Kære skoleledelse: Styrk en legebaseret undervisning i børnehaveklassen

Det aktuelle læringspres

Børnehaveklassen bliver ofte i daglig tale omtalt som 0. klasse og ses dermed som et klassetrin på linje med de øvrige klasser. Men børnehaveklassens undervisning er temabaseret –  og ikke fagorienteret. Børnehaveklassens formål er at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling, udvikle nysgerrighed og videbegær og bidrage til at skabe sammenhæng både mellem elevernes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin.

Alligevel er det erfaringen, at mange børnehaveklasseledere oplever et tiltagende læringspres, der blandt andet har rødder i folkeskolereformen 2014, der havde ambitionen om, at børnene skulle blive et år dygtigere. Det har mange steder medført et mere snævert læringsbegreb i børnehaveklassen. Det ser ud til, at børnehaveklassen befinder sig i et krydsfelt mellem på den ene side en undervisning baseret på en legeorienteret tilgang og på den anden side en undervisning med et tydeligt fagligt læringssigte.

Det er skoleledelsens opgave at legitimere og støtte børnehaveklassens formål om legeorienterede undervisning.

Undervisning, leg og læring

Undervisning rummer en dobbelthed, dels en hensigts- og opgavebetydning, altså en intention om at barnet lærer, og dels en opfyldelses- og resultatbetydning, altså at barnet reelt lærer sig noget. Undervisning uden læring er et paradoks, hvilket Dewey illustrerer med metaforen sælge og købe. Det er lige så meningsløst at sige: Jeg solgte ham en bil, men han købte den ikke, som at sige: Jeg underviste, men børnene lærte intet (Dewey 1997/1910).

Med andre ord er det vigtigt, at børnehaveklasselederne gennemfører en undervisning, der fører til læring. Og det er typisk en legebaseret undervisning, der ikke har karakter af læringsgørelse (Biesta, 2014) med en snæver opfyldelse af et målbart læringsudbytte.

En sådan tænkning er i overensstemmelse med børnehaveklassens lovgrundlag, der betoner, at undervisningen overvejende skal have form af leg og andre udviklende aktiviteter. Men hvordan kan en nutidig legebaseret undervisning se ud?

Mere leg og fantasi i børnehaveklassen

Børnehaveklassen må give plads til både fri leg og pædagogstøttet leg. I den frie leg bestemmer børnene, hvad og hvordan de vil lege - og med hvem. I den pædagogstøttede leg deltager børnehaveklasselederen derimod i legen med henblik på at støtte børnenes leg, deres deltagelse, læring og udvikling.

Der skal være plads til fri leg i børnehaveklassen. Først og fremmest fordi børnene opnår trivsel og glæde, men også fordi legen forbereder overgangen til nye, højere udviklingstrin; med andre ord bidrager legen til den alsidige udvikling (Leontjev, 1977; Vygotsky, 1982).

Men den frie leg må ikke romantiseres, da børn ikke altid oplever legen fri, fordi de kan være udsat for andre børns overstyring og drilleri. Endvidere kan den frie leg stagnere og køre i ring, hvormed den ikke bidrager til børnenes udvikling. Endelig har nogle børn svært ved at bidrage, hvorfor de ofte falder ud af legen. De skal så at sige lære at lege (Winther, 2006).

Pædagogstøttet leg

Fordi den frie leg har sine begrænsninger, skal den suppleres med pædagogstøttet leg. Nyere undersøgelser viser, at pædagogens deltagelse i legen kan sikre, at alle børn inkluderes, og at legen er udviklende for alle (Hirsh-Pasek m.fl., 2009; Sommer, 2020; Warrer & Broström, 2017).

Men ligesom fri leg har en bagside, rummer den pædagogstyrede leg et tilsvarende faremoment; nemlig at den voksne i sin lege- og læringsiver kan ødelægge legen med for meget struktur og engagement. Endvidere har mange pædagoger ringe erfaring med at håndtere legens dynamik, ligesom det kræver kendskab til børns udvikling og ikke mindst legeteori at lege med børn.

