Redskaber til inddragelse

Indled mødet, og introducér det pædagogiske personale for arbejdet med det digitale værdisæt:

•Internettet og sociale medier forandrer den måde, børn og unge kommunikerer og danner fællesskaber på. Vores elever benytter sig af internettets positive muligheder, men af og til opstår der også konflikter, som vi må forholde os til.

•Det er vigtigt, at vi som skole tager medansvar for vores elevers digitale dannelse og trivsel. Nu skal vi se en lille film om, hvad andre lærere og skoleledere siger om det med at arbejde med elevernes digitale dannelse à Vis filmen ‘Skolens arbejde med digital dannelse’. (Højreklik på linket og vælg ‘åben link’ for at åbne linket til filmen).

•Det er vigtigt, at vi på skolen arbejder med elevernes digitale dannelse, og vi er faktisk også forpligtede til at forholde os til det digitale som en del af vores antimobbestrategi.

•Derfor går vi nu i gang med at udvikle et digitalt værdisæt på skolen, hvor både skolebestyrelsen, I lærere og eleverne er inddraget.

•Som personale på skolen har vi en vigtig rolle i udviklingen af det digitale værdisæt. Det er jer lærere, der kender eleverne og de episoder, der har betydning for eleverne i skoletiden.

•Det er primært jer, der i sidste ende skal sørge for, at der er handling bag vores digitale værdier, og på den måde bidrage til elevernes digitale dannelse. Derfor er det afgørende, at I giver jeres input til, hvad det digitale værdisæt skal indeholde.

Inden vi for alvor går i gang, kan det måske være godt at afklare nogle begreber.

•Digital dannelse er at kunne forstå medierne og deres indflydelse på samfundet og at kunne håndtere computere, tablets og telefoner rent teknisk, men allervigtigst handler det om at kunne navigere i digitale medier. Begrebet digital dannelse dækker over det at kunne kommunikere gennem medierne ved at finde og dele information, at kunne skabe indhold og deltage i debatter eller fora og selvfølgelig at kunne reflektere over egen brug af medier.

•Digital trivsel afhænger af den digitale dannelse og af at besidde en kritisk, etisk og respektfuld social bevidsthed i forhold til sig selv og andre. Den digitale trivsel afhænger også af, om børn kan tale med hinanden og med voksne, hvis de oplever noget ubehageligt online.

•Digital kultur er en fælles forståelse og anvendelse af digitale medier i et fællesskab, fx en skole. Det at arbejde med digitale værdier kan skabe synlighed om den digitale kultur og kan være med til at gøre den bedre.

En undersøgelse foretaget af Red Barnet (Projekt deSHAME 2017) viser os, hvor ofte børn og unge i alderen 13-18 år bruger de sociale medier. På spørgsmålet om, hvor ofte de bruger forskellige sider og tjenester, har de adspurgte kunnet afgive ét af følgende svar: aldrig, under én gang om måneden, hver måned, hver uge, hver dag og hver time.

•64 % er på Facebook eller Messenger hver dag – 25 % er på hver time.

•56 % er på Snapchat hver dag, og 34 % siger, at de er på hver time.

•57 % bruger Instagram hver dag, og 12 % er på hver time.

•63 % bruger YouTube hver dag, og 2,5 % hver time.

•Der er altså ingen tvivl om, at børn og unge bruger de sociale medier rigtig meget – og vores elever er nok ikke nogen undtagelse.

•Nu skal vi se et lille videoklip, hvor børn fra Red Barnets ungepanel fortæller lidt om, hvad sociale medier egentlig betyder i børn og unges hverdag  à Vis filmen ‘Børn og unges digitale liv’. (Højreklik på linket og vælg ‘åben link’ for at åbne linket til filmen).

•Når vi – både børn og voksne – kommunikerer på nettet eller mobilen, kan vilkårene for vores kommunikation være anderledes, end når vi står ansigt til ansigt. Det vil Lina, som er psykolog i Red Barnet, fortælle lidt om à Vis filmen ‘Digital kommunikation’. (Højreklik på linket og vælg ‘åben link’ for at åbne linket til filmen).

For at vi kan komme i gang med at arbejde med vores digitale værdisæt, er der behov for, at vi sammen gør status på den digitale kultur på skolen.

Diskutér spørgsmålene:

• Hvordan kommunkerer vi generelt online?
• Hvad er holdningen til mobiltelefoner på skolen?
• Oplever vi, at eleverne har problemer og konflikter online?
• Hvordan forholder skolen sig til eventuelle "hadgrupper"?

