Aktivitet

Grise til debat

Mellemtrin og udskoling: Med udgangspunkt i forskellige holdninger til produktion af svinekød, kan eleverne dels arbejde med at vurdere andres argumenter, men også at formulere deres egne. Aktiviteten kan bruges på en række lignende problemstillinger og understøtter elevernes viden om bæredygtighed og miljø og aktive deltagelse i samfundet.

Aktiviteten er henvendt til 5.-8. klasse.
Anslået tidsforbrug: 1-2 lektioner.

Aktiviteten lægger op til, at eleverne skal forholde sig til forskellige argumenter og vurdere dem. Aktiviteten kan anvendes i forlængelse af et forløb om fødevareproduktion, bæredygtighed og fødevarekvalitet. FN's verdensmål for bæredygtighed kan inddrages, Aktiviteten forholder sig overordnet til kompetenceområdet Fødevarebevidsthed og centrale begreber som kildekritik, formidling og argumentation.

 

Forudsætninger, form og indhold

Når der arbejdes med bæredygtighed og miljø, kan der både sættes fokus på produktionsmådernes aftryk på miljøet og konsekvenser for produkterne, både før og efter de er slagtede/høstede. Et oplagt eksempel til en debat om en aktuel fødevareproduktion er en debat om produktion af svinekød, eftersom Danmark er storproducent inden for denne fødevaregruppe. Derfor tager aktiviteten udgangspunkt i dette emne, men den kan tilpasses og bruges i forbindelse med mange andre emner inden for bæredygtighed og fødevareproduktion.

Aktiviteten handler om, at eleverne tilegner sig viden om bæredygtighed og svineproduktionens konsekvenser for denne herunder også dyrevelfærd. Eleverne skal videreformidle deres viden i et fiktivt debatprogram. 

Aktivitetens sigte er dermed at aktivere elevernes faglige viden i forhold til forskellige argumenter og holdninger til bæredygtighed og fødevareproduktion. På den baggrund klædes eleven på til at vurdere argumenter i en aktuel diskussion på et oplyst, kritisk grundlag til at tage del i debatten. Eleverne får således muligheden for at kunne bruge det specifikke til at slutte til det almene.

Der er lagt vægt på, at eleverne i høj grad er aktive i mindre gruppe- og paropgaver, men også på at deres forforståelse indledningsvist aktiveres, og at der afsluttes med en fælles samtale i klassen. Der kan differentieres i forhold til, hvem der vælges som holdningsdebattører, eller hvordan eleverne inddeles i grupper, idet der til nogle grupper eksempelvis kan stilles krav om brugen af særlige grundlag for argumenter.

 

Tilrettelæggelse

Aktivitetens første fase handler om, at eleverne skal indsamle viden, mens anden del kan tilrettelægges som et debatprogram, der eventuelt kan filmes til efterføgende fremvisning og evaluering i klassen.

Eleverne skal deles i mindre grupper, der udnævnes til at være fortalere for forskellige produktionsformer. Desuden skal der udpeges et par holdningsdebattører, der skal stille kritiske spørgsmål.

Eleverne forbereder sig i grupperne til optagelsen ved at søge informationer om netop deres produktion eller om kritik, der har været fremsat i medierne. Det er en god ide på forhånd at have udvalgt relevante sider, hvor de forskellige grupper kan søge information.

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling kan eventuelt inddrages: verdensmaalene.dk

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

  • Hvordan skal eleverne introduceres til aktivitetens relevante begreber og brugen af argumenter i en debat?
  • Skal FN's verdensmål inddrages?
  • Hvordan skal grupperne inddeles, og hvem skal være fortalere for hvad?
  • Hvem skal være holdningsdebattører?
  • Hvor skal eleverne søge information?
  • Hvordan skal "debatprogrammet" organiseres og gennemføres?
  • Skal elevernes debat filmes?

 

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er inddelt i tre faser:

1. Introduktion
Læreren kan starte med at gennemgå formålet med og arbejdsgangen i aktiviteten og præsentere eleverne for centrale faglig begreber, FN's verdensmål samt tale om argumenter:

Argumenter består af påstande, der er noget, man synes eller mener, og et grundlag for argumentet. Grundlaget kan hentes i:

  • Følelser (det, der betyder noget for det enkelte menneske )
  • Værdier (det, som flere synes, er vigtigt at stræbe efter)
  • Fakta (sikker viden, der er undersøgt videnskabeligt og kan efterprøves)

2. Debatten forberedes
Herefter kan eleverne inddeles i grupper, der tildeles hver en produktionsform, de skal være fortalere for - det kan også besluttes på forhånd, hvilken form for argumenter de forskellige grupper skal benytte sig af. Desuden kan holdningsdebattørerne, der skal stille kritiske spørgsmål, udpeges.

Grupperne kan nu søge informationer om deres produktionsform og forberede sig til debatten, mens læreren fungerer som vejleder. Grupperne kan udarbejde cue cards til brug under ”debatprogrammet”.

3. Debatten afholdes
I sidste fase kan debatten igangsættes. Under ”debatprogrammet” kan læreren være vært og ordstyrer.

 

Evaluering

Hvis debatten er blevet optaget, kan optagelsen bruges til evaluering - både i forhold til lærerens evaluering af elevernes indsats og udbytte og i forhold til en evaluering i klassen af hele aktivitetens organisering og indhold.

Undervejs i gruppernes arbejde har læreren mulighed for at lytte til og stilladsere eleverne i deres arbejde, hvilket er en del af den formative evaluering.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilket omfang var eleverne i stand til at indsamle relevant viden og bruge denne i "debatprogrammet"?
  • Hvordan fungerede introduktionen - var eleverne i stand til at skelne mellem og selv anvende forskellige typer af argumenter?
  • Kan denne form for aktivitet anvendes igen med et andet fokus i debatten?
  • Er der en særlig observation fra undervisningen, du vil drøfte med teamet med henblik på at udvikle jeres pædagogiske praksis?
Siden er opdateret 02. oktober 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.