Børnehaveklassen som legeverden

Inspireret af Gunilla Lindqvist (1995) bruger mange legeteoretikere i dag begrebet legeverden (playworld). Hermed menes en fiktiv verden, som børn og voksne går ind i for at lege sammen. Meget illustrativt legede en amerikansk børnehaveklasse hver fredag på grundlag af læsning af C.S. Lewis bog Narnia: Løven, heksen og Garderobeskabet (Baumer m.fl., 2005). I bogen gik børnene gennem et garderobeskab ind i en fiktiv verden. I børnehaveklassen var et garderobeskab uden bagbeklædning placeret i døråbningen ind til naboklassen. Dette udgjorde for børn og voksne adgangsvejen til en playworld, hvor de genskabte legeepisoder fra bogen, ligesom de konstruerede helt nye og længerevarende lege.

Der foreligger en del forskning og illustrationer om, hvordan forskellige temaer kan behandles i en legeverden. For eksempel redegør Lindqvist for et historietema om flugten til Amerika baseret på Mobergs Udvandrende, og Bert van Oers har påvist, hvordan børn kan lære matematik gennem leg i børnehaveklassen, der er omdannet til en skotøjsbutik (begge forløb beskrevet i Broström, 2018).

Fra larve til sommerfugl

Alle temaer kan behandles i en legeverden. Udgangspunktet for legeverdenen er en historie med narrativ struktur og konstruktion af en fysisk legeverden. Marylin Fleer beskriver et science legeforløb om sommerfugle, der begynder med læsning om vejen fra de forpuppede larver til den færdige sommerfugl. Læsningen efterfølges af indsamling af larver fra brændenælder og kålplanter og indretning af terrarium – og så er der ventetid. I denne ventetid konstruerer børnene en legeverden, blandt andet en stoftunnel der fungerer som en puppe, i hvilken børnene leger, at de er sommerfuglelarver, der lidt efter lidt gennemgår forvandlingsprocessen (se Broström & Frøkjær, 2021).

Vi sejler i plastikhavet – og lærer om bæredygtighed

I en bog om bæredygtighed (Broström & Frøkjær, 2021) beskrives det, hvordan børn i børnehaveklassen kan lære om bæredygtighed gennem leg. Med afsæt i forskellige sanselige oplevelser kan børnene stifte bekendtskab med det problem, at plastikaffald flyder rundt i verdenshavene til skade for miljøet, hvilket blandt andet medfører fiskedød. I forlængelse af samtaler om det forkerte i at smide plastik og andet affald i vandet, kan der iværksættes et forløb som dette:

Inspireret af et plastikkunstværk på Helsingør havn kan børnene bygge et plastikmonster af plastikaffald, som de finder på stranden. Monsteret kan være så stort, at mange børn kan sidde i bugen af uhyret. Foruden børn og voksnes længerevarende lege kan pædagogen fortælle om forskellige teknologier, der kan omdanne plastik til nyt brændstof, blandt andet om et dansk skib, der sejler på brændstof produceret af den plastik, som det selv samler op fra vandet. Dette kan medvirkede til ny legeinspiration. Børnene kan så ombygge deres monster til et ’plastik-omdanner-skib’, hvor børnene udgør besætningen. Det kan blive til en leg med mange roller: kaptajn, styrmand, matroser, skibshund, ingeniører og forskere, der bestandig udvikler ny teknologi.

Skolelederens ansvar

Leg i børnehaveklassen skaber trivsel, glæde, læring og læringslyst. Derfor har legen afgørende betydning for både barnets aktuelle og fremtidige skolegang. Det må lyde som sød musik for enhver skoleleder.

Men legen bliver ikke af sig selv en bærerende virksomhedsform i børnehaveklassen. Det kræver hjælp fra skolelederen, som må stille op med sin aktive støtte. Det kan ske gennem formidling om legens betydning til forældrene. Det er jo fair nok, at mange forældre har forventning om, at deres barn (hurtigt) skal lære at læse, og netop derfor er en forventningsafstemning om legens betydning helt afgørende.

Men allervigtigst er det, at skolelederen sikrer, at skolens samlede lærerkollegium erhverver sig viden om en legende undervisning og om legens betydning for børns trivsel og læring. Det er ikke kun et anliggende for børnehaveklassen. Det er også skolelederens ansvar at sikre en vidensdeling om både leg og børnehaveklassens bestemmelser, således at skolens lærere har indsigt i de faglige forventninger, som er beskrevet i Fælles Mål for børnehaveklassen. Hvis 1. klasselærerne forstår betydningen af og er opmærksomme på den legebaserede undervisning i børnehaveklassen, så presser de mindre på for at børnehaveklasselederen skal undervise traditionelt i eksempelvis matematik og dansk.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af professor emeritus Stig Broström.