I kan også diskutere disse spørgsmål:

• Har vi talt med vores elever om deling af intimt og krænkende materiale? Har nogle elever oplevet det? Ved vi, hvordan vi skal håndtere eventuelle sager?
• Har vi talt med eleverne om, hvilke forholdsregler man skal tage, når man kommunikerer med fremmede på nettet? Ved vi, hvordan vi skal gribe ind, hvis vi har mistanke om, at en elev bliver udnyttet online?
• Taler vi med vores elever om kommunikationen online? Har vi oplevet, at nogle af vores elever er blevet mobbet online?

•Sociale medier kan bidrage positivt til børn og unges identitetsdannelse, fordi de giver børn og unge mulighed for at reflektere over, hvem de er, når de ser på andre. De kan afprøve forskellige roller, identiteter og grænser. Men der kan – ligesom der kan offline – opstå udfordringer, konflikter og problemer på nettet.

•Det skal vi diskutere om lidt. Men først skal vi høre Kuno, som er psykolog i Red Barnet, fortælle om identitet, seksualitet, grænser og om konsekvenserne ved krænkelser online i filmen ‘Identitesdannelse, seksualitet og grænser online’. (Højreklik på linket og vælg ‘åben link’ for at åbne linket til filmen).

•Vi skal diskutere tre forskellige problematikker, som kan opstå på nettet. Og vi skal se tre små filmklip, som kan hjælpe os til at forstå de forskellige problematikker. Vi starter med et klip, som handler om deling af intimt eller krænkende materiale i filmen 'Er du blevet delt' som findes på sletdet.dk under 'Ressourcer' og diskutér skolens billeddelingskultur. (Højreklik på linket og vælg ‘åben link’ for at åbne linket til filmen)

• Se også filmen ’Vil du læse teksten op’, som findes på rummelighed.org/digital-mobning/, og som er lavet af Center for Rummelighed, og diskutér skolens erfaringer med en hård tone og mobning på nettet. (Højreklik på linket og vælg ‘åben link’ for at åbne linket til filmen). Vis filmen ‘Grooming’, og diskutér, hvordan I kan forebygge grooming. (Højreklik på linket og vælg ‘åben link’ for at åbne linket til filmen).

•Nu har vi diskuteret skolens digitale kultur, og vi har forholdt os til nogle af de problemer, som børn og unge kan støde på i deres digitale liv. På baggrund af det skal I nu give jeres input til skolens digitale værdisæt.

•Det gør I ved at udfylde værdikort. Når I udfylder værdikortene, giver det jer mulighed for at samle op på vores drøftelser og tale om, hvordan vi på skolen kan forebygge digitale konflikter og problemer.

•I kan svare på de spørgsmål, som står på kortene, og I kan også finde på jeres egne spørgsmål.

•Nu har I givet jeres input, som skal tages med videre i den arbejdsgruppe, som skal formulere vores værdier. Arbejdsgruppen skal bestå af en elev fra hvert grundtrin, en lærer fra hvert grundtrin og eventuelt en repræsentant fra skolebestyrelsen.

•Hvem har lyst? Er der nogen, som har en særlig interesse? Giver det fx mening, at det er AKT-læreren?

•Nu har vi haft denne proces, og næste skridt er, at vi inddrager eleverne: Hvordan skal det gøres?

Indled mødet, og introducér skolebestyrelsen for arbejdet med det digitale værdisæt:

•Internettet og sociale medier forandrer den måde, børn og unge kommunikerer og danner fællesskaber på. Vores elever benytter sig af internettets positive muligheder, men af og til opstår der også konflikter, som vi må forholde os til. Vis filmen ‘Skolens arbejde med digital dannelse’, som fortæller om udfordringer og behov for at bringe elevernes digitale liv på dagsordenen.

•Det er vigtigt, at vi på skolen arbejder med elevernes digitale dannelse, og vi er faktisk også forpligtede til at forholde os til det digitale som en del af vores antimobbestrategi. Det er skolebestyrelsens ansvar at fastsætte skolens værdiregelsæt – også når det gælder det digitale område. Derfor er det oplagt, at vi arbejder med skolens digitale værdisæt.

•Hvis I vælger at inddrage eleverne og medarbejderne i arbejdet med det digitale værdisæt, er der en god chance for at give medejerskab, og I øger sandsynligheden for, at det digitale værdisæt bliver en integreret del af skolens hverdag.

Tal om begreberne digital dannelse, digital trivsel og digital kultur.

