed for at få et indblik i elevernes faglige niveau. Med udgangspunkt i elevernes fremlæggelser kan klassen i fællesskab tale om kartoflen som råvaregruppe og om, hvilke elementer i undervisningen eleverne fandt henholdsvis interessante og/eller problematiske.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede aktiviteterne i de to faser?
• Hvordan fungerede rollen som vejleder ved de individuelle opgaver og under arbejdet i køkkenet?
• I hvilket omfang var alle elever aktive og deltagende?
• Hvilke justeringer ville være gavnlige, hvis forløbet skulle gentages med fokus på en anden råvaregruppe?