Viden om

Viden Om - Kompetenceorienteret naturfagsundervisning

Denne videnspakke består af materialer, som samler og formidler viden om og redskaber til arbejdet med virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning.

Introduktionsvideo

Se denne speeddrawing og bliv klogere på, hvad der skal til for at lave god og virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Vidensnotat, redskaber og forløb

Videnspakken indeholder blandt andet et vidensnotat om tre kendetegn ved god kompetenceorienteret undervisning og den faciliterende rolle, naturfagslærere ofte skal have i den kompetenceorienterede undervis­ning.

Videnspakken tilbyder også en overordnet fagdidaktisk ramme med et planlægningsredskab til dig og dit fagteam.

Forløb om naturlige klimaforandringer

Du kan desuden finde et eksemplarisk undervisningsforløb om naturlige klimaforandringer målrettet 7. klasse. Forløbet indeholder blandt andet elevark og lektionsplan og giver dermed en lettilgængelig indgang til at bringe ny naturvidenskabelig viden i spil i undervisningen.

Materialer

Dette vidensnotat sammenfatter central viden fra forskning om virkningsfuld kompetenceorienteret naturfagsundervisning.

I dette udviklingsredskab beskrives det, hvordan ledelsen kan være med til at fremme den naturfaglige kultur på skolen gennem tre fokuspunkter: ledelse, organisering og kompetencer.

 

Dette redskab beskriver en proces på fire trin med henblik på at udarbejde kompetenceorienterede undervisningsforløb i naturfag.

Denne præsentation er henvendt til naturfagslærere og –vejledere. Den introducerer til forskning og viden om kompetenceorienteret naturfagsundervisning.

Viden Om-udgivelser

unpublished

Viden Om-udgivelser

Viden Om-udgivelser er videnspakker, som samler og formidler eksisterende viden og forskning indenfor et bestemt tema eller en pædagogisk problemstilling. Bliv klogere her.


Det skal være nemmere at finde og omsætte forskning og viden i egen praksis. Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet udviklet et samlet koncept for forskningsformidling, Viden Om, der er målrettet undervisere og andre praktikere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Formålet er at gøre forskning mere tilgængelig og anvendelig i dagligdagen for lærere, pædagoger og ledere.


En Viden Om-udgivelse består af forskellige materialer, som samler og formidler eksisterende viden og forskning indenfor et bestemt tema eller en pædagogisk problemstilling.

Hver udgivelse fokuserer på at omsætte forskning og viden til konkrete billeder og eksempler på praksis.


I Viden Om-udgivelserne finder du eksempelvis disse materialer:

  • Vidensnotater med en indføring i aktuel forskning indenfor temaet
  • Plakater / Power Point med hovedpointer fra forskning
  • Udviklingsredskaber, der kan igangsætte en systematisk refleksions- og udviklingsproces inden for det aktuelle tema på den enkelte i skole
  • Andre materialer, såsom korte film, speeddrawings, cases eller præsentationer, som kan give konkrete billeder på praksis.

Viden Om er udviklet i samarbejde med praktikere. Ligeledes er materialerne i en Viden Om afprøvet og kvalitetssikret af lærere og andre faglige eksperter.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.