•Digital dannelse handler om at kunne forstå medierne og deres indflydelse på samfundet og at kunne håndtere computere, tablets og telefoner rent teknisk, men allervigtigst handler det om at kunne navigere i digitale medier. Begrebet digital dannelse dækker over det at kunne kommunikere gennem medierne ved at finde og dele information, at kunne skabe indhold og deltage i debatter eller fora og selvfølgelig at kunne reflektere over egen brug af medier.

•Digital trivsel afhænger af den digitale dannelse og af at besidde en kritisk, etisk og respektfuld social bevidsthed i forhold til sig selv og andre. Den digitale trivsel afhænger også af, om børn kan tale med hinanden og med voksne, hvis de oplever noget ubehageligt online.

•Digital kultur er en fælles forståelse og anvendelse af digitale medier i et fællesskab, fx en skole. Det at arbejde med digitale værdier kan skabe synlighed om den digitale kultur og kan være med til at gøre den bedre.

Formålet med refleksionsøvelsen er at sætte deltagernes refleksion i gang og få alle i gang med at formulere sig.

• Fortæl, at formålet med øvelsen er, at I hurtigt og uformelt udveksler tanker og idéer om, hvad digitale værdier er, og hvilken betydning de har på skolen.
• Gå rundt mellem hinanden, og fortæl og lyt til hinandens idéer om, hvad digitale værdier er.
• Foretag en kort opsamling, og spørg eksempelvis, hvad der var det mest overraskende, eller hvad deltagerne blev mest inspireret af at høre.

En undersøgelse lavet af Red Barnet (Projekt deSHAME 2017) viser os, hvor meget børn og unge i alderen 13-18 år bruger de sociale medier. På spørgsmålet om, hvor ofte de bruger forskellige sider og tjenester, har de adspurgte kunnet afgive ét af følgende svar: aldrig, under én gang om måneden, hver måned, hver uge, hver dag og hver time.

•64 % er på Facebook eller Messenger hver dag – 25 % er på hver time.

•56 % er på Snapchat hver dag, og 34 % siger, at de er på hver time.

•57 % bruger Instagram hver dag, og 12 % er på hver time.

•63 % bruger YouTube hver dag, og 2,5 % hver time.

Vis filmen ‘Børn og unges digitale liv’, hvor Red Barnets ungepanel fortæller lidt om, hvad sociale medier egentlig betyder for børn og unges hverdag, og hvorfor det er vigtigt, at elever er inddraget i arbejdet.

• Sociale medier kan bidrage positivt til børn og unges identitetsdannelse, fordi de giver børn og unge mulighed for at reflektere over, hvem de er, når de ser på andre. De kan afprøve forskellige roller, identiteter og grænser. Men der kan selvfølgelig også opstå udfordringer, konflikter og problemer på nettet. à Vis filmen med Kuno, som er psykolog i Red Barnet. Han fortæller om identitet, seksualitet, grænser og om konsekvenserne ved krænkelser online.
   
• Vi skal diskutere tre forskellige problematikker, som kan opstå på nettet. Og vi skal se tre små filmklip, som kan hjælpe os til at forstå de forskellige problematikker.
   
• Vis filmen ’Vil du læse teksten op’, som findes på rummelighed.org/digital-mobning/, og som er lavet af Center for Rummelighed, og diskutér skolens erfaringer med en hård tone og mobning på nettet. (Højreklik på linket og vælg ‘åben link’ for at åbne linket til filmen). 
   
• Vis filmen 'Er du blevet del', som findes på sletdet.dk under 'Ressourcer‘, og diskutér skolens billeddelingskultur. (Højreklik på linket og vælg ‘åben link’ for at åbne linket til filmen).
   
• Vis filmen ‘Grooming’, og diskutér, hvordan I kan forebygge grooming. (Højreklik på linket og vælg ‘åben link’ for at åbne linket til filmen).
   
• Tal om skolens erfaringer med problematikkerne. Ved I, hvordan I skal forebygge, hvordan I griber ind, og hvordan I taler med eleverne om det?
   
• Diskutér, om der er behov for, at skolen udvikler et handleberedskab for, hvad skolen gør, når der opstår digitale konflikter og problemer.

•Nu har I givet jeres input, som skal tages med videre i den arbejdsgruppe, som skal formulere vores værdier. Arbejdsgruppen skal bestå af en elev fra hvert grundtrin og en lærer fra hvert grundtrin. Overvej, om skolebestyrelsen også skal være repræsenteret i arbejdsgruppen, og udvælg eventuelt en repræsentant.